Rejsekort
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Fejl på Rejsekortstander |
2021-0137
Kontrolafgift for manglende check-ind. Den omstændighed, at check-ind-standeren frøs, kunne ikke fritage klageren for at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet bemærkede, at der på påstigningsstationen findes flere check-ind-ekstra-standere såvel som rejsekortautomater, hvor klageren kunne have foretaget korrekt check-ind, samt at klageren, uanset at han vidste, at han selv og cyklen ikke var checket ind på rejsekortet, i strid med rejsereglerne steg på metroen uden forinden på anden vis at have sikret sig en gyldig billet. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0147
Kontrolafgift for manglende check-ind. Saldoen på rejsekortet var for lav til, at der kunne foretages check-ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren selv var ansvarlig for, at rejsekortet havde den nødvendige saldo til at checke ind. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0050
Uanset at klageren ikke kunne checke ind på grund af for lav saldo på rejsekortet, forblev hun ombord på bussen. Det var pga. Covid-19-situationen ikke muligt at købe en kontantbillet hos chaufføren, men klageren kunne have oprettet en profil i DOT-appen og købt en billet i appen, hvilket der var informeret om på stoppestedsskiltet. Ikke medhold |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0055
Klageren bar på to indkøbsposer, da hun steg på bussen, og checkede ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvorefter hun blev derfor pålagt en kontrolafgift for ikke at have checket ind straks ved ombordstigningen. Et flertal i ankenævnet fandt, uanset at klageren skulle bruge tid til at stille indkøbsposerne fra sig og finde balancen, at hun i den konkrete situation ikke havde overholdt reglen i de fælles landsdækkende rejseregler om, at check-ind i busser skal ske straks efter påstigning. Et mindretal udtalte, at klageren efter deres opfattelse i den konkrete situation, hvor der kun var gået et halvt minut, efter bussen afgik fra stoppestedet, skulle have været givet muligheden for at checke ind under hensyn til, at hun stående ombord på en accelererende bus skulle stille indkøbsposerne fra sig, holde balancen og fremfinde rejsekortet fra sin taske, når hun inden for dette tidsrum havde fået rejsekortet i hånden. Der blev truffet afgørelse i henhold til stemmeflertallet. DISSENS |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
2021-0061
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Ifølge klageren var han stresset og glemte at checke ind. Ikke medhold |
10. november 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0072
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Det kunne ikke lægges til grund, at der havde været fejl på rejsekortudstyret. Ikke medhold |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0084
Klagerens oplysninger stemte ikke overens med de elektroniske logs fra bussens GPS og sønnens rejsekort. Kontrolafgiften for manglende straks check, der blev udstedt 27 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet, blev derfor fastholdt, idet klageren ikke udfoldede rimelige bestræbelser på at blive checket ind på sønnens rejsekort. |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Vilkår og betingelser |
2021-0089
Klagerens rejsekort var blevet spærret grundet en række manglende check ud. For at tage klageren af spærrelisten, stillede DSB som betingelse, at han betalte prisen for tre af rejserne, hvorpå der ikke var checket ud. Klageren ville ikke betale hele dette beløb, fordi han ikke ikke havde rejst så langt med toget, som DSB antog, fordi han fx kørte i bil med venner på visse strækninger. Ankenævnet fastslog, at DSB var berettiget til at kræve, at klageren betalte for rejserne og utalte: Fordi det beroede på klagerens fejl, at han ikke huskede at checke ud på de omhandlede rejser, er det op til klageren at godtgøre, at han reelt ikke foretog rejser til de destinationer, der er registreret på hans rejsekort. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation for at have rejst på anden måde end med toget, og ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder at klageren vedrørende rejsen den 27. maj 2021 har anført, at han kun rejste til Slagelse, selv om hans rejsekort rent faktisk blev kontrolleret ved Hadsten i Jylland, at klageren ikke har godtgjort sit påståede rejsemønster. |
10. november 2021 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende Check ind |
2021-0097
Klageren ankom forsinket med færgen fra Sverige til Frederikshavn, hvorfra han skulle videre med toget hjem. Ifølge klageren nåede han kun lige at springe på toget og nåede derfor ikke at checke ind. Men da der var en time til næste afgang, var hans intention at checke ind på næste station. Klagerens rejsekort blev kontrolleret en time senere, hvor han blev han pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt. |
10. november 2021 | Nordjyllands Trafikselskab | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler |
2021-0098
Den 29. juli 2021 kl. 13:40 overførte klageren 489 kr. til sit rejsekort pendler i en rejsekortautomat. Han aktiverede imidlertid ikke perioden ved at foretage et check ind, inden han den 31. juli 2021 steg om bord i Metroen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift. Senere samme aften den 31. juli 2021 foretog klageren et check, hvilket aktiverede den efterfølgende 30-dages gyldighedsperiode. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
