Kontrolafgift

Klageren viste en mobiltelefon med et pendlerkort, der var ugyldigt, fordi det var blevet videresendt til en anden telefon, og dermed automatisk låses på afsendertelefonen. Klageren gjorde gældende, at han har mange telefoner, som han overfører sine pendlerkort imellem uden at overskride det tilladte antal delinger på fem, samt at han kla-gede via DOT samme dag, som kontrolafgiften blev udstedt, men ikke hørte noget før en rykkerskrivelse. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og henviste klagen over, at kontrolløren havde fotograferet hans svenske ID-kort til Datatilsynet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret at have klaget, inden han modtog rykkerskrivelsen, og fastholdt også rykkergebyret på 100 kr.

Klageren nåede ikke at købe mobilbillet, før han steg ombord på toget, som han troede afgik for tidligt. Imidlertid afgik det planmæssigt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at modtage mobilbilletten på telefonen før påstigning, men påIagde indklagede at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da de ikke havde svaret klageren korrekt og fyldestgørende under deres 1. instans behandling af sagen.

Klagerens Ungdomskort var udløbet, og kunne først leveres med gyldighed fra dagen efter hans rejse, hvilket ankenævnet fandt var oplyst tilstrækkeligt tydeligt, blandt andet med farven grå, der skifter til blå, når kortet er gyldigt.

Klagerens pendlerkort var udløbet, hvorfor hendes tilkøbsbillet på 1 zone ikke var gyldig, da en billet minimum skal købes til 2 zoner

Klageren sikrede sig ikke at have modtaget noget pendlerkort på telefonen efter, at hans betalinger ikke var gået igennem.

Klageren kom ved en fejl til at bestille billetten fra en anden zone end den, hun påbegyndte sin rejse i, hvorved hun potentielt fik mulighed for at rejse i flere andre zoner. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften

Data understøttede ikke klagerens forklaring om, hvornår hun havde modtaget billetten.

Klageren havde fået stjålet sin pung med sit Rejsekort flere dage inden rejsen, men steg alligevel om bord på bussen at købe billet hos chaufføren

Klageren havde glemt sit City-pass på hotellet og havde heller ikke sørget for at købe et Travel-pass, som konferencen, han deltog i, udbød.

Klageren oplyste at være mentalt udfordret og tog bussen i den forkerte retning, men havde ikke nogen billet eller Rejsekort

Klageren gjorde gældende at en fejl i appen var årsag til, at han først kunne vise billetten i den næste zone. Dette blev ikke lagt til grund

Klageren købte en billet til for få zoner hos buschaufføren

Klageren havde modtaget sms og mail om, at der ikke kunne trækkes penge på hans kort til levering af Ungdomskort. Da han fik bestilt et nyt kort, rejste han dagen inden, at dette kort var gyldigt

Klageren havde ikke tanket sit Rejsekort op i tide, hun havde kun en 500-kroneseddel, som chaufføren ikke kunne give tilbage på, og hun var grundet snyd blokeret fra at kunne købe mobilbilletter i DOT-appen. Klageren blev ikke afvist i bussen, men blev bedt om at købe en mobilbillet. Dette undlod hun via DSB-app eller sms, og ankenævnet fastholdt den kontrolafgift, hun blev pålagt 14 busstop senere.

Klageren og hans hustru medtog 2 rejseplaner fra DSB's billetautomat i ankomsthallen i lufthavnen i stedet for de billetter, som de lige havde købt, og ved kontrol i Metroen blev de derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Et flertal i ankenævnet fandt, at hvis parret havde set på de papirlapper, som de medtog, burde det have stået klart for dem, at det ikke var de købte billetter. Disse medlemmer lagde vægt på, at der hverken fremgik pris, antal zoner eller tidsgyldig, som normalt fremgår af en billet, og endvidere stod der ”Rejseplan” og ikke ”billet” på papirlapperne. Et mindretal i ankenævnet fandt, at det ikke fremgik tydeligt af de printede rejseplaner, at disse ikke gjaldt som billetter, da dette ikke stod direkte anført noget sted på papirlapperne, som – uanset, at der øverst stod Rejseplan Københavns Lufthavn-Lyngby – havde udseende af billetter til parrets rejse. På denne baggrund, og da klageren havdegodtgjort at have foretaget et køb i DSB-billetautomaten svarende til prisen for to 5-zoners pensionistbilletter, fandt disse medlemmer i den helt konkrete sag, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Ifølge klageren var han i gang med at købe mobilbilletter til sig selv og sin hustru, da de steg ombord på Metroen. Imidlertid fremgik det af loggen for købet sammenholdt med Metroens dørrapport, at klageren i strid med rejsereglerne først havde påbegyndt købet efter, at Metroen havde forladt perronen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, som parret var blevet pålagt.

Kontrolafgift for manglende straks-billettering. Klageren havde for lav saldo på sit Rejsekort til at checke ind, men gik alligevel ind i bussen og satte sig på et sæde. Da der var kontrollører ombord på bussen, rejste hun sig igen og gik op til chaufføren for at købe en billet. Ikke medhold

Kontrolafgift for at bestille mobilbillet ombord på bussen efter afgang fra stoppestedet. Ikke medhold

Klageren var ombord på bussen i ca. 6 minutter, før han købte en mobilbillet efter, at kontrollører var steget på bussen. Ikke medhold

Klageren gjorde gældende, at hans telefon var løbet tør for strøm, men loggen viste, at han slet ikke havde gennemført billetkøbet, der i øvrigt skete 2 timer inden hans rejse.

Klageren sagde, at langsomt netværk var skyld i, at billetten først blev registreret som leveret til telefonen efter hans påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, eftersom bussen var i fart, da billetten blev leveret til telefonen.

Klageren og ægtefællen fra England havde købt billetter for at rejse med S-tog og Metro. Undervejs i skiftet mellem tog og Metro, blev ægtefællerne væk fra hinanden på vej til lufthavnen. Klageren holdt ikke billetten, og han blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, fordi der var tale om en upersonlig billet, der kun er gyldig for ihændehaveren.

Klageren mistede sin billet undervejs på rejsen. Kontrolafgiften blev fastholdt, da kvittering for køb af en upersonlig billet, ikke kan fungere som rejsehjemmel.

Hundekontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af rejsereglerne, at små hunde kun kan medbringes gratis, hvis de under hele rejsen er anbragt i en dertil indrettet taske, og da klageren ikke havde købt en børnebillet til sin lille hund, som hun sad med på skødet, blev kontrolafgiften fastholdt.

Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse.