Kontrolafgift

Klageren hævdede, at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde foretaget rejsen eller havde fået pålagt en kontrolafgift i bussen. Klageren ønskede imidlertid ikke at deltage i opklaringen af sagen, herunder anmelde forholde til politiet eller at underskrive en tro- og loveerklæring. Ved klagerens undladelse heraf anså ankenævnet det for tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, som havde foretaget rejsen og dermed fået pålagt en kontrolafgift.

Da klagerens søn rejste med bussen, var hans pendlerkort udløbet 5 dage forinden.

Klageren havde ikke gennemført billetkøb i DSB app forud for billetkontrollen og hævdede, at dette skyldtes tekniske problemer med appen. Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at det må have beroet på forhold ved klagerens egen opsætning/indstilling/opdatering/forbindelse, der gjorde, at appen ikke kunne gennemføre hendes bestilling.

Klageren hævede ikke at have været til stede ved billetkontrollen i Metroen, til trods for at det var hans personlige pendlerkort, der var blevet fremvist. Ifølge DSBs billetsystem blev der ca. 14 dage efter udstedelsen leveret et pendlerkort til klagerens navn og den telefon, som det forrige pendlerkort også havde været gyldigt på.

Dertil lægges der til grund, at der 7 minutter efter kontrolafgiftens udstedelse blev købt en mobilbillet i klagerens DSB-app til metrostrækningen Nørreport st. – Islands-brygge st., hvilket ankenævnet ikke anså for sandsynligt, at en tyv ville gøre for at undgå endnu en kontrolafgift.

Ankenævnet anbefalede Metro Service at instruere deres stewards i at anvende notefeltet på den elektroniske kontrolafgift til at notere, hvilke kontrolspørgsmål, der er blevet stillet til passagerens identitet i de tilfælde, hvor der ikke forevises ID.

Da klageren steg ombord på Metroen om eftermiddagen, var hendes pendlerkort udløbet ca. 13 timer tidligere. Ifølge Metro Service var kunden ikke berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., fordi hun ikke havde fornyet pendlerkortet samme dag som billetkontrollen. Kunden anførte, at hun ikke havde fået dette at vide af stewarden, og at hun ikke havde fornyet kortet, fordi hun først skulle rejse igen flere dage senere.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertal.

3 medlemmer udtalte, at stewarden ikke med sikkerhed kunne vide, om kundens køb af en ny pendlerperiode straks efter kontrolafgiftens udstedelse ville føre til, at kontrolafgiften nedsættes efterfølgende af kundeservice, og da betingelserne for at få nedsat kontrolafgiften er skrevet på bagsiden af det girokort, der udleveres til passageren ved kontrollen, fandt de 3 medlemmer, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at det beroede på mangelfuld rådgivningen fra stewarden, at klageren ikke straks fornyede kortet.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at uanset at det oplyses bag på det girokort, der udleveres til passageren ved kontrolafgiftens udstedelse, hvad betingelserne er for at få nedsat kontrolafgiften, burde stewarden have vejledt klager, så hun kunne nå at forny kortet straks og dermed få nedsat kontrolafgiften til 125 kr.

Klageren påbegyndte købet af mobilbilletten efter, at hun var steget ombord på bussen, og gennemførte først købet ved bussens ankomst til det efterfølgende stoppested, hvor kontrollører stod klar til at stige ombord på bussen.

Ankenævnet fandt i den konkrete sag, at det ikke kunne medføre et andet resultat, at klageren havde glemt, at saldoen på hendes Rejsekort var blevet for lav til at checke ind, da klageren selv bar ansvaret for at holde øje med saldoen på Rejsekortet, og da klageren fire dage forinden fik en påmindelse om den lave saldo, da hun checkede ud i en anden bus.

Klageren kunne ikke forevise gyldig rejsehjemmel ved kontrollen i Movias buslinje 166 i zone 31, fordi hendes pendlerkort ikke var gyldigt til denne zone. Kontrolafgiften blev dermed pålagt med rette.

Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klagerens problemer med at købe mobilbillet skyldtes en it-teknisk fejl i Fynbus-appen, som Fynbus bar ansvaret for, da Fynbus havde forelagt data, som viste, at andre passagerer godt kunne købe billet af den billettype, som klageren havde prøvet at købe. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

Klageren blev pålagt en kontrolafgift på 1.000 kr., da hun ved kontrol ombord på Odense Letbane på en rejse fra SDU University til Odense Banegård havde problemer med at åbne sin mobilbillet i Fynbus-appen. Det var godtgjort, at klageren havde købte en mobilbillet til 26 kr. i Fynbus-appen, men parterne havde fremlagt modsatrettede oplysninger om, hvornår mobilbilletten var gyldig. Ankenævnet bemærkede, at Fynbus skulle godtgøre, at det havde været berettiget at udstede og fastholde kontrolafgiften, og på det foreliggende grundlag fandt ankenævnet ikke at kunne afvise, at problemer med selve Fynbus-appen eller problemer med Fynbus-appens kommunikation med MobilePay-appen havde været årsag til de forskelligt loggede tidspunkter hos Fynbus/MobilePay og i klagerens Fynbus-app og MobilePay-app. Fynbus skulle derfor frafalde kontrolafgiften og skulle endvidere betale 10.000 kr. i sagsomkostninger for ankenævnets behandling af sagen.