10. november 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0036
Der var ikke registreret et check-ind på rejsekortet. Klageren havde lige tanket op og mente at have hørt ok-lyden. Ikke medhold |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Checkede ud med det samme |
2021-0053
Klagerens rejsekort blev checket ud nede på perronen kort efter indcheckning på en etage ovenover. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at det skyldtes tekniske fejl, men i stedet at klageren, mens hun ventede på toget, formentlig uden at vide det, har befundet sig så tilstrækkeligt tæt på check ud-standeren, at hendes Rejsekort er blevet checket ud. Kontrolafgiften blev fastholdt. |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0064
Klagerens datter glemte at checke ind, da hun steg om bord på bussen, og kom først i tanke om det 3 minutter senere. Hun opfyldte dermed ikke rejsereglerne om at checke ind straks efter påstigning, hvorfor kontrolafgiften var pålagt med rette. Den omstændighed, at klagerens datter var 16 år, kunne ikke føre til et andet resultat. |
15. september 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Rejst på andens personlige rejsekort |
2021-0068
Klageren datter blev pålagt en kontrolafgift for at rejse på sin fars rejsekort personligt, hvilket ikke er tilladt i henhold til rejsereglerne, da der optjenes rabat på denne type rejsekort. Det var ikke godtgjort, at datteren havde fået oplyst af FynBus' Kundeservice, at hun gerne måtte rejse på sin fars rejsekort. Ikke medhold |
15. september 2021 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0069
Klageren gjorde gældende, at hun havde checket to personer ind på + standeren. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren foretog den korrekte indtastning til check ind af to voksne på + standeren, fordi det ikke er tilstrækkeligt blot at taste på + knappen og holde kortet til det blå punkt. Brugeren skal derudover vælge den kundetype og antal, som ønskes med på rejsen ud over kortholderen. Hvis klageren havde foretaget de korrekte skridt, ville hun have fået advarsels-lyden og tekst om for lav saldo. Kontrolafgiften blev fastholdt. |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0075
Der var ikke registreret et check-ind på klagerens rejsekort. Ikke medhold |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Vilkår og betingelser |
2021-0026
Klageren ville omstille sit Rejsekort Flex til Pensionist, hvilket ikke kan lade sig gøre. Dette kan kun ske ved Rejsekort Personligt. Klageren benyttede en anden email, end den hun havde indtastet i Rejsekortsystemet og modtog ikke oplysningen herom. Da sagsbehandleren i første omgang havde lukket sagen ved en fejl, blev klageren tilbudt at opnå pensionistrabatten for rejser i perioden frem til beskeden om at købe et Rejsekort Personligt. Dette ville klageren ikke acceptere og ønskede at få rabatten på alle rejser indtil ankenævnet havde truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet frifandt Metro Service for klagen og udtalte blandt andet følgende: "Om end det kan virke forvirrende for kunden, at man indtaster en e-mailadresse i henvendelsesformularen og modtager autosvar på denne adresse, men får tilsendt det endelige svar til den (anden) e-mail, man oprindeligt har oplyst til Rejsekortsystemet, finder ankenævnet, at Rejsekort Kundecenter, der foretager sin sagsbehandling via kundedatabasen og et tilknyttet journalsystem, og hvorfra kundernes e-mails hentes pr. automatik, ikke har begået fejl ved at sende beskeden til klagerens @hotmail-adresse, som hun selv var forpligtet til at ændre, men ikke havde gjort. Ankenævnet har ikke grundlag for at afgøre, om klageren modtog mailen eller ej. Ankenævnet finder det dog misvisende, at det er muligt i formularen til Rejsekort Kundecenter at up-loade dokumenter om tilkendelse af førtidspension, når det andre steder på www.rejsekort.dk står anført, at førtidspensionister skal ringe til Rejsekort Kundecenter for at ændre kundetype." |
30. juni 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
2021-0038
Klagerens søn var steget på bussen ad midterdøren med en kammerat, der checkede sit rejsekort ind, mens han råbte op til chaufføren "Han rejser med mig på kortet". Check ind af flere rejsende kræver bistand fra buschaufføren , og da klagerens søn ved en efterfølgende kontrol ikke var checket ind på kammeratens rejsekort, blev han pålagt en kontrolafgift. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontroalfgiften, da drengene intet gjorde for at få checket flere ind, tværtimod checkede kammeraten sig selv ind, som når han rejser alene, i stedet for at gå op til chaufføren, der kunne checke dem ind. Drengene var de nærmeste til at kende deres alder og til at vide, om de var checket ind tidligere på rejsen, hvorfor chaufføren ikke havde grund til at reagere på, at de ikke kom op til hende. Et mindretal i ankenævnet udtalte: "Vi finder herefter, at chaufføren i den konkrete situation, hvor kortholderen henvendte sig direkte til hende nede fra opstigningsdøren med oplysning om, at klagernes søn rejste med ham på kortet, burde have reageret, idet et check ind af flere rejsende kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Når chaufføren i stedet for gav en ”tommelfinger op”, finder vi, at det var undskyldeligt, at drengene herefter regnede med, at de ikke skulle foretage sig yderligere for at have gyldig rejsehjemmel. Uanset at chaufføren ikke måtte udføre en egentlig kontrol, kunne hun havde spurgt dem, om de allerede var checket ind begge to, fordi hun ellers skulle bistå dem hermed." |
