Gå til sidens indhold

Information

Ferielukket i uge 30-31. Closed during week 30 and 31

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Manglende zone på periodekort 2020-0268
Skånetrafiksens pendlerkort kan udlånes, men var ikke gyldigt i den zone, hvor klageren rejste. Klagerens oplysning om, at hun var blevet fejlagtigt vejledt om kortets gyldighed, var udokumenteret og kunne ikke føre til, at hun ikke skulle pålægges en kontrolafgift.
12. marts 2021 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2021-0001
Kontrolafgift for manglende zone på pendlerkort. Ifølge klageren vidste hun ikke, at hun var rejst uden for pendlerkortets zoneområde. Ikke medhold
12. marts 2021 Movia Trafikvirksomheden medhold
Systemfejl /defekt rejsekort 2021-0003
Rejsekortet lå i klagerens pung, der blev holdt op imod standeren. Derfor kunne rejsekortet ikke checkes ind. Hvis der efterfølgende viser sig at være en fejl på selve kortet, vil ankenævnet være indstillet på at genoptage sagen.
12. marts 2021 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Check-ud i stedet for check-ind /check ud i stedet for skifte-check-ind Kopi af 2020-0227
Klageren steg om bord på bussen ad midterdøren og anvendte en check ud-stander fremfor en check ind-stander ved påstigningen, og hun havde derfor ikke et gyldigt rejsekort, da hun blev kontrolleret lidt senere.
12. marts 2021 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2020-0139
Klageren havde ikke købt og modtaget sin mobillet, før han steg ombord på bussen. Mobilbilletten var derfor ikke gyldig, uanset at han i kontrolsituationen kunne forevise mobilbilletten til kontrollørerne.
9. december 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Sagsbehandlingsfejl 2020-0144
DSB havde ikke godtgjort, at kontrollen skete om bord på toget, eller på perronen, efter at klageren var steget af toget. Ankenævnet lagde derfor klagerens forklaring til grund om, at hun var blevet kontrolleret allerede oppe for enden af trappen til perronen, og DSB skulle frafalde kontrolafgiften.
9. december 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Klager medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2020-0146
Ifølge klageren var hun i gang med at købe en mobilbillet, da hun blev bedt om at stige ombord på bussen af kontrolløren, som herefter pålagde hende en kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund, da den stred imod kontrollørens oplysninger, og da det endvidere fremgik af data fra DOT, at klageren først oprettede sin kundeprofil i DOT-appen, efter at bussen havde forladt stoppestedet.
9. december 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Systemfejl /defekt rejsekort 2020-0156
Klageren kunne ikke checke ind på sit rejsekort på udrejsen, selv om saldoen var høj nok. På hjemrejsen skete det samme, men klageren valgte at stige på bussen alligevel. Hun mistede efterfølgende rejsekortet, så dette kunne ikke undersøges for tekniske fejl af ankenævnet. Derefter fastholdt ankenævnet kontrolafgiften.
9. december 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Rejst på andens personlige rejsekort 2020-0181
Klagerens søn var blevet pålagt en kontrolafgift på 1.200 kr. for at rejse på sin mors personlige rejsekort, hvilket efter rejsekortreglerne ikke er tilladt. FynBus var berettiget til at fastholde en kontrolafgift, men skulle nedsætte denne til 750 kr. Ankenævnet udtalte, at de fælles landsdækkende rejseregler var gældende i forholdet mellem FynBus og klagerens søn. Uanset, at FynBus havde annonceret den forhøjede kontrolafgift på sin hjemmeside, i busserne og i pressen, fremgik det ikke af de fælles landsdækkende rejseregler, at der gjaldt særlige takster for FynBus, hvorefter taksten i de fælles landsdækkende rejseregler på 750 kr. var gældende.
9. december 2020 FynBus Klageren overvejende medhold
Refusion af taxaregning 2020-0183
Klageren og hendes veninde kom ikke med bussen, da der var manglefuld skiltning på bussen. De måtte tage en taxa, som BAT afviste at betale. Ankenævnet fandt, at BAT ikke skulle godtgøre taxaregningen, men i stedet skulle refundere klagerens udgifter til deres busbilletter på 2 x 56 kr., idet billetterne ikke blev anvendt.
9. december 2020 BAT Trafikvirksomhed overvejende medhold
Ingen billet 2020-0187
Klageren kunne ikke få nedsat kontrolafgiften efter reglerne om glemt pendlerkort, da hans mobilklippekort, som han havde glemt at klippe, ikke kunne sidestilles med et personligt pendlerkort.
9. december 2020 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Rejst på forkert billet/kort 2020-0191
Klageren købte fejlagtigt en pladsbillet i stedet for en almindeligt billet i billetautomaten. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for rejse uden billet, da det tydeligt fremgik, at der var tale om en pladsbillet til 0 kr.
9. december 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Andet (principielle spørgsmål) 2020-0193

Klagen vedrørte Movias blokering i 3 år af klagerens mulighed for at kontakte dem telefonisk, som var hans eneste mulighed, da han er stærkt ordblind. Movia er en offentlig myndighed, som Ankestyrelsen fører tilsyn med, hvorfor ankenævnet afviste klagen grundet manglende kompetence.

9. december 2020 Movia Afvist af ankenævn
Refusion af pendlerkort, klippekort og billetter 2020-0211
Movia kunne ikke pålægges at erstatte klagerens mistede pensionistkort.
9. december 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2020-0212
Klagerens pendlerkort var ikke gyldigt til zonerne 03 og 04, og han havde endvidere ikke metrotillæg til pendlerkortet, da han rejste med metroen fra Nørreport st. til Lufthavnen st., som ligger i zone 04. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for rejse i zone 04 uden billet.
9. december 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Rejst på forkert billet/kort 2020-0214
Klageren rejste på et Øresundskort købt i Sverige uden Metrotillæg. Klageren gjorde gældende, at kortet var gyldigt til de zoner, hvori Metroen kører, og at hun blev kontrolleret flere gange, uden at stewarderne sagde noget om, at hun manglede et Metrotillæg. Et flertal i ankenævnet udtalte: "Klageren købte pendlerkortet til at rejse til og fra arbejde i en fast rute mellem Malmø og Albertslund st. med regionaltog og S-tog. Når klageren herefter ændrede rejsemønster og begyndte at tage Metroen til andre formål, påhvilede der hende en særlig forpligtelse til at undersøge, om pendlerkortet også var gyldigt til den ændrede rejse. Klageren forholdt sig i stedet passiv og bestilte et pendlerkort ”som hun plejede”. Den omstændighed, at klageren efter det oplyste var blevet kontrolleret i Metroen 5-6 gange i ugerne op til den 5. oktober 2020, uden at stewards gjorde hende opmærksom på, at der mangle-de Metrotillæg, kan ikke føre til et andet resultat. Ej heller kan den omstændighed, at klageren bor i Sverige og efter det oplyste ikke læser svenske nyheder eller hjemmesider og heller ikke kendte til Metro Services hjemmeside, føre til, at ansvaret for det manglende Metrotillæg er overgået fra klageren til Metro Service. Klageren har oplyst over for ankenævnet, at hun godt vidste, at der ved køb af rejsehjemmel i Danmark skal betales Metrotillæg, men at hun regnede med, at rejse med Metroen ville være om-fattet, når kortet var købt i Sverige. Hertil bemærker vi, at klageren ikke uden nærmere undersøgelse heraf blot kunne antage, at dette gjorde sig gældende. Prisen for et Øresundskort med Metrotillæg er 3.020 kr., hvilket er 120 svenske kroner dyrere end et kort uden tillægget. Som følge af det anførte, finder vi, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Metro Service skal frafalde kontrolafgiften.” Et mindretal fandt, at der ved rejse med Metroen er tale om en enkelt transportform, som skiller sig ud, og som kræver særskilt billet, hvorfor dette skal kommunikeres tydeligt til passagererne. Selv om der vælges en Metrostation som destination i bestillingsflow’et på Skånetrafikens hjemmeside, kommer ”30 dagar +Metro” ikke frem som default. Dette er særdeles vildledende og uhensigtsmæssigt, når det manglende tillæg har den konsekvens, at man risikerer en kontrolafgift på 750 kr. Hertil kommer, at det på selve ”Inspektionskvitto” ikke kommunikeres til kunden, at Øresundskortet ikke kan anvendes i Metroen, på trods af at kortet er gyldigt til en række af de specifikke zoner, hvori Metroen kører. Uanset at udeladelsen af denne ”ikke-oplysning” kan være valgt ud fra specifikke kommunikati-onsmæssige overvejelser, fremstod det efter deres opfattelse ikke tilstrækkeligt tydeligt, at klagerens Øresundskort ikke kunne anvendes i Metroen. Mindretallet udtalte endvidere: "Det er derfor ikke korrekt som Metroen gør gældende, at en billets gyldighed altid fremgår af billetten, og klageren har heller ikke ”takket nej til Metrotillæg”, som Metro Service gør gældende. De 5-6 kontroller uden udstedelse af kontrolafgift til klageren tyder efter vores opfattelse på, at det også internt i Metroen er svært at finde ud af, om den svenske billet er gyldig rejsehjemmel i Metroen.". Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet.
9. december 2020 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2020-0219
Uanset at klageren fornyede sit pendlerkort kort tid efter kontrollen, var det ikke gyldigt, da kontrollen fandt sted. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften for rejse uden gyldigt pendlerkort.
9. december 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2020-0228
Klageren var ikke checket ind på sit rejsekort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
9. december 2020 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2020-0031
