Gå til sidens indhold

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 23-0039
Klageren var ikke checket ind på sit Rejsekort. Ankenævnet fandt, at klagerens anbringende om, at hun er neurodivergent, ikke kunne ændre på, at hun selv bar ansvaret for at være korrekt checket ind på Rejsekortet, før hun steg ombord på Metroen. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 23-0045
Klageren troede fejlagtigt, at det "med Metro" betød, at han kunne rejse på sit pendlerkort i hele Metroens område (zone 1 - 4) uanset, at han kun havde zone 1 og 2 på sit pendlerkort. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende zone på pendlerkortet, da det var oplyst tilstrækkelig tydeligt i købsflowet, at "Med Metro" betød "Adgang til alle metrolinjer indenfor kortets gyldighedsområde" ligesom det stod oplyst på selve pendlerkortet, hvilket zoner det var gyldigt til. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 23-0049
Mobilbilletten blev først modtaget på klagerens telefon efter hans påstigning om ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med denne begrundelse: "Ifølge de Fælles landsdækkende rejseregler pkt. 4.2.2. skal mobilbilletter være modtaget på mobiltelefonen, inden passageren stiger ombord på transportmidlet. Det har i den relation ikke betydning, om billetten på tidspunktet for en efterfølgende kontrol måtte kunne fremvises på telefonen. Bussen forlod stoppestedet kl. 15:29:14, hvor klageren steg ombord, og han modtog billetten på sin telefon kl. 15:31:20 efter at have påbegyndt bestillingen kl. 15:30:54. Klageren havde derfor i relation til rejsereglerne ikke gyldig billet ved den efterfølgende kontrol, selv om han kunne foreviste billetten til kontrollørerne, fordi han ikke havde modtaget billetten, inden han steg ombord, og kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette."
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende Check ind 23-0052
Klageren gjorde gældende, at hans Rejsekort var checket ind og indsendte et foto af indcheckningen. Det fremgik imidlertid af fotoet, at det var taget efter, at kontrolafgiften var blevet pålagt klageren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler 23-0061
På grund af travlhed checkede klageren ikke sit Rejsekort med Pendler Kombi ind, før han steg på Metroen, hvorved hans nye pendlerperiode ikke blev aktiveret. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at klageren havde modtaget en sms-påmindelse om at aktivere sin nye pendlerperiode næste gang han rejste, og da det endvidere er et krav, at der altid checkes ind på Rejsekort med Pendler Kombi. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Check-ind af flere rejsende 23-0063
Klageren fik en kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort. Hun regnede med, at hun havde checket ind, da hun så ikonet 1 voksen på check ind ekstra standeren. Imidlertid fremgik det af optagelser fra en sådan check ind-stander, at der ikke gives lyden for korrekt check ind eller teksten ”OK- god rejse” ved en ekspedition som den, klageren foretog, hvorfor ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Rejst på forkert billet/kort 23-0067
Klageren tog grundet et betydeligt synshandicap den forrige kundes kvittering i automaten, fordi han troede, det var hans billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med følgende begrundelse: "Klageren har ifølge det oplyste et betydeligt synshandicap, der gjorde det umuligt for ham at læse, hvad der stod på den lap papir, han tog i automaten. Det ankenævnets opfattelse, at klageren er den nærmeste til at tage de hjælpemidler i anven-delse, det måtte kræve for, at han kunne sikre sig en gyldig billet, hvorfor ansvaret for, at klage-ren kunne forevise en gyldig billet i kontrolsituationen, ikke var overgået til Metro Service, men påhvilede klageren. Herefter, og da en upersonlig kontantbillet kun er gyldig for ihændehaveren, der foreviser billetten ved kontrol, kan kvittering for køb af billet efter ankenævnets faste praksis ikke kan træde i stedet for en forevisning af billetten. På den baggrund blev kontrolafgiften pålagt med rette. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren har en særlig ordning med Skånetrafiken som følge af sit synshandicap."
