Rejsekort

Kontrolafgiften blev udstedt med begrundelsen ”Rejsekort mgl. Check ind”, og kontrolløren bemærkede på den elektroniske kontrolafgift, at passageren steg på ad midterdørene og gik ned bagerst i bussen, hvor han først checkede ind, da kontrolløren rejste sig for at billettere kunder, der netop var steget på bussen.

Et flertal i ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette.

To medlemmer udtalte dog:
"Forbrugerrepræsentanterne påpeger, at det ikke fyldestgørende fremgår af de Fælles landsdækkende rejseregler, hvordan trafikselskaberne tager hånd om deres sårbare brugere. Hvor de synlige fysiske handicap er nævnt i de Fælles landsdækkende rejseregler, gør det samme sig ikke gældende for de mere usynlige psykiske udfordringer og handicaps. Forbrugerrepræsentanterne mener, at der bør udvises større konduite over for psykisk sårbare forbrugere med dokumenterede diagnoser. Forbrugerrepræsentanterne opfordrer dels til, at selskaberne skriver det ind i deres egne retningslinjer og udviser større konduite. Men også at dette tilføjes i de Fælles landsdækkende rejseregler, så der er mulighed for at tage sådanne forhold med i betragtning, når sager behandles i ankenævnet.”"

Klageren og sønnen steg om bord på Metroen efter, at kun klageren var checket ind på sit Rejsekort på Amager Strand st. og uden anden form for rejsehjemmel til sønnen. De kørte forbi Femøren st. og steg af på Kastrup st., hvor stewarden befandt sig. Klageren oplyste, at hun ikke havde kunnet checke to personer ind på sit rejsekort ved stationen, da +standeren ikke virkerede.

På baggrund af loggen fra +standeren på Amager Strand st. sammenholdt med, at der ikke er registreret nogen fejlrettelser på standeren, hvilket ifølge Metro Service logges, når det sker, kan ankenævnet ikke lægge til grund, at +knappen ikke virkede.

Ankenævnet fandt herefter, at kontrolafgiften til klagerens søn blev pålagt og fastholdt med rette.

Klageren rejste med buslinje 1A fra stoppestedet Svanemøllen st. og rejsehjemmel benyttede han Rejsekort på app, hvor kunden skal swipe sit check ind inden påstigning på bussen. Klageren var af den opfattelse, at han, som med det fysiske Rejsekort, kunne stige om bord og først oppe i bussen swipe sit check ind i Rejsekort-appen, og checkede derfor først ind i appen efter påstigning. Da klageren ikke havde swipet inden påstigning på bussen, blev han pålagt en kontrolafgift og kontrolløren noterede, at klageren var siddende i bussen ved kontrollørens påstigning.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-app rettidigt og dermed blev pålagt en kontrolafgift med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet, at oplysning om at swipe inden påstigning, der er en markant ændring i forhold til brugen af det fysiske Rejsekort, bør gives tydeligere og som det første, når kunden åbner appen for at swipe.

Klageren ønskede, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, fordi der var mange med bussen, så datteren gik ned i bussen til den næste stander for at checke ind.

Da check ind først skete 26 sekunder efter bussens afgang og klagerens datter var siddende i bussen, og checkede først ind, da hun fik øje på kontrolløren, blev kontrolafgiften imidlertid pålagt med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet det problematisk, at kontrolløren havde noteret på den elektroniske kontrolafgift, at klagerens datter steg på bussen ved stoppestedet Peter Bangs Vej, når bussen endnu ikke var ankommet til dette stoppested på tidspunktet for kontrollørens eget kontrolmærke på Rejsekortet eller ifølge bussens GPS-log.

Derfor skulle Movia godtgøre klagerens udgift på 160 kr. for at indbringe sagen for ankenævnet.

Klagerens søn skulle checkes med ind på en vens Rejsekort, men standeren duede ikke, og de blev mast videre ind i bussen af de andre passagerer. De kunne ikke komme op til chaufføren og få hans hjælp og satte sig ned, hvor de straks købte en mobilbillet hver.

De elektroniske logs viste, at standerne var fuldt funktionsdygtige. Derudover viste data, at klagerens søn havde befundet sig oppe i bussen i ca. 2 ½ minut efter forsøg på check ind, før han modtog en mobilbillet efter bussens afgang, hvilket var efter, at kontrollørerne steg ombord.

Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at klagerens søn ikke fulgte den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i den pågældende bus kun kunne ske med hjælp fra chaufføren.

Klageren havde ikke foretaget korrekt check ind, og efterfølgende købt mobilbillet efter kontrollørernes påstigning. Ankenævnet fandt, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og lagde til grund, at klageren ikke havde fulgt den korrekte procedure for check ind af flere rejsende på Rejsekort, der i buslinje 102A kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Videre lagde ankenævnet til grund, at klageren i et tidsrum fra det forgæves forsøg på check ind kl. 20:42:37 til kl. 20:44:56 forholdt sig passiv uden at forsøge at skaffe sig anden rejsehjemmel. Først efter kontrollørernes påstigning på bussen, og efter bussens afgang fra stoppestedet, bestilte og modtog klagerens ven en mobilbillet.

Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning.

Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.

Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift.

Klageren konstaterede ved påstigning, at rejsekortstanderne ikke var i funktion, idet der stod ”ude af drift”, men efter bussen forlod det stoppested, hvor klageren steg ombord, og inden den ankom til det næste stoppested, var der 4 andre passagerer, der havde checket ind på forskellige standere.

Klageren satte sig i bussen uden at foretage sig yderligere, og han kunne derfor ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen.

Ankenævnet fandt, at ansvaret for den manglende rejsehjemmel ikke var overgået fra klageren til Movia, både som følge af klagerens undladelse af at forhøre sig hos chaufføren, men også som følge af, at han havde forholdt sig passiv i de ca. 6 minutter, indtil kontrollørerne steg ombord, og hvor samtlige standere havde været i drift i flere minutter.

Klageren på 90 år havde et Rejsekort, som hun ville benytte, da hun skulle med bussen for at komme til en undersøgelse på Odense Universitets Hospital (OUH). Undervejs blev hun pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr. for ikke at være checket ind. Klageren fastholdt, at hun havde checket ind ved påstigning.

Ifølge Fynbus var det kontrolløren selv, der efterfølgende chekede klageren rejsekort ind for at vise, at kortet ikke allerede var checket ind. De elektroniske logs viste imidlertid, at kortet havde været checket ind, da kontrolløren scannede kortet første gang.

Fynbus kunne ikke forklare, hvordan deres kontrollør kunne vide, at klageren ikke var checket ind, inden han efter det oplyste, checkede hendes kort ind.

Ankenævnet kunne ikke ud fra de elektroniske logs gå ud fra, at kontrolløren påbegyndte kontrollen med at sætte et kontrolmærke på Rejsekortet, som det ellers er kutyme, når en kontrollør skal undersøge, om passageren har gyldig rejsehjemmel. Kontrolmærket blev først sat kl. 09:32:00, efter at kortet blev checket ind kl. 09:30:59.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt ankenævnet, at Fynbus ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at kontrolafgiften blev pålagt med rette, og at Fynbus derfor skulle frafalde kontrolafgiften og betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Da klageren i selskab med sin mand rejste med NT’s buslinje 11, var hun checket ind på sin mands Rejsekort Personligt, men imidlertid var manden ikke også checket ind på Rejsekortet sammen med hende. Da klageren ved kontrollen var checket alene ind på sin mands Rejsekort Personligt havde hun derfor ikke gyldig rejsehjemmel, selv om kortet var checket ind, og kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

At et Rejsekort er checket ind på tidpunkt for kontrollen er ikke tilstrækkeligt. Det skal checkes ind straks efter påstigning på bussen.

Klageren lagde ikke mærke til om Rejsekortet blev checket ind

Klageren skulle sætte sig ned, før hun kunne checke ind, da hun går med stok. Men heller ikke selv om bussen holdt helt stille i 11 sekunder ved det efterfølgende stoppested, checkede hun ind

Klageren gjorde gældende, at der var mange ved stoppestedet, og bussens døre bagi var åbnet, så datteren steg ind dér og bevægede sig op igennem bussen for at checke ind. Kontrolløren derimod noterede, at klagerens datter var siddende i bussen, og først rejste sig, da hun fik øje på kontrolløren

Klageren chekcede ind 1-2 minutter efter påstigning

Den ene stander, som klageren prøvede at checke ind på, var ude af funktion. Klageren skulle checke ind og steg på bussen ved det samme stop, som 4 andre passagerer, der checkede ind oppe ved fordøren på den stander, der var i funktion. Der var desuden 2 andre passagerer, der checkede ind ved det efterfølgende stop, inden kontrollørerne steg om bord 7 stop og 17 minutter efter klagerens påstigning.

Klageren ville checke sin rejsekortsaldo oppe i bussen, men det tog noget tid at få hans Rejsekort ud af pungen, og da han konstaterede for lav saldo til checke ind, begyndte han at google, hvordan man køber mobilbilletter. Dette nåede han ikke, inden han blev pålagt en kontrolafgift.

Klagerens gjorde gældende, at han kom løbende efter bussen og satte sig ned for at give plads til flere påstigende passagerer.

Klageren gjorde gældende, at han tidligere havde været ude for det samme, nemlig at samtlige standere til check ud i bussen, var ude af drift, og havde fået oplyst af en medarbejder i kundeservice, at han i et sådant tilfælde ikke behøvede at checke ind, fordi rejsens pris ellers ville blive beregnet forkert. I den konkrete bus var der imidlertid en check ud stander i funktion, og kontrolafgiften til klageren for ikke at have checket ind, blev fastholdt af ankenævnet