2021-0028

Klageren og ægtefællen rejste med bussen på DSB Orange mobilbilletter, som ægtefællen viste til chaufføren ved påstigning, mens hun spurgte, om de kunne rejse på togbilletten. Når man køber en almindelig DSB standardbillet, er gyldigheden et døgn fra kl. 04.00, men der vil alligevel også stå tid og sted for togets afgang, selv om kunden kan anvende billetten til, med bus eller metro, at rejse hen til billettens afgangstid- og sted. Dette er ikke tilfældet med DSB Orangebilletter. Ved en efterfølgende kontrol i bussen blev de hver pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte: "Det fremgår af de fælles landsdækkende rejseregler, at chaufføren kan give vejledning om billet-ten på passagerens forespørgsel. Når passageren spørger chaufføren, overgår ansvaret for, at billetten er gyldig til rejsen, som udgangspunkt til chaufføren. Klagerens ægtefælle viste telefonen til chaufføren, mens hun spurgte, om de kunne rejse på tog-billetten. Det er uvist om hun kun foreviste QR-koden eller hele billetten, men chaufføren har udtalt, at han valgte, at ”lade tvivlen komme kunden til gode.” Ankenævnet lægger med den nævnte udtalelse til grund, at chaufføren gav tilladelse til, at kunden kunne rejse på den foreviste rejsehjemmel. Som følge af det anførte er det ankenævnets opfattelse, at Movia efter at have fået forelagt disse oplysninger, burde have frafaldet kontrolafgifterne. Efter sagens udfald skal Movia betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, jf. vedtæg-terne § 25, stk. 2. Movia anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, men overholdt ikke 30 dages fristen i vedtægterne § 22, stk.3, hvorfor dette blev afvist.