Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomheden medhold

Dato:

30. juni 2021

Selskab:

Metro Service

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2021-0026

Klageren ville omstille sit Rejsekort Flex til Pensionist, hvilket ikke kan lade sig gøre. Dette kan kun ske ved Rejsekort Personligt. Klageren benyttede en anden email, end den hun havde indtastet i Rejsekortsystemet og modtog ikke oplysningen herom. Da sagsbehandleren i første omgang havde lukket sagen ved en fejl, blev klageren tilbudt at opnå pensionistrabatten for rejser i perioden frem til beskeden om at købe et Rejsekort Personligt. Dette ville klageren ikke acceptere og ønskede at få rabatten på alle rejser indtil ankenævnet havde truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet frifandt Metro Service for klagen og udtalte blandt andet følgende: "Om end det kan virke forvirrende for kunden, at man indtaster en e-mailadresse i henvendelsesformularen og modtager autosvar på denne adresse, men får tilsendt det endelige svar til den (anden) e-mail, man oprindeligt har oplyst til Rejsekortsystemet, finder ankenævnet, at Rejsekort Kundecenter, der foretager sin sagsbehandling via kundedatabasen og et tilknyttet journalsystem, og hvorfra kundernes e-mails hentes pr. automatik, ikke har begået fejl ved at sende beskeden til klagerens @hotmail-adresse, som hun selv var forpligtet til at ændre, men ikke havde gjort. Ankenævnet har ikke grundlag for at afgøre, om klageren modtog mailen eller ej. Ankenævnet finder det dog misvisende, at det er muligt i formularen til Rejsekort Kundecenter at up-loade dokumenter om tilkendelse af førtidspension, når det andre steder på www.rejsekort.dk står anført, at førtidspensionister skal ringe til Rejsekort Kundecenter for at ændre kundetype."