Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Om os

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er et uafhængigt, privat ankenævn, godkendt af erhvervsministeren, og er oprettet den 1. februar 2009 i henhold til dagældende lov nr. 456 af 10.juni 2003 om forbrugerklager. CVR nummeret er 32 03 64 73.

Ankenævnet er i medfør af Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet artikel 20 anført på en liste som ATB-instans.

Ankenævnet behandler civilretlige tvister – det vil sige hovedsageligt tvister, der vedrører et økonomisk mellemværende mellem klageren og en trafikvirksomhed i Danmark. Ankenævnet kan også behandle klager vedrørende rejser til udlandet med kollektiv trafik, solgt af udbydere med sæde i Danmark, eller hvis ankenævnet er nærmere til at behandle sagen, end et udenlandsk klagenævn.

Du skal være opmærksom på, at Databeskyttelsesforordningen kræver, at du ved at klage til ankenævnet giver et udtrykkeligt samtykke til, at sekretariatet, ankenævnet og trafikvirksomheden modtager, behandler og opbevarer de oplysninger, som du giver til sagen. Desuden kræves, at du giver udtrykkeligt samtykke til, at der kan blive indhentet, behandlet og opbesvaret elektroniske logs/udskrifter vedrørende dit rejsekort, dine mobilbilletter og -kort, periodekort, kontrolafgift(er) og øvrige relevante kvitteringer.

Vi behandler de personoplysninger, du giver os, i overensstemmelse med reglerne i Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og den øvrige lovgivning. Vi behandler kun personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt som et led i udøvelsen af vores virksomhed.

Ankenævnets sagsbehandling foregår efter principperne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, og medlemmerne er undergivet tavshedspligt.