Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

23. juni 2020

Selskab:

Flixbus

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2019-0238

Klagerens bagage var væk fra bussens bagagerum, da klageren ankom til Holland, og han anmodede Flixbus om at erstatte det mistede, hvilket de afviste, men tilbød at betale 300 euro. Ankenævnet udtalte: Det lægges til grund, at klageren under sin rejse med FlixBus mellem Hamborg og Groningen mistede sin bagage, som han havde anbragt i bussens bagagerum. Ankenævnet bemærker hertil, at ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, selv om hændelsen ikke skete i Danmark, idet ankenævnet kan behandle en sag, hvis begge parter er enige om det, jf. vedtægterne § 2, stk. 2. For at få betalt erstatning for bagagen skal klageren godtgøre, at FlixBus har handlet ansvarspå-dragende. FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe det oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagage-rummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage, medmindre de alle sammen stiger af bussen. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at det må påhvile busselskabet at sørge for til-strækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med, at passagererne kun udtager deres egen bagage, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette finder ankenævnet, at FlixBus har handlet erstatningspådragende, og derfor er erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. FlixBus’ generelle ansvarsfraskrivelse i befordringsbetingelserne sætter efter ankenævnets opfattelse ikke pligten til at føre opsyn med bagagen ud af kraft. Klageren anmeldte ikke tyveriet til politiet i Tyskland og har kun fremlagt én kvittering for et køb på 299 kr. Han har derudover udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande. Anke-nævnet har gennemgået listen, som i overvejende grad omfatter helt almindelige, flere år gamle beklædningsdele og sportstøj. Ankenævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilkende klageren mere i erstatning end det beløb på 300 Euro, som Flixbus har tilbudt ham. Et mindretal i ankenævnet fandt, at Flixbus skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, da de havde tilbudt de 300 euro "pr. kulance".