30. juni 2021 | Nordjyllands Trafikselskab | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Fejl på Rejsekortstander |
2021-0046
Klageren gjorde gældende, at alle 3 standere var i uorden, og at hun ikke havde tid til at løbe ned i den anden ende af perronen. Ingen standere var fejlmeldte og klagerens Rejsekort virkede senere på rejsen, hvorfor dette heller ikke kunne være fejlbehæftet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
30. juni 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0047
Klagerens rejsekort var ikke registreret checket ind. Det kunne ikke lægges til grund, at klageren havde hørt lyde for korrekt check ind, da hverken standerne eller selve rejsekortet var defekt. |
30. juni 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2020-0184
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Ikke medhold |
5. maj 2021 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2020-0238
Klageren steg via bagdøren på buslinje 350S, hvor der ikke er frit flow, og hun kunne derfor ikke checke sit Rejsekort ind dér, men begav sig op igennem bussen for at checke ind. Inden hun nåede dette, blev hun mødt af kontrollører, og blev pålagt en kontrolafgift. Movia nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. under ankenævnssagen. Ankenævnet gav klageren medhold og udtalte følgende: "Det fremgår af de elektroniske logs, at bussen ankom til stoppestedet Nørrebro st. kl. 09:15:09, hvor klageren forsøgte at checke sit Rejsekort ind på en check ud-stander bag i bussen kl. 09:15:25. Bussen forlod stoppestedet kl. 09:15:59. Ankenævnet finder, at klageren på tilstrækkelig vis har underbygget sin forklaring om, at hun ikke allerede befandt sig i bussen, da den ankom til stoppestedet Nørrebro st., hvor kontrollørerne steg om bord. Ankenævnet lægger derfor til grund, at klageren steg om bord ved samme stoppested som kontrollørerne, hvis påstigning blev logget til at være sket kl. 09:15:26, altså 1 sekund efter, at klagerens Rejsekort var i kontakt med standeren. Ankenævnet hæfter sig ved, at Movia i deres første svar til klageren, hvor de fastholdt kontrolafgiften, påpegede, at kontrollørteamet havde noteret, at de ikke havde observeret nogen stige på ad bagdøren. Dette udsagn står i modstrid med loggen fra check ud-standeren, der underbygger klagerens oplysninger om at have forsøgt at checke ind ved bagdøren i forbindelse med sin påstigning. Det kan i mange sager være at afgørende betydning, hvad kontrollørerne noterer i forbindelse med kontrollen, og man bør kunne have tiltro til, at kontrollørernes udsagn bygger på observationer i overensstemmelse med det faktiske hændelsesforløb. Dette tyder det i imidlertid ikke på her. Ankenævnet bemærker, at for en almindelig passager i København, som både ser A-busser, 5Cbusser og andre busser i bybilledet, er de førstnævnte ikke særlige busser med særlig udvidet mulighed for indstigning ad alle døre. Når hertil kommer, at det som følge af corona-restriktioner i flere længerevarende perioder ikke har været tilladt eller muligt at stige ind ad fordøren i samtlige busser, sammenholdt med, at det ikke er skiltet ved bagindgangene, når disse ikke må benyttes, var det undskyldeligt, at klageren regnede med at kunne stige ind ad bagdøren på bus 350S. Det lægges til grund, at klageren, straks hun konstaterede, at det ikke var muligt at checke ind ved bagdøren, begav sig op gennem bussen for at finde en stander til check ind. Ankenævnet finder på denne baggrund, at Movia ikke burde have nedsat kontrolafgiften til 125 kr., men burde have frafaldet kontrolafgiften helt. Herefter skal Movia, der under ankenævnssagen fastholdt en kontrolafgift på 125 kr., betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. |
5. maj 2021 | Movia | Klager medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
2020-0255
Klageren glemte at checke ind ved påstigning på bussen, men ville ikke gå til standeren grundet Covid19-restriktioner, da han opdagede det. Ved hans afstigning stod der kontrollører på fortovet, som bad om at se billetter. Klageren gjorde gældende, at kontrolafgiften var ugyldig, fordi han ikke havde fået udleveret kontrolblanketten i kontrolsituationen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som var blevet sendt til klagerens E-boks dagen efter kontrollen. |
5. maj 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
2020-0258
Da klageren og hendes kæreste steg på bussen, kunne klageren ikke checkes med ind på kærestens rejsekort, fordi han allerede havde checket ind. Ankenævnet udtalte, at klagerens forklaring om, at hun troede, at hun var checket ind, og at chaufføren havde bekræftet dette, i den konkrete sag ikke kunne tilsidesættes. Ankenævnet lagde vægt på, at der blev begået fejl af chaufføren i forbindelse med parrets check-ind, og endvidere blev der begået fejl af kontrolløren i forbindelse med kontrollen. Ankenævnet fandt derfor, at kontrolafgiften skulle frafaldes. |
5. maj 2021 | Movia | Klager medhold |
For lav saldo |
2021-0011
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort, da kortets saldo var for lav til at checke ind. Ikke medhold |
5. maj 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |