Manglende straks-check-ind

Klageren checkede ikke ind, da han steg ombord på bussen, men satte sig på et sæde og rejste sig først for at checke ind, da kontrolløren henvendte sig for at se rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind og udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at klageren lider af ADHD, og at hans medicin eventuelt ikke virkede endnu, da han steg på bussen.

Klageren checkede ikke ind efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Bussen forlod stoppestedet kl. 14:40:09, og ankenævnet kan ikke afvise, at det under andre omstændigheder vil være tilstrækkeligt, at kunden venter 3 sekunder med at checke ind, men i den konkrete sag, hvor kontrollørens iagttog klageren passere standeren til check ind uden selv at checke ind eller blive checket med ind på venindens Rejsekort og gå forbi chaufføren uden at have billetteret på anden vis, hvorefter kontrolløren rejste sig og så klageren forsøge at løbe ud af bussen, sammenholdt med at klageren har ikke indsendt det pendlerkort, hun selv har omtalt, lægger ankenævnet til grund, at Movia var berettiget til at pålægge en kontrolafgift til klageren for ikke at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet har ikke fundet belæg for at lægge klagerens forklaring til grund om det passerede."

Klageren checkede ikke ind efter påstigning og hans oplysning om hvilket stoppested samt, at der var mange, der skulle checke ind før ham, kunne ikke lægges til grund på basis af sagens elektroniske logs.

Klageren havde forstuvet en fod og satte sig ned uden først at checke ind. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:"Da klageren havde sat sig uden først at checke ind, og da ankenævnet finder, at hendes gangbe-svær ikke var en tilstrækkelig tungtvejende grund til at undlade at checke ind i forbindelse med påstigningen, blev kontrolafgiften for manglende straks check ind pålagt med rette.

Ankenævnet har tidligere statueret, at uden unødigt ophold må anses for ved den først givne lejlighed, hvor passageren med sit Rejsekort passerer en stander til check ind.

Klageren vidste, at hun havde udfordringer med sin fod, og hun burde have ventet med at tage den næste bus i en situation, hvor hun ikke kunne nå at få sit Rejsekort klar i hånden inden påstigning, så hun kunne checke ind, når hun passede standeren."

Klageren var ikke checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Klageren har gjort gældende, at han steg ombord på bussen via midterdøren, men undlod at checke ind dér, fordi han ville give plads til de mange andre påstigende passagerer, og søgte fremad i bussen mod chaufføren og standeren til check ind forrest i bussen.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne forklaring til grund, og under alle omstændigheder var klagerens manglende check ind ved den første stander, som han passe-rede, ikke i overensstemmelse med de Fælles landsdækkende rejseregler, hvorefter et Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning og uden unødigt ophold, hvilket, ankenævnet tidligere har udtalt, er ved den første stander, man passerer.

Ankenævnet finder videre, at data ikke underbygger klagerens forklaring i tilstrækkeligt omfang, idet bussen var 1/3 fuld, og der kun var 4 øvrige passagerer, der checkede ind fordelt på 4 stan-dere på det stoppested, hvor klageren gør gældende at være steget på bussen. Hertil kommer kontrollørens notat på kontrolafgiften om, hvad chaufføren havde oplyst om, at klageren havde befundet sig i bussen længe.

Endelig finder ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det beroede på Movias forhold, at klage-ren ikke fik udleveret en kontrolafgift ombord på bussen, hvilket underbygges dels af kontrollørens notat, og af klagerens manglende check ud efter kontrollen, men check ud i en senere buslinje 5C.

Herefter finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klageren blev pålagt med rette, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Movia skal frafalde kontrolafgiften.

Ankenævnet anbefaler Movia at lave en systemopdatering, så de præcise og korrekte årsager for kontrolafgifters udstedelse kan indtastes af kontrollørerne. I den konkrete sag præciserede og be-grundede Movia årsagen til kontrolafgiften i svaret til klageren.

Lovgiver har ikke i forarbejderne til lov om trafikselskaber gjort nogen bemærkninger om, at en kontrolafgift udløser et krav på tilbagebetaling af passagerens billet, hvorfor ankenævnet ikke har funder grundlag for at statuere dette. Klageren kan derfor heller ikke få medhold i sit krav herom."

Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun checkede ”direkte ind” med sit Rejsekort, da hun gik ind i bussen, og fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på, at de tekniske logs i sagen underbyggede kontrollørens forklaring, hvorefter klageren steg ombord og gik ind i bussen og derefter gik tilbage til chaufføren for at checke ind, da hun fik øje på kontrolløren.

På baggrund af de elektroniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check og udtalte, at Rejsereglernes krav om, at check ind i busser skal ske uden unødigt ophold straks efter påstigning, og inden passageren finder sin plads, indebærer, at passageren må have sit Rejsekort klar inden påstigning, så der kan checkes ind ved førstgivne lejlighed, som er, når kortlæseren passeres ved indstigningen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. I den konkrete sag blev der checket ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvilket ikke kunne betragtes som foretaget straks efter påstigning, og sønnen havde derfor i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldig rejsehjemmel fra rejsens start. Det var i denne henseende uden betydning, at sønnen rent faktisk kunne forevise et indchecket Rejsekort til kontrollørerne ved den efterfølgende kontrol, da det pågældende check ind var foretaget for sent og i strid med forskrifterne i de Fælles landsdækkende rejseregler.

Klageren sagde, at hun gik forbi rejsekortstanderne til check ind for at gøre plads til andre påstigende passagerer, men ankenævnet statuerede, at hun skulle have checket ind ved fordøren, og at der i øvrigt kun var 13 passagerer i alt i bussen, herunder tre , der checkede ind ved fordøren. Kontrolafgiften for manglende straks-check ind blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at han og hans gravide ægtefælle steg ombord på den slukkede bus ved endestationen, samt at han først skulle hjælpe hende og deres bagage på plads, inden han gik op for at vise ægtefællens pendlerkort til chaufføren og selv checke ind. Oppe ved chaufføren ledte han efter sit Rejsekort i sin pung, men kom i tanke om, at det var i hans taske nede ved sædet. Han hentede Rejsekortet og checkede ind, da kontrolløren kom og sagde, han skulle have en kontrolafgift. Efter at have set de elektroniske logs fastholdt ankenævnet kontrolafgiften, da klageren checket ind 50 sekunder efter kontrollørernes check ind, og da chaufføren observerede klageren siddende i bussen, hvorefter han rejste sig, da han fik øje på, at kontrollørerne nærmede sig bussen.

Klageren ventede med at checke ind på sit Rejsekort Kombi til han var i en zone, der var på pendlerområdet, hvorved han ville kunne undgå at betale for rejse uden for sit pendlerområde. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind.

Klageren gjorde gældende, at han bar på 4 store indkøbsposer, som han skulle sætte fra sig, før han kunne checke ind, men kontrolløren så ham sætte sine 2 poser uden at gå mod check ind-standeren.

Klageren gjorde gældende, at hun ingen intentioner havde om at rejse uden billet, men på grund af en brækket hånd, måtte hun sætte to tasker fra sig på et sæde, før hun kunne checke ind. Kontrollørerne så klageren sætte sig og først rejste sig for at checke ind, da de bad hende om at vise rejsehjemmel

Klageren havde et Pendler20, der skal swipes i appen inden hver påstigning, men klageren swipede først efter, at bussen havde forladt stoppestedet

Klagerens gravide datter ville finde sig et sæde først, inden hun checkede ind, men ved kontrollen flere minutter senere var der ikke noget check ind på Rejsekortet, og check ind skal ske, inden kunden sætter sig.

Klageren skulle først sige farvel til en ven inden han orienterede sig i bussen for at checke ind.

Klageren steg ombord på bussen og satte sig i strid med rejsereglerne på et sæde, før hun checkede sit Rejsekort ind. Selv om hun checkede ind kun 6 sekunder efter bussen afgang fra stoppestedet, fastholdt ankenævnet den kontrolafgift, hun var blev pålagt i anledning af ikke at have checket ind straks, da hun steg på bussen.

Klagerens påstand om, at hun slet ikke rejste med bussen, fordi hun havde for lav saldo til check ind, og derfor steg af med det samme, blev ikke taget til følge af ankenævnet. Saldoen på hendes kort var tilstrækkelig.

Klagerens søn checkede ind 21 sekunder efter bussens ankomst til stoppestedet og gik først forbi chaufføren uden at checke ind.

Klagerens datter passerede check ind kortlæseren i bussen uden at checke sit Rejsekort ind, og hendes veninde gik ind i bussen uden først at have købt og modtaget sin mobilbillet på telefonen. Ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter.

Klageren glemte at checke ind da hun talte i telefon ved påstigningen, og checkede først ind ved det næste stoppested, hvor der steg kontrollører om bord.

Klageren gik forbi chaufføren på buslinje 250S for at checke sig selv og sin far ind på standeren midt i bussen, som på buslinje 5C. Der er kun mulighed for check ind af flere rejsende med hjælp fra chaufføren på buslinje 250S. Klageren blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Parterne gav divergerende forklaringer om det passerede, idet kontrollørerne noterede, at klageren stod stille midt i bussen, da de som de sidste steg ombord. Klageren sagde, at han var på vej op til chaufføren, da kontrollørerne kontaktede ham. Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften kunne fastholdes, da klageren havde forpasset sin mulighed for check ind ved at gå forbi chaufføren.