Klagerens rejsekort var blevet spærret grundet en række manglende check ud. For at tage klageren af spærrelisten, stillede DSB som betingelse, at han betalte prisen for tre af rejserne, hvorpå der ikke var checket ud. Klageren ville ikke betale hele dette beløb, fordi han ikke ikke havde rejst så langt med toget, som DSB antog, fordi han fx kørte i bil med venner på visse strækninger. Ankenævnet fastslog, at DSB var berettiget til at kræve, at klageren betalte for rejserne og utalte: Fordi det beroede på klagerens fejl, at han ikke huskede at checke ud på de omhandlede rejser, er det op til klageren at godtgøre, at han reelt ikke foretog rejser til de destinationer, der er registreret på hans rejsekort. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation for at have rejst på anden måde end med toget, og ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder at klageren vedrørende rejsen den 27. maj 2021 har anført, at han kun rejste til Slagelse, selv om hans rejsekort rent faktisk blev kontrolleret ved Hadsten i Jylland, at klageren ikke har godtgjort sit påståede rejsemønster.