Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomheden medhold

Dato:

23. juni 2020

Selskab:

Midttrafik

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2019-0294

Klageren ankom til Aarhus fra København og skulle videre til Grenaa med Letbanen. Klageren har gjort gældende, at Letbanen kl. 17:45 var udgået og tog en taxa hjem. Midttrafik afviste at refundere taxaregningen, da Letbanen var afgået planmæssigt. Ankenævnet udtalte: Midttrafiks rejsegaranti dækker taxaregning på op til 50 km, hvis Letbanen er mere end 20 minutter forsinket. Klagerens taxatur fra Aarhus til Grenaa var på 63 km. Klageren har gjort gældende, at Letbanen ikke afgik fra Aarhus H kl. 17:45 den 28. november 2019, og Midttrafik har fremlagt tekniske logs fra Letbanens kørsel, hvoraf fremgår, at den ankom til Aarhus H kl. 17:26 og afgik planmæssigt kl. 17:45, hvorefter den kl. 17:53 blev en anelse forsinket illustreret ved den tynde røde linje på grafen. Midttrafik har videre fremlagt data fra aflysninger den pågældende dag, som ikke omfatter afgangen kl. 17:45, men derimod kl. 16:00 og 17:15. På den baggrund har ankenævnet ikke grundlag for at statuere, at afgangen kl. 17:45 var aflyst, som klageren gør gældende. Klageren havde herefter ikke krav på i medfør af Rejsegarantien at tage en taxa til Grenaa, og Midttrafik er berettiget til at afvise hans krav om godtgørelse af taxaregningen.