Kategori:
Afgørelse:
Klager medhold
Dato:
17. april 2024
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
23-0262
Det fremgik ikke af Skånekortet, om det var udstedt med eller uden Metrotillæg. Nævnet fandt efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder at kunden ved fornyelse af pendlerperioden ikke aktivt skal vælge, om kortet skal være med eller uden Metrotillæg, og at valget ikke fremgår af selve kortets forside, at der har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Metro Service skal frafalde kontrolafgiften mod klagerens betaling af en tilkøbsbillet for rejsen med Metro. Ankenævnet bemærkede, at der ikke var risiko for konkret omgåelse, da klageren nu var vidende om, at det er nødvendigt at tilkøbe Metrotillæg, samt at en generel omgåelsesrisiko kan afværges ved en tydeligere information til kunderne.