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 23-0074
Klageren datter købte først mobilbillet efter, hun var steget på Letbanen. Ikke medhold
14. juni 2023 FynBus Trafikvirksomheden medhold
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind 23-0078
Klageren havde været til eksamen og var glad, hvorfor hun glemte at checke ind.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Utilstrækkelig information om køb af SMS-billet / ved brug af applikation 23-0084
Klageren havde købt et pendlerkort i Skånetrafikens app med en Metrostation og Malmø C som destinationer. Det pendlerkort, som klageren fik tilbudt i appen, var imidlertid ikke med Metrotillæg, hvorfor klageren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen. Ankenævnet annullerede kontrolafgiften med den følgende begrundelse: "Ankenævnet bemærker indledningsvis, at der med Metrotillægget er sket en fravigelse af princip-pet om, at billetter og kort i København som udgangspunkt er gyldige til den købte periode, de valgte zoner og kan benyttes i bus, tog og Metro. Trafikvirksomheder i et billetsamarbejde har efter ankenævnets opfattelse derfor en særlig forpligtelse til tydeligt at oplyse kunden herom, når billetter og kort er begrænsede til specifikke transportformer. Ankenævnet har i to tidligere afgørelser (sag 2020-0017 og sag 2021-0144) udtalt henholdsvis, at det ville være god kundeservice, hvis det fremgik af det endelige pendlerkort, når der ikke er til-valgt metrotillæg, og at uanset, at billetter sædvanligvis ikke oplyser, hvad de ikke er gyldige til, kan man ikke udelade en så vigtig oplysning om manglende Metrotillæg på pendlerkort. Selv om afgørelserne vedrørte DOT’s pendlerkort, er det ankenævnets opfattelse, at den særlige oplysningsforpligtelse i forbrugerforhold også gælder for pendlerkort udbudt af Skånetrafiken til transport i Danmark, når hændelsen finder sted i Danmark. Det er videre ankenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt ikke kan lægges passageren til last, at den pågældende ikke er op-mærksom på, at pendlerkortet ikke er gyldig til rejser med Metroen i de zoner, som pendlerkortet omfatter, når det ikke fremgår af selve pendlerkortet, at det er uden Metrotillæg. Uanset at udeladelsen af denne ”ikke-oplysning” kan være valgt ud fra specifikke kommunikationsmæssige overvejelser, fremstår det efter ankenævnets opfattelse ikke tilstrækkeligt tydeligt, at klagerens pendlerkort ikke kunne anvendes i Metroen. En billets gyldighed bør fremgå af billetten. Hertil kommer, at selv om kunden vælger en Metrostation som destination i bestillingsflow’et i ap-pen, kommer ”30 dagar +Metro” ikke frem som default valgmulighed, hvilket er særdeles vildledende og uhensigtsmæssigt, når det manglende tillæg har den konsekvens, at kunden risikerer en kontrolafgift på 750 kr. Den omstændighed, at kunden for at oprette sig i appen skal godkende handelsbetingelserne, kan under disse omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Ankenævnet har herved lagt vægt på udseendet på klagerens pendlerkort med startdestinationen ”Trianglen st. Blegdamsvej”, der er en station for Metrotog på Metrocityringen, vejer tungere end generelle handelsbetingelser uden særlige fremhævninger. Ankenævnet har i afgørelsen 2022-0207 statueret, at kontrolafgiften skulle frafaldes i en sag, hvor kunden havde indtastet en Metrostation, som startdestination i Skånetrafikens app. Efter en samlet bedømmelse af nærværende sags omstændigheder finder ankenævnet, at der har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens første periodekort var købt den 11. januar 2023, hvor han ikke valgte Metrotillæg. Ankenævnet har ved denne bedømmelse lagt vægt på, at det tidsmæssige aspekt ikke er tungtvejende, når klageren berettiget opfattede oplysningen om +Metrotillæg som et spørgsmål, om han ud over at rejse på den indtastede pendlerstrækning med destination Trianglen st. (Blegdamsvej) havde behov for i øvrigt at kunne rejse rundt med Metro-ens linjer, hvilket klageren ikke havde, fordi han til sådanne rejser benytter sit almindelige Rejsekort, der automatisk opkræver Metrotillæg ved hans indcheckninger. Ankenævnet bemærker, at der ikke er risiko for konkret omgåelse, da det var berettiget i kontrol-situationen at udstede en kontrolafgift til klageren, som nu er vidende om, at det er nødvendigt at tilkøbe Metrotillæg, og at en generel omgåelsesrisiko kan afværges ved en tydeligere information til kunderne. Metro Service skal betale sagsomkostninger på 10.000 kr. til ankenævnet for sagens behandling og må selv gøre eventuel regres over for Skånetrafiken."
