Gå til sidens indhold

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Mobilprodukter 2020-0137
Et flertal af ankenævnets medlemmer fandt, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt, at klageren kun havde købt en pladsbillet i DSB's billetapp, hvorfor de fastholdt kontrolafgiften for at rejse uden billet. DISSENS
28. oktober 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Ingen billet 2020-0138
Selv om klageren havde sin pung fremme samtidig med, at han foreviste sit ledsagerkort, var dette ikke tilstrækkeligt, da det var klagerens eget ansvar at sige til chaufføren, hvilken billet han ønskede at købe. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften for ikke at kunne forevise en børnebillet sammen med ledsagerkortet.
28. oktober 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2020-0145
Kontrolafgift for ikke at være checket ind på rejsekort.
28. oktober 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Fejl på Rejsekortstander 2020-0147
Klageren hævdede, at han forgæves havde forsøgt at checke ind ved påstigning, hvilket chaufføren også havde hjulpet ham med uden held. En medpassager havde forsøgt at checke ham ind så sit kort, hvilket heller ikke virkede. Derefter gav chaufføren lov til, at klageren kørte med. Klageren blev ved efterfølgende kontrol pålagt en kontrolafgift. Vognmanden havde i forbindelse med klagerens efterfølgende klage over kontrolafgiften gennemset videoen fra bussen, der ifølge ham ikke understøttede klagerens forklaring. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det fremgik af log fra bussens check ind-stander, at der var foretaget check ind ved det pågældende stoppested og stoppestedet før og efter klagerens påstigning.
28. oktober 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende Check ind 2020-0151
Klageren mente at have hørt lyden for korrekt check ind, men ved en efterfølgende kontrol var der ikke registreret noget på hendes rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
28. oktober 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2020-0152
Klagerens hund var ikke checket ind på rejsekortet sammen med klageren. Data fra check-ind-standeren viste, at klagerens check-ind forsøg ikke var korrekt gennemført, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til hunden på 375 kr. Metro Service skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de ikke havde begrundet deres afgørelse i første instans korrekt.
28. oktober 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Tilstrækkelig information 2020-0157
Klageren og to medrejsende, som var turister i København, havde købt for få zoner til deres rejse til lufthavnen. Et flertal i ankenævnet fastholdt alle 3 kontrolafgifter, da de fandt, at informationen på billetautomaten var tilstrækkelig tydelig, og da de 3 turister endvidere ved deres ankomst havde købt det korrekte antal zoner til rejsen fra lufthavnen til Københavns centrum. DISSENS
28. oktober 2020 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind 2020-0158
Klageren glemte at checke sit rejsekort ind. Ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, som hun var blevet pålagt.
28. oktober 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2020-0159
Klageren var selv ansvarlig for, at hun ikke havde fået tilkøbt zone 301 til sit rejsekort med pendler kombi, og hun kunne derfor ikke kræve at få kompenseret det beløb, som hun havde betalt via rejsekortets saldo for rejser i denne zone
28. oktober 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Ansattes forpligtelser, opgaver, oplysningspligt 2020-0054
Klagerens svigermor var faldet i forbindelse med kørsel med Flextrafik Handicap, fordi hun ikke havde fået hjælp til indstigningen. Chaufføren afviste dette og gjorde gældende, at hun havde nægtet at modtage hjælp, men at han havde hjulpet hende op, og hun var ikke faldet. Movia undskyldte det passerede og oplyste, at de havde givet chaufføren en påtale. Ankenævnet fandt, at det må forstås således, at der ligger en forpligtelse for chaufføren til at yde en service, og at Movia anerkendte, at klagerens svigermor ikke havde fået den optimale ydelse i henhold til denne forpligtelse. Herefter fandt ankenævnet, at Movia herefter havde gjort, hvad de kunne.
