Kategori:
Afgørelse:
Klager medhold
Dato:
23. oktober 2024
Selskab:
Metro Service
Afgørelsen som PDF:
24-0275
Klageren og hendes veninde fik på en rejse fra Dragør til Københavns Lufthavn hjælp af buschaufføren til at checke dem begge ind på venindens Rejsekort. I lufthavnen skiftede veninderne til Metroen efter at have foretaget skifte-check-ind, men ved kontrol ombord på Metroen viste det sig, at kun én person var checket ind på venindens Rejsekort. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for at rejse uden gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt, at det havde påhvilet Movias buschauffør at gøre det helt klart for klageren og hendes veninde, at det check-ind-ekstra, som de havde anmodet om, ikke var blevet gennemført, og ankenævnet fandt ikke at kunne afvise klagerens forklaring om, at chaufføren signalerede, at ind-checkningen havde været ”succesfuld”. Metro Service skulle derfor frafalde kontrolafgiften mod klagerens betaling af rejsens pris og skulle endvidere betale sagsomkostninger på 10.000 kr. for ankenævnets behandling af sagen.