Rejsekort

At et Rejsekort er checket ind på tidpunkt for kontrollen er ikke tilstrækkeligt. Det skal checkes ind straks efter påstigning på bussen.

Klageren lagde ikke mærke til om Rejsekortet blev checket ind

Klageren skulle sætte sig ned, før hun kunne checke ind, da hun går med stok. Men heller ikke selv om bussen holdt helt stille i 11 sekunder ved det efterfølgende stoppested, checkede hun ind

Klageren gjorde gældende, at der var mange ved stoppestedet, og bussens døre bagi var åbnet, så datteren steg ind dér og bevægede sig op igennem bussen for at checke ind. Kontrolløren derimod noterede, at klagerens datter var siddende i bussen, og først rejste sig, da hun fik øje på kontrolløren

Klageren chekcede ind 1-2 minutter efter påstigning

Den ene stander, som klageren prøvede at checke ind på, var ude af funktion. Klageren skulle checke ind og steg på bussen ved det samme stop, som 4 andre passagerer, der checkede ind oppe ved fordøren på den stander, der var i funktion. Der var desuden 2 andre passagerer, der checkede ind ved det efterfølgende stop, inden kontrollørerne steg om bord 7 stop og 17 minutter efter klagerens påstigning.

Klageren ville checke sin rejsekortsaldo oppe i bussen, men det tog noget tid at få hans Rejsekort ud af pungen, og da han konstaterede for lav saldo til checke ind, begyndte han at google, hvordan man køber mobilbilletter. Dette nåede han ikke, inden han blev pålagt en kontrolafgift.

Klagerens gjorde gældende, at han kom løbende efter bussen og satte sig ned for at give plads til flere påstigende passagerer.

Klageren gjorde gældende, at han tidligere havde været ude for det samme, nemlig at samtlige standere til check ud i bussen, var ude af drift, og havde fået oplyst af en medarbejder i kundeservice, at han i et sådant tilfælde ikke behøvede at checke ind, fordi rejsens pris ellers ville blive beregnet forkert. I den konkrete bus var der imidlertid en check ud stander i funktion, og kontrolafgiften til klageren for ikke at have checket ind, blev fastholdt af ankenævnet

ET flertal fandt, at det ville have været naturligt, hvis klageren havde oplyst til kontrolløren, at han ikke kunne checke ind, fordi standeren ikke virkede. Heller ikke undervejs i kontrolsituationen tog klageren noget Rejsekort frem for at vise sine intentioner om at checke ind, således som hans venner gjorde. Vennerne med Rejsekort fik lov af kontrolløren til at checke ind efter, at kortlæserne var kommet i funktion, og flertallet fandt, at klageren også ville have fået den mulighed, hvis han havde gjort kontrolløren opmærksom på, at han havde et Rejsekort, som det ikke var muligt at checke ind.

Ved kontrol i bussen blev der udstedt en hundekontrolafgift på 500 kr. til klageren, fordi han ikke havde checket den medbragte hund med ind på sit Rejsekort, men ifølge klageren var han blevet vinket ind i bussen af chaufføren, selv om han havde sagt, at kun han selv var checket ind på Rejsekortet. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren efter deres opfattelse ikke havde anmodet tydeligt om at få hunden checket med ind på det Rejsekort, som han fremviste, og at klageren ved påstigningen foretog skifte check ind for sig selv, samt at han vidste såvel ved påstigning, som da han gik videre ind i bussen, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel til hunden. Et mindretal fandt at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og bemærkede, at man i Movias busser (med undtagelse af enkelte buslinjer) kun kan checke flere rejsende ind ved buschaufførens mellemkomst. Disse medlemmer lagde vægt på, at Movia, selv om klageren havde henvendt sig allerede dagen efter kontrollen, først modtog svar på høringen fra chaufføren14 dage efter det passerede, hvor chaufføren udtalte, at han ikke kendte noget til sagen. På denne baggrund fandt mindretallet ikke at kunne afvises klagerens forklaring og lagde til grund, som oplyst af klageren, at han var i kontakt med chaufføren, idet han holdt Rejsekortet op og sagde, at det kun var ham selv, som var checket ind, hvilket disse medlemmers opfattelse måtte forstås som en anmodning til chaufføren om at få hjælp til at få hunden checket med ind på Rejsekortet. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at checke ind med det samme ved påstigning.

Kontrolafgift for manglende straks check ind fastholdt.

Kontrolafgift for ikke at være checket ind blev fastholdt.

Klageren checkede ikke ind, da han steg ombord på bussen, men satte sig på et sæde og rejste sig først for at checke ind, da kontrolløren henvendte sig for at se rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind og udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at klageren lider af ADHD, og at hans medicin eventuelt ikke virkede endnu, da han steg på bussen.

Midttrafik havde pr. kulance nedsat kontrolafgiften til klagerens søn, der ikke havde checket ind på et Rejsekort Pendler Kombi. Et flertal i ankenævnet udtalte: "Klagerens søn har overtrådt en klar regel om, at man skal checke ind og -ud på Rejsekort Pendler Kombi, der kan benyttes til rejser uden for de forudbetalte grundzoner.