9. september 2020 Movia Flextrafik Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 2020-0066
Klageren vidste ikke, at der kan gå op til 24 timer, før en optankning via selvbetjeningen på www.rejsekort.dk, overføres til rejsekortet i busser, og saldoen var derfor for lav til check ind. Klageren steg om bord på bussen alligevel. Kontrolafgiften blev fastholdt.
9. september 2020 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Systemfejl? 2020-0078
Klageren downloadede ny DOT-app og steg om bord på toget. Derpå forsøgte hun forgæves at købe billet 5 gange, men fik fejlmeddelelser hver gang. Kontrolafgiften blev fastholdt af nævnet
9. september 2020 DSB S-tog Trafikvirksomheden medhold
Refusion af pendlerkort, klippekort og billetter 2020-0079
Klageren opfyldte ikke de betingelser som DSB havde opstillet for at kompensere pendlere på Ringstedbanen i anledning længerevarende af sporarbejder.
9. september 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2020-0082
Klageren havde ikke checket sit rejsekort ind straks efter ombordstigning, da han havde mad i hænderne og havde sat sig ned. Kontrolafgiften blev fastholdt.
9. september 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Fejl på Rejsekortstander 2020-0090
Klageren var ikke kommet i så god tid til stationen, at han kunne tage højde for uforudsete hændelser. Han steg ombord på toget uden billet efter forgæves at have forsøgt at tanke sit rejsekort op i automaten.
9. september 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 2020-0092
Kontrolafgift for manglende check-ind. Saldoen på rejsekortet var for lav til at checke ind. Ikke medhold.
9. september 2020 DSB S-tog Trafikvirksomheden medhold
Børneklippekort /børnebillet 2020-0093
Klageren, som var studerende og turist i København, troede, at han kunne rejse på børnebillet med sit studiekort. Ankenævnet fandt, at klageren ikke med rette havde kunnet gå ud fra, at et Ungdomskort (Youth Card) var det samme som et studiekort (Student Card). Ikke medhold
9. september 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2020-0097
Rejsekortet var ikke blevet omstillet fra kundetypen "barn" til "voksen", efter at klageren var fyldt 16 år. Hun havde ikke læst de mails, som rejsekortsystemet havde sendt til hende om at huske at ændre kundetypen, da hun var på udvekslingsophold i udlandet. Kontrolafgiften blev fastholdt.
9. september 2020 DSB S-tog Trafikvirksomheden medhold
Ikke gået 4 timer/24 timer efter tank-op 2020-0098
Kontrolafgift på 1.200 kr. grundet manglende check-ind på rejsekort. Klagerens optankning i selvbetjeningen kunne ikke overføres til rejsekortet, da der ikke var gået 24 timer, hvilket er en betingelse, når man rejser med bus. Ankenævnet fastholdt, at klageren skulle betale en kontrolafgift, men nedsatte denne til 750 kr., da FynBus ikke havde annonceret stigningen til 1.200 kr. minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. FynBus blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr.
9. september 2020 FynBus Klager delvist medhold
Børneklippekort /børnebillet 2020-0100
Kontrolafgift på 1.200 kr. Klagerens søn, som var 17 år gammel, rejste på et rejsekort indstillet til kundetypen ”barn”. Ankenævnet fastholdt, at klageren skulle betale en kontrolafgift, da man som 17-årig skal rejse på voksenbillet, men nedsatte kontrolafgiften til 750 kr., da FynBus ikke havde annonceret stigningen til 1.200 kr. minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. FynBus blev pålagt at betale sagsomkostninger på 10.000 kr.
9. september 2020 FynBus Klager delvist medhold
Troede der kunne købes billet om bord 2020-0105
Fynbus hævede pr. 18. maj 2020 kontrolafgiften fra 750 kr. til 1.200 kr., efter af dette var blevet vedtaget af FynBus' bestyrelse den 15. maj 2020. Forøgelsen blev annonceret via en pressemeddelelse, på informationsskærmene i busserne og i Odense Banegårdscenter samt ved opslag på FynBus’ hjemmeside under punktet ”Nyheder”. Herudover havde FynBus efter anvisning fra transportministeren indført forbud mod kontant betaling. Klageren rejste den 29. maj 2020 med bussen og skulle betale kontant. Han blev pålagt en kontrolafgift på 1.200 kr. ved en efterfølgende kontrol, fordi han ikke havde nogen rejsehjemmel. Et flertal i ankenævnet fandt, at FynBus på baggrund af Corona-situationen og transportministerens anbefaling havde FynBus, et berettiget grundlag for at ophøre med at modtage kontant betaling, og at klageren, der i 7 minutter efter påstigningen havde forholdt sig passiv og ikke forsøgt at kontakte chaufføren, hvor han kunne være blevet vejledt i at købe en mobilbillet, skulle betale en kontolafgift. Flertallet fandt videre, at kontrolafgiften skulle nedsættes til 750 kr., da stigningen til 1.200 kr. ikke var annonceret minimum 1 måned inden ikrafttrædelsen, som det fremgår af de Fælles Landsdækkende Rejseregler. Et mindretal fandt, at kontrolafgiften skulle frafaldes blandt andet fordi Fynbus ikke annoncerede suspenderingen af det kontante billetsalg uden på bussen, hvorfor brugere, der ikke jævnligt besøger Fynbus’ hjemmeside eller sociale medier, har haft vanskelig adgang til den relevante information, inden de træder ind i bussen. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet, og FynBus blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Der henvises til selve afgørelsen for den nærmere begrundelse og ordlyd.
9. september 2020 FynBus Klager delvist medhold
Refusion af taxaregning 2020-0112
Klageren havde bestilt en Flextur via Fynbus til en forkert dag, hvorfor turen blev kørt forgæves, og klageren skulle betale 280 kr. for dette.
9. september 2020 FynBus Trafikvirksomheden medhold
Stjålne ting 2019-0238
Klagerens bagage var væk fra bussens bagagerum, da klageren ankom til Holland, og han anmodede Flixbus om at erstatte det mistede, hvilket de afviste, men tilbød at betale 300 euro. Ankenævnet udtalte: Det lægges til grund, at klageren under sin rejse med FlixBus mellem Hamborg og Groningen mistede sin bagage, som han havde anbragt i bussens bagagerum. Ankenævnet bemærker hertil, at ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, selv om hændelsen ikke skete i Danmark, idet ankenævnet kan behandle en sag, hvis begge parter er enige om det, jf. vedtægterne § 2, stk. 2. For at få betalt erstatning for bagagen skal klageren godtgøre, at FlixBus har handlet ansvarspå-dragende. FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe det oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagage-rummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage, medmindre de alle sammen stiger af bussen. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at det må påhvile busselskabet at sørge for til-strækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med, at passagererne kun udtager deres egen bagage, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette finder ankenævnet, at FlixBus har handlet erstatningspådragende, og derfor er erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. FlixBus’ generelle ansvarsfraskrivelse i befordringsbetingelserne sætter efter ankenævnets opfattelse ikke pligten til at føre opsyn med bagagen ud af kraft. Klageren anmeldte ikke tyveriet til politiet i Tyskland og har kun fremlagt én kvittering for et køb på 299 kr. Han har derudover udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande. Anke-nævnet har gennemgået listen, som i overvejende grad omfatter helt almindelige, flere år gamle beklædningsdele og sportstøj. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilkende klageren mere i erstatning end det beløb på 300 Euro, som Flixbus har tilbudt ham. Et mindretal i ankenævnet fandt, at Flixbus skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, da de havde tilbudt de 300 euro "pr. kulance".