14. juni 2023 Metro Service Klager medhold
Den foreviste legitimation tilhørte klageren 23-0086
Klageren hævdede at have været udsat for identitetstyveri, og at det ikke var hende, som havde rejst med Metroen begge gange, hvor der var udstedt kontrolafgifter til hendes navn. Ankenævnet lagde vægt på, at sundhedskortet, som klageren indsendte en kopi af og hævdede, at det var et nyt sundhedskort, faktisk var det samme sundhedskort, som blev forevist ved kontrollen i Metroen. Ved den anden kontrol var der blevet forevist en række udløbne billetter i DSB-appen, som kunne spores til klageren konto i appen. Ankenævnet fandt det derfor godtgjort, at det var klageren, som havde rejst i begge tilfælde, hvorfor de fastholdt kontrolafgifterne. Ikke medhold
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Orangebillet 23-0088
Klageren købte en Orange-billet til en rejse på strækningen Holbæk - Frederiksberg st., der er en Metrostation. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da Orangebilletter ikke er gyldige i Metroen.
14. juni 2023 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2022-0289
Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren og udtalte: I sine henvendelser til Movia har klageren oplyst, at hun købte en billet, mens hun steg ombord, fordi hun ikke vidste, at det må man ikke, og fordi billetten ikke var nået at komme på hendes te-lefon, udstedte kontrolløren en kontrolafgift. Klageren har først i klagen til ankenævnet oplyst, at hun forgæves forsøgte at benytte sit Rejse-kort i bussen, men at saldoen var for lav til check ind, hvorefter hun gik i gang med at købe en sms-billet. Til dette bemærker ankenævnet, at saldoen ikke er for lav til check ind, da den er på 37,40 kr., jf. den fremlagt Rejsekorthistorik. Ankenævnet har ikke fundet grundlag for at se loggen fra check ind-standeren, og som følge af at der forløb i hvert fald 41 sekunder fra klagerens påstigning, der skete inden kontrollørernes, og 30 sekunder fra bussen forlod stoppestedet, til klageren begyndte at købe en sms-billet, , finder ankenævnet, at det var berettiget, at Movia pålagde klageren en kontrolafgift for ikke at have gyldig rejsehjemmel, idet mobilbilletter skal være modtaget på telefonen, inden passageren stiger om bord.
14. juni 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende Metrotillæg (rejsekort) 2022-0168
Ankenævnet genoptog sagens behandling og ophævede sagsomkostningerne til Metro Service, da den oprindelige afgørelse byggede på en fejlagtig antagelse om, at klageren ved aktivering af 30-dages perioden for Rejsekort Pendler Kombi, dermed også havde forudbetalt for Metrorejser, hvilket ikke er tilfældet.
12. april 2023 Metro Service Genoptagelse - afgørelse omgjort
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2022-0181
Klagerens pendlerkort var udløbet, og hun troede, at hun havde købt en fornyelse af perioden, og at der måtte være noget i vejen med appen, når hun ikke havde modtaget noget pendlerkort. Sagens logs viste, at klageren ikke havde forsøgt at købe noget pendlerkort, og de fotos hun havde indsendt, vedrørte en helt anden dag. Kontrolafgiften blev fastholdt.