Datteren havde ikke sørget for netværksforbindelse for at modtage billetten på telefonen, inden hun gik ned og tog en Metro.

Klageren tog den forkerte bus, og swipede først køb af billetten oppe i bussen.

Klageren havde ikke indsendt vagtplan til dokumentation for, at han var på vej til eller fra arbejde som Letbanefører, da han kørte gratis med Letbanen.

Deres billetter var udløbet 2 dage inden rejsen med bussen

Deres billetter var udløbet 2 dage inden rejsen med bussen

Klagerens periodekort var udløbet dagen inden rejsen. Klageren ville checke ind på Rejsekort, hvilket kontrolløren ikke gav lov til. Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge Movias kontrollører at give passagerer med Rejsekort lov til at checke ind, hvis deres anden rejsehjemmel ikke er gyldig.

Klagerens datter skiftede gymnasium, hvilket indebærer, at Ungdomskort skal bestilles på ny inde i selve ungdomskortsystemet, hvilket hun havde fået både sms og mail om, men ikke havde gjort. Hendes kort var udløbet ved kontrollen på en metrorejse, hvor datteren var levet pålagt en kontrolafgift (sag nr. 24-0151). Da hun havde forstået stewarden således, at hun kunne rejse hele vejen hjem på den udstedte kontrolafgift, hvilket ikke er korrekt, når passageren er over 15 år, rejste hun med bus og benyttede kontrolafgiften som rejsehjemmel. Da dette ikke var gyldig rejsehjemmel for hende, blev hun også pålagt en kontrolafgift i bussen.

Klageren søgte i Rejseplanen på antal zoner for en rejse på Rejsekort, men skulle i stedet have søgt på enkeltbillet, da det var det, han benyttede som rejsehjemmel. Han manglede derfor en zone, fordi rejsen på Rejsekort kun krævede 2 zoner og ikke 3.

Klageren gjorde gældende, at han var steget på bussen ved et såkaldt "grænsestoppested", som hans pendlerkort godt kunne benyttes til. Der var ikke tale om et grænsestoppested, hvorfor kontrolafgiften blev fastholdt

Klageren gjorde gældende, at han havde slukket for telefonens data, og derfor ikke kunne vise billetten til kontrolløren med det samme. Klageren havde ikke modtaget billetten inden bussens afgang, men Midttrafik oplyste et forkert tidspunkt i afgørelsen, hvorfor ankenævnet fandt, at de skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet.

Klageren gjorde gældende, at han først skulle hjælpe en veninde med Mobilepay, inden hun selv kunne købe sin mobilbillet

Billetten blev modtaget 54 sekunder efter bussens afgang

Klagerens påstand om tidpunktet for kontrolafgiften blev ikke lagt til grund. Nævnet fandt, at de elektroniske logs godtgjorde tidspunktet for kontrolafgiften.

Klageren købte en billet i DOT-appen under funktionen hurtigkøb, hvor det blev oplyst i købsflow’et, at appen ville benytte telefonens GPS for at udstede billetten fra telefonens position. Klagerens billet blev derfor udstedt med udgangspunkt i zone 54, hvor klageren befandt sig, selv om han skulle bruge billetten til at rejse med toget fra Albertslund st. i zone 43.

Et flertal fandt, at det var klageren, der havde rejst med toget uden billet, fordi det var klagerens sundhedskort, der var blev forevist ved kontrollen, og da sundhedskortet ikke havde været stjålet.

Den 8. marts 2024 begyndte kl. 00:00:00 ved midnat mellem den 7. og 8. marts 2024, og det stod på klagerens pendlerkort, at dette udløb den 8. marts 2024 03:59, hvilket var knapt 4 timer efter midnat.

Da klageren steg ombord på Letbanen om morgenen den 8. marts 2024, var hendes pendlerkort således udløbet, hvilket hun havde kunnet se ved teksten ”Expired”, hvis hun havde undersøgt, om kortet var gyldigt inden påstigning. DSB har oplyst, at når der er mindre end 24 timer tilbage af en pendlerperiode, vil udløb blive vist med et klokkeslæt.