Gå til sidens indhold

Information

Ferielukket i uge 30-31. Closed during week 30 and 31

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Refusion som følge af forsinkelser 2015-0186
Krav om refundering af busbillet, som klageren ikke benyttede og erstatning for køb af togbilletter, da bussen ifølge klagerne ikke kom. Deres forklaring blev ikke taget til følge, da bussens køreskive viste, at bussen var ankommet til tiden og havde indscannet 12 andre passagerer ombord.
23. februar 2016 Abildskou Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0206
Klageren havde ikke modtaget SMS-billet inden påstigning.
23. februar 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Vilkår og betingelser 2015-0121
Spørgsmål om hvorledes passageren skulle forholde sig ved pap-periodekort kombineret med rejsekort blev henvist til Trafikstyrelsen
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 2015-0092
Kontrolafgift til 3 tyske turister for manglende check-ind, da saldoen på klagernes rejsekort anonymt var for lav (3 x 70kr. var påkrævet). Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klagerne ikke forstod den danske tekst på displayet om for lav saldo.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende bekræftelse 2015-0098
Klageren bestilte flere sms billetter, en billet via applikation og et klippekort via applikation, men ingen af disse blev leveret til klageren, der heller ikke blev debiteret herfor.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Stjålne ting 2015-0099
Uspecificeret erstatningskrav for ejendele bortkommet under klagerens ildebefindende på metrostation. Kravet var forældet.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2015-0107
Klageren havde købt et mobilperiodekort efter henvendelse til 7/eleven, men anvendte en alternativ rute, hvorved han blev pålagt en kontrolafgift for manglende zoner. Det var udokumenteret, hvad klageren havde oplyst til personalet i 7/eleven, herunder om han ville rejse forskellige rejseruter. Rejsen til arbejde kunne foretages inden for de købte zoner. Hvorfor ankenævnet ikke fandt anledning til at fravige udgangspunktet, hvorefter passageren selv bære ansvaret for korrekt billettering.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2015-0121
Klagerens søn pålagt en kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på periodekort, mens hans rejsekort ikke var checket ind. Bedømmelsen af hensigtsmæssigheden for kombinationen af periodekort og rejsekort falder uden for ankenævnets kompetance. Klageren ikke medhold, men henvises til Transportministeriet/Trafikstyrelsen.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Glemt at stemple 2015-0124
Glemt at stemple sit klippekort efter påstigning af bussen. Klagerens chokerende mobilopkald kunne ikke medføre bortfald af kontrolafgiften.
15. december 2015 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2015-0131
Manglede check ind på anonymt rejsekort. Klagerens saldo på rejsekortet udgjorde 58 kr. ,hvorfor hun ikke kunne havet checket ind, da et anonymt rejsekort kræver en forudbetaling på 70 kr. for at man kan checke ind.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Betaling med kreditkort i automat ikke muligt 2015-0142
Klageren havde kun pengesedler, som ikke kunne bruges i billetautomaten. Klagere ikke medhold.
15. december 2015 Arriva Tog (nu GoCollective) Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter applikation 2015-0038
Klageren forsøgte inden påstigning at købe en mobilbillet på sit mobilklippekort via applikationen DOT mobilbilletter, han modtog aldrig billetten på sin telefon og betalte dermed heller ikke for sin rejse. Henset til, at klageren fik den fejlagtige besked på sin mobiltelefon, at bestillingen var modtaget og at billetten ville blive modtaget indenfor kort tid, samt beskeden ***betalingen gennemføres***, skulle Metro Service frafalde kontrolafgiften og klageren betale for billetten.
15. december 2015 Metro Service Klager medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2015-0053
Klagerens periodekort var udløbet fredag, hans manglende fornyelse af periodekortet mandag kunne ikke føre til, at kontrolafgiften kunne nedsættes efter Metros administrative regel, hvorefter en kontrolafgift for manglende fornyelse af periodekort nedsættes til et ekspeditionsgebyr, såfremt en række betingelser er opfyldt herunder, at kontrolafgiften udstedes senest et døgn efter, at periodekortet er udløbet, og at det fornyes den dag, hvor kontrolafgiften udstedes.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Anset for at have kørt med tog/bus/metro 2015-0059
Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da det ved kontrollen fremviste sundhedskort var identisk med det sundhedskort som klageren heletiden havde været i besiddelse af.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende spærring af rejsekort/manglende meddelelse om nyt betalingskort 2015-0086
Klagerens søn havde et personligt rejsekort samt en tank op-aftale hos DSB. I en periode fra 19. juni 2014 til 20 marts 2015 kunne DSB ikke trække betalingen på sønnens betalingskort, da dette ikke længere var aktivt. DSB udsendte derfor ialt 19 fakturaer á 300 kr. for optankning af sønnens rejsekort. Beløbet var ikke omtvistet i sagen. En del af disse fakturaer oplevede DSB at få retur med påtegningen "ubekendt adresse". Det fremgik af rejsekorts kortbestemmelser, at kortindehaveren er forpligtet til at oplyse enhver ændring i: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse samt ændret betalingskort tilknyttet en evt. tank op-aftale. Klagers påstand om at optankningen burde være stoppet ikke taget til følge, da der ikke er en pligt for trafikselskabet til at kortindehaveren ikke overholder betingelserne.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Taxaregninger og hotel 2015-0126
Klager fik ikke refusion for taxaregning, da toget afgik planmæssigt. Der var informationer om togets afgang på perronen, og klageren kunne ikke uden godkendelse fra DSB tage en taxa på DSB´s regning.
15. december 2015 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Fødselsdagsbesked 2015-0133
Klageren modtog til sin fødselsdag en besked fra DSB Plus, af beskeden fremgik, at klageren og en ven kunne rejse gratis med S-toget på klagerens fødselsdag. Klageren rejste med denne i metroen, hvorved hun modtog en kontrolafgift på 750 kr. klageren anførte, at det fremgik af Metros hjemmeside, at eneste undtagelse til, at man kunne anvende den samme billet i Hovedstaden i bus, tog og metro, var DSB's zonesamlerbillet, hvorfor hun havde en forventning om, at billetten kunne anvendes i metroen. Klageren medhold.
15. december 2015 Metro Service Klager medhold
Manglende zone på pensionistkort 2015-0137
Klageren var indehaver af et Ungdomskort gyldigt i alle zonerne MTM og kunne derfor rejse på børnebillet i Hovedstadsområdet. Klageren købte dog kun en 3 zoners børnebillet til en rejse, som krævede 5 zoner. Klager ikke medhold.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Klippemaskine fejlstemplede / teknisk fejl 2015-0144
Klippemaskine havde fejlstemplet dato på klagerens to klippekort. DSB kunne ikke udelukke, at der havde været en periodisk fejl på klippemaskinen, og stemplingen 03 kunne forveksles med datoen 13. Klageren medhold.
15. december 2015 Metro Service Klager medhold
Cykler i spærretiden 2015-0155
Kontrolafgift på 100 kr. samt rykkergebyr på 100 kr. for at rejse med cykel i spærretiden. Klagerens påstand om, at han steg på metroen efter 17.30 ikke taget til følge. Da kontrolafgiften blev påbegyndt 17.22 og politiet blev tilkaldt klokken 17.28. Det beroede på klagerens egne forhold, at han ikke var bekendt med indsigelses- og betalingsfristen, da han nægtede at modtage kontrolafgiften, hvor af denne fremgik. Klageren henvist til at indgive politianmeldelse vedrørende påstand om erstatning for uberettiget tilbageholdelse, idet spørgsmålet falder udenfor ankenævnets virke.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Betaling med kreditkort i automat ikke muligt 2015-0162
Klagerne, som var turister, rejste fra Kongens Nytorv og havde lige penge til billetter i sedler og mønter, men billetautomaten tog ikke imod sedler. De steg herefter på metroen uden billet. Klagerne ikke medhold.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Klageren ikke godtgjort, at chaufføren blev spurgt 2015-0164
Klageren, som var turist, rejste fra delezone 01/02 til Lufthavnen st. og fik i bussen udstedt en 2 zoners billet istedet for en 3 zoners billet. Ikke godtgjort, at chaufføren blev forespurgt om korrekt billettering.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Forkert antal zoner 2015-0179
Klageren havde for få zoner. Klagerens forklaring vedrørende fejl på og efterfølgende udskiftning af billetautomat ikke lagt til grund.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Påført / købt forkert zone på periodekort 2015-0184
Klageren havde købt forkert zone på sit mobil periodekort, og blev derfor pålagt en kontrolafgift for manglende zone. Ankenævnet ikke fundet grundlag for at afvige hovedreglen om, at passageren selv bære ansvaret for korrekt billettering.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2015-0063
Periodekort var udløbet, og der var ikke fremsendt dokumentation for, at klageren havde haft et gyldig periodekort på kontrolafgiftens tidspunkt. Ydermere blev rykkergebyr pålagt.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold