Afgørelser

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at checke ind med det samme ved påstigning.

Kontrolafgift for køb af mobilbillet ombord på bussen. Klageren sagde, at steg ombord på bussen ved Bispebjerg Hospital, men bussen ankom først til dette stoppested kl. 12:03 og kontrolafgiften blev udstedt kl. 11:52. Endvidere så kontrollørerne klageren stige ombord ved stoppestedet Borups Allé. Bussen afgik fra dette stoppested kl. 11:50:45 og klageren købte sin mobilbillet kl. 11:51:18. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren havde problemer med DSB-appen, og efter hun var steget ombord på Arrivas tog fra Aarhus mod Viborg, købte hun en billet i Midttrafik-appen, som imidlertid ikke var gyldig i Arrivas tog. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund at problemerne med DSB-appen skyldtes problemer, som DSB/Arriva var ansvarlige for, og da mobilbilletter for det første skal købes og modtages på mobiltelefonen før påstigning, og da der for det andet blev oplyst tydeligt i købsflowet i Midttrafik-appen om, at billetten ikke var gyldig i Arrivas tog, fastholdt et flertal i ankenævnet den udstedet kontrolafgift på 1.100 kr. Et mindretal udtalte, at kontrolafgiftens størrelse ikke var proportional med forseelsen, når klageren faktisk havde købt en billet til 124 kr., og da Arriva pr. 1. januar 2024 har øget kontrolafgiftsbeløbet yderligere til 1.100 kr., fandt disse medlemmer, at Arriva skulle nedsætte kontrolafgiften til 750 kr. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet fastholdt den nedskrevne kontrolafgift på 125 kr., da klageren selv bar ansvaret for ikke at kunne forevise sit Ungdomskort ved kontrollen.

Klageren havde for lav saldo til at checke ind og vidste ikke, at man ikke længere kunne betale med mønter i bussen, men da hun blev ombord på bussen syv stop, fastholdt ankenævnet den udstedte kontrolafgift for rejse uden billet.

Kontrolafgift for køb af mobilbillet ombord på bussen fastholdt.

Kontrolafgift for manglende straks check ind fastholdt.

Kontrolafgift for ikke at være checket ind blev fastholdt.

Ankenævnet fandt, at indklagede skulle frafalde kontrolafgiften, da kontrolløren havde begået en fejl ved at udstede kontrolafgiften til klageren i stedet for til hustruen, som klageren rejste sammen med.

Klageren og hendes veninde fik på en rejse fra Dragør til Københavns Lufthavn hjælp af buschaufføren til at checke dem begge ind på venindens Rejsekort. I lufthavnen skiftede veninderne til Metroen efter at have foretaget skifte-check-ind, men ved kontrol ombord på Metroen viste det sig, at kun én person var checket ind på venindens Rejsekort. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at det havde påhvilet Movias buschauffør at gøre det helt klart for klageren og hendes veninde, at det check-ind-ekstra, som de havde anmodet om, ikke var blevet gennemført, og ankenævnet fandt ikke at kunne afvise klagerens forklaring om, at chaufføren signalerede, at ind-checkningen havde været ”succesfuld”. Metro Service skulle derfor frafalde kontrolafgiften mod klagerens betaling af rejsens pris og skulle endvidere betale sagsomkostninger på 10.000 kr. for ankenævnets behandling af sagen.

Ankenævnet lagde til grund, at klageren var steget på bussen, før hun påbegyndte købet af sin mobilbillet, således som kontrolløren, der allerede befandt sig ombord, observerede. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt for at rejse i zone 03, som han ikke havde på sit pendlerkort, og udtalte, at klageren måtte være bekendt med zonesystemet, når han allerede var indehaver af et 2-zoners pendlerkort, som han selv havde valgt skulle gælde til de specifikke zoner 01 og 02, hvorfor han efter deres opfattelse ikke med rette kunne gå ud fra, at informationen om, at prisen gjaldt for en rejse i 2 zoner, var ensbetydende med, at det lige præcis var zonerne 01 og 02. Flertallet lagde endvidere vægt på, at informationen om, hvilke zoner, klageren skulle rejse i, var tilgængelig flere steder, således både på rejseplanen.dk, hvor han søgte, idet han blot skulle have klikket på ”se zoner og detaljer”, og endvidere også på stoppestedsskiltet dér, hvor han steg på bussen, hvor køreplanen med angivelse af zoner fremgik. Et mindretal fandt, at Movia skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende behandling af sagen hos Movia, da det efter dette medlems opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til sin rejse, da han søgte efter denne information på Rejseplanen.dk, idet informationen om de faktiske zoner, som rejsen forgår i, først vises under den relevante billettype – og efter at man har måttet klikke flere gange – selv om oplysningen ikke er afhængig af, hvilken billettype man ønsker. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren kom løbende til bussen med en stor kuffert og købte i strid med rejsereglerne først sin mobilbillet ombord på bussen. Ankenævnet bemærkede, at der på det pågældende tidspunkt var 7 minutters drift for bussen og fastholdt kontrolafgiften.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for at rejse i zone 01, som klageren ikke havde tilkøbt til sit pendlerkort. Det kunne ikke lægges til grund som anført af klageren, at chaufføren havde sagt, at pendlerkortet var gyldigt til rejse i zone 01.

Klageren så, at bussen holdt ved stoppestedet og løb for at nå den, hvorfor hun ikke fik købt en tillægsbillet til sit pendlerkort, inden hun steg ombord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletter skal købes før ombordstigning, og den omstændighed, at klageren havde købt en tillægsbillet på udrejsen, kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var korrekt udstedt.

Klageren havde ikke købt en børnebillet til den medbragte hund, som hun sad med i skødet og ikke havde anbragt en hundetaske, således som det er krævet for at medbringe små hunde gratis i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på 500 kr., men pålagde Movia at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da Movia hverken under deres 1. instans behandling af sagen eller under ankenævnssagen havde forholdt sig til klagen over kontrollørens adfærd i kontrolsituationen, hvilket ankenævnet fandt kritisabelt. Ankenævnet henstillede endvidere til, at Movia indskærper over for sine medarbejdere, at de ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

Klageren kunne ikke forevise en børnebillet for den hund, han medbragte i snor. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at det som udgangspunkt er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig billet til rejsen, og at mobilbilletter herunder billetter, som købes i DOT-appen, skal være modtaget på mobiltelefonen før påstigning, samt at når klageren ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvilken billet han skulle købe til sin hund, kunne han enten meget let have fundet svaret herpå ved en enkel internetsøgning inden påstigning, eller alternativt kunne han være steget ombord forrest i bussen, hvor han kunne have spurgt chaufføren til råds, men imidlertid rejste han to stop med bussen uden at foretage yderligere for at sikre sig gyldig billet til hunden.

Ankenævnet fandt således som sagen forelå oplyst med de elektroniske logs, at klageren ikke som krævet i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler havde modtaget sin mobilbillet på mobiltelefonen, før han steg ombord på Metroen, og da klageren efter eget udsagn var ved at checke ind i appen, mens han var på vej ind i metroen, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende rejsehjemmel.

Klageren checkede ikke ind, da han steg ombord på bussen, men satte sig på et sæde og rejste sig først for at checke ind, da kontrolløren henvendte sig for at se rejsehjemmel. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind og udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at klageren lider af ADHD, og at hans medicin eventuelt ikke virkede endnu, da han steg på bussen.

Midttrafik havde pr. kulance nedsat kontrolafgiften til klagerens søn, der ikke havde checket ind på et Rejsekort Pendler Kombi. Et flertal i ankenævnet udtalte: "Klagerens søn har overtrådt en klar regel om, at man skal checke ind og -ud på Rejsekort Pendler Kombi, der kan benyttes til rejser uden for de forudbetalte grundzoner.

Vi finder, at Midttrafik ved at nedsætte kontrolafgiften til 125 kr., selv om Midttrafik i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke var forpligtet hertil, har udvist et passende hensyn i den givne situation. Når der ikke checkes ind – og ud på et Rejsekort Pendler Kombi, kan Midttrafik ikke kontrollere, om der rejses uden for de forudbetalte zoner.

Vi har forståelse for, at det var en uheldig situation, som klagerens søn befandt sig i, men vi finder

det uhensigtsmæssigt, hvis en passager, der overtræder en klar regel om at checke ind og -ud på Rejsekort Pendler Kombi, der kan benyttes til rejser uden for zonerne, kan få annulleret en kon-trolafgift helt. Den omstændighed, at klagerens søn blev kontrolleret inden for sit pendlerområde, ændrer ikke herpå.

Herefter finder vi, at Midttrafik er berettiget til at opretholde kravet om betaling af 125 kr."

Klageren gjorde gældende, at det skyldtes en fejl hos DSB Ungdomskort, at han ikke modtog sit fysiske kort med posten inden udløb af Nødkortet, som DSB Ungdomskort havde lovet ham. Ankenævnet fastholdt den nedsatte kontrolafgift på 125 kr., fordi klageren ikke kunne forevise noget gyldigt kort ved selve kontrollen og selv burde have anmodet om endnu et Nødkort, da det stod klart for ham, at det fysiske kort ikke var kommet frem.

Klageren gjorde gældende, at hun havde indtastet sit nye betalingskort i ungdomskortsystemet og fik meddelelse om, at betaling var gennemført, men der gik 4 dage, før ungdomskortsystemet modtog betalingen, så sønnen rejste uden kort og blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte bl.a., at ungdomskortsystemet havde sendt en sms-besked og e-mail til klagerens søn om, at betalingen for Ungdomskortet, var fejlet, og at han skulle logge ind og bestille en ny periode efter opdatering af betalingskortet. Klageren og sønnen loggede derefter ind og indtastede det nye betalingskortnummer, men bestilte ikke nogen ny periode på Ungdomskortet. Derfor blev der ikke leveret noget kort til ham. Kontorlafgiften blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at han lige var flyttet og ved en fejl tog Metroen i den forkerte retning, hvorfor hans kort ikke dækkede zonen, som han rejste i. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde haft tilstrækkelig tid til at stige ud af Metroen, hvis han kørte i en forkert retning, mens Metroen fortsat befandt sig i zone 01, som hans periodekort dækkede. Imidlertid forblev han om bord indtil efter Øresund st. i zone 03, som ikke var på hans pendlerkort.

Klagerens søn var ikke steget ombord på bussen ved det, stoppested som hans mobilbillet var gyldig til, men inden, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften

Klageren fik meddelelse fra Ungdomskortsystemet om at gå ind og indtaste et nyt betalingskort og også om at ændre de allerede fastsatte perioder for kortenes gyldighedsdatoer. Klageren ændrede den fastsatte udløbsdatoen fra den 11. januar 2024 til den 28. december 2023, og der var derfor ikke leveret et Ungdomskort til DOT-appen i hans telefon den 9. januar 2024, hvor han rejste. Kontrolafgiften blev fastholdt.