Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
28. august 2024
Selskab:
Movia
Afgørelsen som PDF:
24-0167
Klageren var ikke checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Klageren har gjort gældende, at han steg ombord på bussen via midterdøren, men undlod at checke ind dér, fordi han ville give plads til de mange andre påstigende passagerer, og søgte fremad i bussen mod chaufføren og standeren til check ind forrest i bussen.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne forklaring til grund, og under alle omstændigheder var klagerens manglende check ind ved den første stander, som han passe-rede, ikke i overensstemmelse med de Fælles landsdækkende rejseregler, hvorefter et Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning og uden unødigt ophold, hvilket, ankenævnet tidligere har udtalt, er ved den første stander, man passerer.
Ankenævnet finder videre, at data ikke underbygger klagerens forklaring i tilstrækkeligt omfang, idet bussen var 1/3 fuld, og der kun var 4 øvrige passagerer, der checkede ind fordelt på 4 stan-dere på det stoppested, hvor klageren gør gældende at være steget på bussen. Hertil kommer kontrollørens notat på kontrolafgiften om, hvad chaufføren havde oplyst om, at klageren havde befundet sig i bussen længe.
Endelig finder ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det beroede på Movias forhold, at klage-ren ikke fik udleveret en kontrolafgift ombord på bussen, hvilket underbygges dels af kontrollørens notat, og af klagerens manglende check ud efter kontrollen, men check ud i en senere buslinje 5C.
Herefter finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klageren blev pålagt med rette, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Movia skal frafalde kontrolafgiften.
Ankenævnet anbefaler Movia at lave en systemopdatering, så de præcise og korrekte årsager for kontrolafgifters udstedelse kan indtastes af kontrollørerne. I den konkrete sag præciserede og be-grundede Movia årsagen til kontrolafgiften i svaret til klageren.
Lovgiver har ikke i forarbejderne til lov om trafikselskaber gjort nogen bemærkninger om, at en kontrolafgift udløser et krav på tilbagebetaling af passagerens billet, hvorfor ankenævnet ikke har funder grundlag for at statuere dette. Klageren kan derfor heller ikke få medhold i sit krav herom."