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Refusion af taxaregning 2022-0199
Klageren rejste med Flextransport men var ikke bekendt med reglen om omvejskørsel, fordi bilen kan tage andre passagerer med ombord. Da klageren så, at chaufføren ikke kørte den direkte vej, bad han flere gange om at blive sat af, hvilket chaufføren nægtede, før de havde hentet den næste kunde på Skejby Sygehus. Efter at være blevet sat af tog klageren tage en taxa til 599 kr. for at køre til sin aftale i Odder Midttrafik har under ankenævnssagen tilbudt at tilbagebetale de 90 kr., som klageren betalte for Flextransporten og herudover tilbudt at betale 46 kr. af taxaregningen, der udgør prisdifferencen mellem en taxa fra Skejby Sygehus til Odder og fra klagerens hjemadresse til Odder, der er 2 km kortere. Ankenævnet gav Midttrafik medhold
12. april 2023 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2022-0202
Movia anmodede om at sagen blev genoptaget for så vidt angik pålæggelse af sagsomkostninger på 10.000 kr. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre den allerede trufne afgørelse.
12. april 2023 Movia Genoptagelse - afgørelse fastholdt
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 2022-0211
Klageren tastede ved en fejl startzonen på mobilbilletten som 3 i stedet for 31, og blev pålagt en kontrolafgift på 750 kr., der blev fastholdt af et flertal i ankenævnet, da det beroede på klagerens egen fejl, at hun godkendte en forkert startzone i bestillingsflow'et, og grundet omgåelsesrisikoen. Et mindretal fandt, at det var uproblematisk at lægge til grund, at der var tale om en tastefejl, da klageren ikke havde kunnet nå fra zone 3 til zone 31 i det pågældende tidsrum, og ikke havde betalt for færre zoner, end hun rejste i.
12. april 2023 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Orangebillet 2022-0229
Klageren rejste med bussen på Orangebillet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., som et flertal i ankenævnet fastholdt.
12. april 2023 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Orangebillet 2022-0230
Klagren blev pålagt en kontrolafgift i Metroen på 750 kr. grundet rejse med DSB Orange Fribillet og efterfølgende en kontrolafgift i DSB-tog, da hun grundet kontrolafgiften i Metroen ikke nåede togafgangen fra Kbh. H, men måtte tage et senere tog, hvortil billetten ikke var gyldig. Ankenævnets flertal fastholdt kontrolafgiften pålagt i Metroen og alle medlemmer fastholdt kontrolafgiften pålagt af DSB, da de fandt, at klageren ikke have beregnet tilstrækkelig tid til skiftet mellem Metroen og DSB-toget.
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Manglende straks-check-ind 2022-0233
Klageren rejste med bus 250S, hvor han steg ind ad midterdøren, fordi han ikke vidste, at der kun kunne checkes ind oppe ved fordøren. Han blev pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt med denne begrundelse: "Klageren havde rejst med buslinje 250S flere gange inden kontrolafgiftens udstedelse, hvorfor ankenævnet lægger til grund, at klageren var eller burde være vidende om, at der ikke befinder sig check ind-standere ved andre døre end bussens fordør, fordi der i ikke er frit flow i S-busser. Passagererne skal stige ind ad fordøren og ud af de andre døre. Ifølge kontrollørens notat fra kontrolsituationen, befandt klageren sig siddende i bussen, da kon-trollørerne steg om bord. Når dette sammenholdes med, at kontrollørerne steg om bord som de sidste kl. 14:54:05, og klagerens Rejsekort blev checket ind kl. 14:54:14, lægger ankenævnet til grund, at klageren, trods hans oplysning om det modsatte, enten var steget på bussen tidligere end Hovedbanegården uden at checke ind, eller at han efter påstigning via bussens midterdør fandt en plads, men fik øje på kontrollørerne og derpå rejste sig og checkede ind."
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2022-0235
Klageren havde købt et pendlerkort til 6 i stedet for 7 zoner, og dette var ikke gyldigt i zone 01, hvor han blev kontrolleret. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften med følgende begrundelse: "Ankenævnet lægger til grund, at klageren ved indtastning af til- og fradestinationerne fik vist tre forskellige rute- og zonemuligheder, idet rejsen kan foretages ad forskellige ruter, der ikke kræver det samme antal zoner eller zonenumre. Der blev allerede på det første billede efter indtastning af destinationerne vist pendlerkort på hen-holdsvis 6 og 7 zoner og med angivelse af de specifikke zonenumre, som det respektive produkt omfattede. Her valgte klageren det billigste pendlerområde med det færreste antal zoner, hvor zone 01 ikke var inkluderet. Ankenævnet bemærker, at de specifikke zoner igen blev vist, når kunden gik videre i bestillings-flow’et ved at klikke på ”Vælg rute”, hvilket var påkrævet for at gå videre i købsprocessen. Her kunne klageren se, at zone 01 ikke var nævnt som en af de 6 zoner, pendlerkortet omfattede. Hvis klageren havde tastet på ”Se ruteforslag”, ville han have kunnet se, at turen til Høje Taastrup i tilfældet med de 6 zoner foregik via Tårnby st., hvorfra toget til Høje Tastrup afgik. Efter ankenævnets opfattelse fremgik zoneforskellen på de tre pendlerkort med tilstrækkelig tydelighed. Herefter beroede den begåede fejl ved valg af pendlerkort på klagerens eget forhold, og Movia er ikke ansvarlig for klagerens manglende gyldige rejsehjemmel til zone 01. Kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette. Da der er stor omgåelsesrisiko ved at skulle acceptere kundens rejse på et periodekort uden de korrekte zoner, finder ankenævnet, at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Ankenævnet noterer sig, at klageren efter kontrolafgiftens udstedelse købte det korrekte pendler-kort, og ankenævnet går derfor ud fra, at klageren i muligt omfang har fået refunderet det tidligere korts ubenyttede datoer."
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold
Orangebillet 2022-0236
Klagerens søn rejste med bussen på en DSB Orange billet og blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., som hun anmodede ankenævnet om at annullere, da købsprocessen i DSB's app er vildledende, når kunden undervejs 3-4 gange præsenteres for en hel rejseplan, der inkluderer bus- og togrejsen, uden af billetten gælder dertil. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.
12. april 2023 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Orangebillet 2022-0241
Klageren rejste med Orangebillet i Metroen, og blev pålagt en kontrolafgift, som et flertal i ankenævnet fastholdt.
12. april 2023 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Manglende straks-check-ind 2022-0244
Divergerende forklaringer om, hvor og hvorvidt klageren checkede ind straks efter påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte følgende: Således som sagen foreligger oplyst med de tekniske logs blandt andet fra klagerens Rejsekorthistorik, lægger ankenævnet til grund, at klagerens Rejsekort blev checket ind kl. 18:41 ved bussens bagdør. Ankenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren checkede sit Rejsekort ind straks efter påstigning, der enten skete via bussens fordøre eller midterdøre, når hendes Rejsekort først blev checket ind ved bagdøren. Hun passerede således enten en eller to check ind-standere efter påstigning uden at checke ind." Og videre: "Den omstændighed, at klagerens Rejsekort var checket ind på tidspunktet for kontrollen, der skete omkring kl. 18:42, indebærer ikke, at klageren dermed havde gyldig rejsehjemmel i relation til rejsereglernes krav om straks-check ind." Movia skulle imidlertid godtgøre klagerens godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet, fordi Movia havde skrevet til klageren, at hendes Rejsekort slet ikke var checket ind, og selv om klageren svarede, at dette ikke passede, fastholdt Movia, at Rejsekortdata viste dette, og hvis klageren ikke var enig, måtte hun klage til ankenævnet.
12. april 2023 Movia Trafikvirksomheden medhold