Vi finder, at Midttrafik ved at nedsætte kontrolafgiften til 125 kr., selv om Midttrafik i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke var forpligtet hertil, har udvist et passende hensyn i den givne situation. Når der ikke checkes ind – og ud på et Rejsekort Pendler Kombi, kan Midttrafik ikke kontrollere, om der rejses uden for de forudbetalte zoner.

Vi har forståelse for, at det var en uheldig situation, som klagerens søn befandt sig i, men vi finder

det uhensigtsmæssigt, hvis en passager, der overtræder en klar regel om at checke ind og -ud på Rejsekort Pendler Kombi, der kan benyttes til rejser uden for zonerne, kan få annulleret en kon-trolafgift helt. Den omstændighed, at klagerens søn blev kontrolleret inden for sit pendlerområde, ændrer ikke herpå.

Herefter finder vi, at Midttrafik er berettiget til at opretholde kravet om betaling af 125 kr."

Klageren checkede ikke ind efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Bussen forlod stoppestedet kl. 14:40:09, og ankenævnet kan ikke afvise, at det under andre omstændigheder vil være tilstrækkeligt, at kunden venter 3 sekunder med at checke ind, men i den konkrete sag, hvor kontrollørens iagttog klageren passere standeren til check ind uden selv at checke ind eller blive checket med ind på venindens Rejsekort og gå forbi chaufføren uden at have billetteret på anden vis, hvorefter kontrolløren rejste sig og så klageren forsøge at løbe ud af bussen, sammenholdt med at klageren har ikke indsendt det pendlerkort, hun selv har omtalt, lægger ankenævnet til grund, at Movia var berettiget til at pålægge en kontrolafgift til klageren for ikke at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet har ikke fundet belæg for at lægge klagerens forklaring til grund om det passerede."

Klagerens datter var ikke checket ind ved kontrollen. Ankenævnet udtalte: "Således som sagen foreligger oplyst med de elektroniske logs, lægger ankenævnet til grund, at saldoen på klagerens datters Rejsekort ved check ud på Holme-Olstrup st. den 15. februar 2024 kl. 18:45 kom ned på minus 50,90 kr. Her har hun fra kortlæseren fået advarselslyden og teksten om Lav Saldo.

På trods af dette blev der ikke tanket op på Rejsekortet, inden datteren rejste på ny den 21. fe-bruar 2024 med buslinje 601A, hvor der var kontrol af hendes rejsehjemmel.

Ifølge kontrollørens indtastning på den elektroniske kontrolafgift, blev der ikke forevist nogen rej-sehjemmel, og datteren gjorde ikke gældende, at have spurgt chaufføren, idet kontrolløren har krydset ”nej” i dette felt på kontrolafgiften.

Der er ingen data, der viser, at Rejsekortet var i kontakt med bussens check ind-stander, ligesom der ikke er sat noget kontrolmærke på Rejsekortet i forbindelse med kontrollen.

Som følge af det anførte lægger ankenævnet til grund, at Rejsekortet ikke blev forsøgt checket ind, og at datteren ikke fik lov af chaufføren til at rejse med bussen trods manglende check ind. Ankenævnet bemærker, at selv om et Rejsekort ikke kan checkes ind grundet for lav saldo, kan passageren ikke uden at risikere en kontrolafgift rejse med bussen uden på anden vis at skaffe sig gyldig rejsehjemmel."

Klageren gjorde gældende, at hun skulle spænde sin cykel fast inden hun kunne checke ind, og at hun ikke forstod, hvorfor der var for lav saldo, når telefonskærmen viste noget andet. Ankenævnet udtalte: "Det fremgår af klagerens rejsekorthistorik, at hun rejste fra Roskilde st. til Jagtvej den 20. februar 2024, hvor hun checkede ud i buslinje 18 kl. 13:40. Her kom rejsekortsaldoen ned på 16,88 kr., hvilket er under de 25 kr., der kræves i forudbetaling for check ind på Rejsekort Personligt.

Når dette sker, giver kortlæseren en advarselslyd samt besked på displayet om ”Lav saldo”.

Uagtet at klageren fik denne oplysning, tankede hun ikke sit Rejsekort op, inden hun på ny rejste den 22. februar 2024. Dette var baggrunden for, at hun ikke kunne checke kortet ind.

Det fremgår af rejsekortoversigten, at klagerens saldo helt tilbage til den 12. oktober måned 2023 efter rejse nummer 153 var på 331,18 kr.

Efter dette har klageren rejst 35 gange, hvor hun løbende har tanket forskellige beløb op fx 200 kr. og 100 kr. Senest den 9. februar 2024 tankede hun 100 kr. op på Herlev st. i en rejsekortauto-mat, hvorved saldoen kom op på 126,88 kr.

Derpå foretog hun tre rejser henholdsvis den 18., 19. og 20. februar 2024, der kostede 16, 52 og 41 kr.

På den baggrund er det ankenævnets opfattelse, at klageren ikke var berettiget til at antage den 22. februar 2024, at hun havde tilstrækkelig saldo til forudbetalingen på 25 kr. ved check ind og slet ikke, at saldoen androg 331,78 kr.

Den viste saldooversigt på telefonskærmen relaterer sig tilbage til oktober måned 2023, og det fremgår da også af screendumpet, at appen ikke havde været opdateret siden den 13. oktober 2023. Appen er efterfølgende blevet lukket den 7. november 2023.

Den omstændighed, at appen på klagerens telefonskærm den 22. februar 2024 viste et saldobe-løb, der relaterede sig tilbage til oktober 2023, er ikke en omstændighed, der gør, at Movia der-med bærer ansvaret for, at klageren ikke havde tanket op på sit Rejsekort efter at have fået lyden og teksten for for lav saldo ved check ud den 20. februar 2024."

Da klageren derudover ikke straks søgte at købe billet på anden vis, blev kontrolafgiften pålagt med rette.

Klageren checkede ikke ind efter påstigning og hans oplysning om hvilket stoppested samt, at der var mange, der skulle checke ind før ham, kunne ikke lægges til grund på basis af sagens elektroniske logs.

Klageren havde forstuvet en fod og satte sig ned uden først at checke ind. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:"Da klageren havde sat sig uden først at checke ind, og da ankenævnet finder, at hendes gangbe-svær ikke var en tilstrækkelig tungtvejende grund til at undlade at checke ind i forbindelse med påstigningen, blev kontrolafgiften for manglende straks check ind pålagt med rette.

Ankenævnet har tidligere statueret, at uden unødigt ophold må anses for ved den først givne lejlighed, hvor passageren med sit Rejsekort passerer en stander til check ind.

Klageren vidste, at hun havde udfordringer med sin fod, og hun burde have ventet med at tage den næste bus i en situation, hvor hun ikke kunne nå at få sit Rejsekort klar i hånden inden påstigning, så hun kunne checke ind, når hun passede standeren."

Klageren var ikke checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Klageren har gjort gældende, at han steg ombord på bussen via midterdøren, men undlod at checke ind dér, fordi han ville give plads til de mange andre påstigende passagerer, og søgte fremad i bussen mod chaufføren og standeren til check ind forrest i bussen.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne forklaring til grund, og under alle omstændigheder var klagerens manglende check ind ved den første stander, som han passe-rede, ikke i overensstemmelse med de Fælles landsdækkende rejseregler, hvorefter et Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning og uden unødigt ophold, hvilket, ankenævnet tidligere har udtalt, er ved den første stander, man passerer.

Ankenævnet finder videre, at data ikke underbygger klagerens forklaring i tilstrækkeligt omfang, idet bussen var 1/3 fuld, og der kun var 4 øvrige passagerer, der checkede ind fordelt på 4 stan-dere på det stoppested, hvor klageren gør gældende at være steget på bussen. Hertil kommer kontrollørens notat på kontrolafgiften om, hvad chaufføren havde oplyst om, at klageren havde befundet sig i bussen længe.

Endelig finder ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det beroede på Movias forhold, at klage-ren ikke fik udleveret en kontrolafgift ombord på bussen, hvilket underbygges dels af kontrollørens notat, og af klagerens manglende check ud efter kontrollen, men check ud i en senere buslinje 5C.

Herefter finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klageren blev pålagt med rette, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Movia skal frafalde kontrolafgiften.

Ankenævnet anbefaler Movia at lave en systemopdatering, så de præcise og korrekte årsager for kontrolafgifters udstedelse kan indtastes af kontrollørerne. I den konkrete sag præciserede og be-grundede Movia årsagen til kontrolafgiften i svaret til klageren.

Lovgiver har ikke i forarbejderne til lov om trafikselskaber gjort nogen bemærkninger om, at en kontrolafgift udløser et krav på tilbagebetaling af passagerens billet, hvorfor ankenævnet ikke har funder grundlag for at statuere dette. Klageren kan derfor heller ikke få medhold i sit krav herom."

Klagerens datter glemte at checke ind, da hun kom løbende efter bussen.

Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun checkede ”direkte ind” med sit Rejsekort, da hun gik ind i bussen, og fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på, at de tekniske logs i sagen underbyggede kontrollørens forklaring, hvorefter klageren steg ombord og gik ind i bussen og derefter gik tilbage til chaufføren for at checke ind, da hun fik øje på kontrolløren.

På baggrund af de elektroniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check og udtalte, at Rejsereglernes krav om, at check ind i busser skal ske uden unødigt ophold straks efter påstigning, og inden passageren finder sin plads, indebærer, at passageren må have sit Rejsekort klar inden påstigning, så der kan checkes ind ved førstgivne lejlighed, som er, når kortlæseren passeres ved indstigningen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. I den konkrete sag blev der checket ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvilket ikke kunne betragtes som foretaget straks efter påstigning, og sønnen havde derfor i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldig rejsehjemmel fra rejsens start. Det var i denne henseende uden betydning, at sønnen rent faktisk kunne forevise et indchecket Rejsekort til kontrollørerne ved den efterfølgende kontrol, da det pågældende check ind var foretaget for sent og i strid med forskrifterne i de Fælles landsdækkende rejseregler.