Gå til sidens indhold

Mobilprodukter

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Mobilbilletter applikation 2015-0214
Klageren, som er voksen, købte via applikationen DOT -mobilbilletter en børnebillet som han betalte med sit mobilklippekort, hvorved han blev pålagt en kontrolafgift. Ikke tilstrækkeligt grundlag for at stature, at fejlen skyldtes en teknisk fejl ved applikationen.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0280
Klageren havde ikke modtaget mobilbillet på sin mobile enhed inden påstigning.
19. april 2016 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0128
Klageren og dennes kæreste havde erhvervet et mobilklippekort i applikationen DOT -mobilbilletter, men havde ikke inden påstigning klippet dette ved at købe billetter, hvorfor de blev pålagt en kontrolafgift hver. Klageren ikke medhold, i forhold til klagerens anmodning om refusion af mobilklippekortet henvises til DSB Kundecenter.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Systemfejl? 2015-0151
Klageren blev pålagt en kontrolafgift. Hun modtog en fejlmeddelelsen ***Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren. Prøv igen*** ved opstart af applikationen DOT mobilbilletter, og kunne herefter ikke købe billet igennem appen. Det var overvejende sandsynligt at fejlen ikke beroede på forhold ved applikationen.
23. februar 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter applikation 2015-0198
Klageren, som er voksen, købte via applikationen DOT -mobilbilletter en børnebillet, hvorved han blev pålagt en kontrolafgift. Ikke godtgjort, at købet af børnebillet skyldtes en fejl i applikationen.
23. februar 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Chauffør godkendte billet 2015-0210
Klageren rejste på mobilperiodekort dagen før gyldighedsdatoen.
23. februar 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0225
Klagerens søn havde ikke modtaget SMS-billet inden påstigning.
23. februar 2016 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0243
Klageren havde ikke modtaget mobilbillet i applikationen DOT mobilbilletter inden påstigning.
23. februar 2016 Lokaltog A/S Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0260
Klagerens datter havde ikke modtaget SMS-billet inden påstigning.
23. februar 2016 Lokaltog A/S Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2015-0206
Klageren havde ikke modtaget SMS-billet inden påstigning.
23. februar 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende bekræftelse 2015-0098
Klageren bestilte flere sms billetter, en billet via applikation og et klippekort via applikation, men ingen af disse blev leveret til klageren, der heller ikke blev debiteret herfor.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter applikation 2015-0038
Klageren forsøgte inden påstigning at købe en mobilbillet på sit mobilklippekort via applikationen DOT mobilbilletter, han modtog aldrig billetten på sin telefon og betalte dermed heller ikke for sin rejse. Henset til, at klageren fik den fejlagtige besked på sin mobiltelefon, at bestillingen var modtaget og at billetten ville blive modtaget indenfor kort tid, samt beskeden ***betalingen gennemføres***, skulle Metro Service frafalde kontrolafgiften og klageren betale for billetten.
15. december 2015 Metro Service Klager medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 2015-0175
Klageren havde ved en fejl trykket på det forkerte antal zoner på sin mobiltelefon. Klager ikke medhold.
15. december 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2014-0328
Klageren havde ikke modtaget SMS-billet via applikationen 1415 inden påstigning.
23. juni 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 2015-0007
Klageren bestilte sin mobilbillet via applikationen 1415 Hovedstaden i bilen på vej fra Malmø til Ørestad st., hvorved hendes mobilbillet gjaldt fra zone 04 i 2 zoner. Hun blev derfor pålagt en kontrolafgift i zone 02. Klageren ikke medhold, men Metro skulle godtgøre klagegebyret. Dissens.
23. juni 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 2015-0025
Klagerens datter, som var fyldt 16 år, rejste på en mobilbillet til børn, manglede desuden 1 zone.
23. juni 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Forkert bestilling af billet, som systemet ikke kunne forstå 2015-0055
Klageren modtog ikke SMS-billet, da han bestilte denne ved at besvare en tidligere modtaget SMS-billet. Klager ikke medhold.
23. juni 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Andet (mobilprodukter) 2014-0288
Klageren troede han kunne rejse gratis med metroen på sin fødselsdag efter SMS fra DSB S-tog om at han kunne rejse gratis. Dissens
5. maj 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Udenlandsk telefon 2014-0272
Klageren troede fejlagtigt, at han havde bestilt og modtaget en billet via tjenesten 1415. Dissens
5. maj 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2014-0363
Klagerens datter havde ikke modtaget SMS-billet inden påstigning på bussen, da denne ikke blev bekræftet inden for tidsrammen. Fik klageren lov til at stige ombord af chaufføren? Ikke medhold.
4. maj 2015 Movia
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2014-0329
Kontrolafgift for manglende modtagelse af SMS-billet inden påstigning.
4. maj 2015 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død 2014-0337

Klageren kunne ikke forevise mobilperiodekort, da hans mobiltelefon var løbet tør for strøm.

4. maj 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død 2014-0324
Kontrolafgift for manglende billet. Klageren hævede, at hans telefon var løbet tør for strøm, men denne oplysning ændrede han efterfølgende og indsendte et klippekort. Klageren ikke medhold.
14. januar 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter applikation 2014-0148
Klageren modtog ikke billetten, selv om applikationen anførte, at bestillingen var modtaget og billetten ville blive udstedt inden for kort tid. Dette skete ikke, og klageren betalte aldrig for billetten. Ankenævnet anmodede parterne bag mobilbilletsystemet om at ændre den besked, som fejlagtigt gives til brugeren om, at billetten er i gang med at blive udstedt, således at brugeren får en mere nøjagtig besked om, hvorfor ekspeditionen ikke gennemføres.
14. januar 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter applikation 2014-0257
Klageren bestilte en billet via 1415-applikation, men købet blev aldrig gennemført, og billetten blev ikke leveret, trods besked om, at den ville blive leveret inden for kort tid. Kontrolafgift pålagt med rette, men ankenævnet anmodede parterne bagmobilbilletsystemet om at ændre den besked, som fejlagtigt gives til brugeren om, at billetten er i gang med at blive udstedt, således at brugeren får en mere nøjagtig besked om, hvorfor ekspeditionen ikke kan gennemføres.
14. januar 2015 Metro Service Trafikvirksomheden medhold