Metro Service havde anmodet om genoptagelse af afgørelsen fra 23. juni 2020. Et flertal i ankenævnet fastholdt den trufne afgørelse med denne begrundelse: "Selv om der ved check ind i bussen den 11. december 2019 om morgenen stod anført på display-et: ”Gyldigt til 11.12.19” eller ”Expire date 11.12.19”, som Metro Service nu har oplyst, finder an-kenævnet, at dette heller ikke kan begrunde en ændret afgørelse. Vi bemærker herved, at sagen ikke har vedrørt usikkerhed om, hvornår pendlerkortet udløb, hvil-ket også var baggrunden for, at klagerens forlovede overførte 605 kr. den 10. december 2019. Sagen vedrører efter vores opfattelse den misinformation, som blev givet ved fornyelsen, om at kortet var ”Gyldigt fra: første check ind inden for sit pendlerområde den 11. december 2019.” På trods af at Metro Service nu har fremlagt en oversigt, der viser, at klagerens forlovedes pend-lerkort stort set hver gang er fornyet 1-2 dage efter udløb, finder vi, at denne oversigt i sig selv ikke indebærer, at klagerens forlovede måtte have været vidende om, at kortet ikke var blevet fornyet ved check ind den 11. december 2019, og at hun så at sige satsede på at rejse gratis, ind-til hun blev kontrolleret. Det bygger vi stadig først og fremmest på, at informationen ”Gyldig fra: første check ind indenfor dit pendlerområde fra 11-12-2019”, som klagerens forlovede har fået, efter hun gennemførte sit køb i rejsekortautomaten, er forkert og vildledende, og at hun har handlet i overensstemmelse med denne information."
28. oktober 2020 Metro Service Klager medhold (dissens)
Togpassagerrettigheds-forordningen 2020-0091
Klageren fik ikke medhold i, at DSB skulle dække hans udgift til taxakørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser på S-togslinje A. Ankenævnet lagde vægt på, at DSB indsatte togbusser, hvilket der blev oplyst om på stationen, og at klageren, om end forsinket, kunne være nået frem til sin destination med togbussen.
28. oktober 2020 DSB S-tog Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2020-0102
Klageren gjorde gældende, at sønnen havde modtaget mobilbilletten 15 minutter før kontrolafgiften blev udstedt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da billetten ikke var købt inden påstigning på bussen, og at tidsrummet på 15 minutter skyldtes, at kontrolafgiftens udstedelse blev forsinket af, at politiet skulle tilkaldes til identifikation af sønnen.
28. oktober 2020 FynBus Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2020-0107
Klagerens søn fyldte 16 år, og hans rejsekort skulle derfor omstilles fra kundetypen barn til voksen, hvilket der blev sendt 2 mails om til hans mailadresse. Da han ikke læste disse og derfor ikke fik foretaget omstillingen, blev han pålagt en kontrolafgift ved en efterfølgende kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men bemærkede at det vil være hensigtsmæssigt, hvis også værgen modtager en mail, når kundetypen skal omstilles.
28. oktober 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold
Refusion af udgift til billet, telefonregning, frimærker 2020-0109
Driftsforstyrrelser i Metroen gjorde, at klageren og dennes mor ikke nåede deres Intercitytog, hvortil de havde Orange DSB-billetter, og de måtte købe nye standardbilletter. Metro Service skulle godtgøre klageren denne udgift, idet ankenævnet lagde vægt på de meddelelser, som passagererne blev givet undervejs: "Det er ankenævnets opfattelse, at passagererne i udkaldene burde have fået særskilt besked om, hvorledes man kunne komme til Kbh. H, der er et trafikknudepunkt, via Nørreport st. og tog videre derfra. Dette gør sig også gældende for den medarbejder, der fysisk befandt sig i Metroen med en megafon, som burde have orienteret derom. Når de ovennævnte omstændigheder sammenholdes med, at det løbende blev meddelt passagererne, at problemerne forventedes løst inden for henholdsvis 14, 11 og 9 minutter, hvorefter passagererne kl. 19:30 blev henvist til Rejseplanen for alternativ transport, på trods af at der ikke var mobildækning på perronerne under jorden, finder ankenævnet, at der var et tilstrækkeligt grundlag for klageren og hans mor for at forblive om bord på Metroen indtil kl. 19:45, fordi de håbede på, at Metroen ville køre igen inden længe."
28. oktober 2020 Metro Service Klager medhold
Refusion af pendlerkort, klippekort og billetter 2020-0111
DSB var ikke forpligtet til at lade Erhvervskort være omfattet af de midlertidige refusionsregler for pendlerkort i forbindelse COVID-19, da der gælder helt særlige vilkår for Erhvervskort.
28. oktober 2020 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Rejst på forkert billet/kort 2020-0114
Klageren hævede, at han havde forevist en gyldig billet, men at kontrolløren allerede havde skrevet en kontrolafgift og ikke ville lave det om. Movias kontrollør hævede, at klageren havde fået rakt billetten fra en anden passager. Billetten var en enkeltbillet fra zone 02 til Malmø, og da klageren havde været i Malmø tidligere på dagen, hvor han var blevet pålagt indrejseforbuddet, lagde ankenævnet til grund, at hvis billetten tilhørte klageren, havde han anvendt den til rejsen, hvorfor den ikke var gyldig til rejse i modsat retning og efterfølgende omstigning til bus, uanset om dette skete i zone 02.
28. oktober 2020 Movia Trafikvirksomheden medhold