23. juni 2020 Flixbus Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Taxaregning iht. rejsegarantiordningen 2019-0294
Klageren ankom til Aarhus fra København og skulle videre til Grenaa med Letbanen. Klageren har gjort gældende, at Letbanen kl. 17:45 var udgået og tog en taxa hjem. Midttrafik afviste at refundere taxaregningen, da Letbanen var afgået planmæssigt. Ankenævnet udtalte: Midttrafiks rejsegaranti dækker taxaregning på op til 50 km, hvis Letbanen er mere end 20 minutter forsinket. Klagerens taxatur fra Aarhus til Grenaa var på 63 km. Klageren har gjort gældende, at Letbanen ikke afgik fra Aarhus H kl. 17:45 den 28. november 2019, og Midttrafik har fremlagt tekniske logs fra Letbanens kørsel, hvoraf fremgår, at den ankom til Aarhus H kl. 17:26 og afgik planmæssigt kl. 17:45, hvorefter den kl. 17:53 blev en anelse forsinket illustreret ved den tynde røde linje på grafen. Midttrafik har videre fremlagt data fra aflysninger den pågældende dag, som ikke omfatter afgangen kl. 17:45, men derimod kl. 16:00 og 17:15. På den baggrund har ankenævnet ikke grundlag for at statuere, at afgangen kl. 17:45 var aflyst, som klageren gør gældende. Klageren havde herefter ikke krav på i medfør af Rejsegarantien at tage en taxa til Grenaa, og Midttrafik er berettiget til at afvise hans krav om godtgørelse af taxaregningen.
23. juni 2020 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Utilstrækkelig information 2019-0300
Genoptagelsessag. Ankenævnet fastholdt afgørelsen med disse præciseringer: Ankenævnet fastholder den trufne afgørelse af 1. maj 2020. Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansvaret for at være i besiddelse af korrekt rej-sehjemmel som udgangspunkt påhviler passageren (forbrugeren), men ansvaret for at kommuni-kere til forbrugeren, hvilken rejsehjemmel pågældende har købt, påhviler den erhvervsdrivende, som udbyder produktet (trafikvirksomhederne). I hvert fald i startfasen må så væsentlig en ændring – at billetten ikke kan anvendes til alle trans-portmidler i de zoner, den er købt til - kommunikeres meget tydeligt til forbrugeren. Da det på det endelige produkt på klagerens telefon ikke fremgik, at Metrotillæg var fravalgt, således som det fremgår, når metrotillæg er tilvalgt, og når dette fravalg har den vidtrækkende konsekvens, at man bliver pålagt en kontrolafgift ved rejse i Metroen, finder ankenævnet, at ansvaret for den korrekte rejsehjemmel ikke påhvilede klageren i denne situation. Dette gælder også, selvom klageren i købssituationen overså information herom. Ankenævnet bemærker, at det vil være god kundeservice, hvis det fremgår af det endelige pendlerkort, når der ikke er valgt Metrotillæg, i stedet for kun når der er valgt Metrotillæg, hvilket kan gøres med formuleringen ”uden Metrotillæg”. I den afgørelse som Metro Service nævner (2020-0014), hvor kontrolafgiften blev fastholdt, , så passagerens pendlerkort således ud med et tydeligt ”nej” til om kortet var gyldigt i Metroen. Ankenævnet finder derfor, at afgørelsen 2020-0014 ikke strider mod afgørelsen i nærværende sag 2019-0300, da det tydeligt fremgik på selve pendlerkortet, at kortet ikke var gyldigt til Metroen (hvide pil). Derfor kunne den sag afgøres med en ”allerede-fordi”- begrundelse. Vedrørende ankenævnets undladelse af at pålægge Metro Service at betale sagsomkostninger i nærværende sag 2019-0300, bemærkes det, at selve reglen om Metrotillæg var tydelig, men at kommunikationen til kunden (klageren) ikke var det, hvilket bevirkede, at kontrolafgiften i kontrol-situationen var berettiget, men efterfølgende skulle være frafaldet.
23. juni 2020 Metro Service Klager medhold