Kontrolafgift

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for at rejse i zone 01, som klageren ikke havde tilkøbt til sit pendlerkort. Det kunne ikke lægges til grund som anført af klageren, at chaufføren havde sagt, at pendlerkortet var gyldigt til rejse i zone 01.

Klageren så, at bussen holdt ved stoppestedet og løb for at nå den, hvorfor hun ikke fik købt en tillægsbillet til sit pendlerkort, inden hun steg ombord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletter skal købes før ombordstigning, og den omstændighed, at klageren havde købt en tillægsbillet på udrejsen, kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var korrekt udstedt.

Klageren havde ikke købt en børnebillet til den medbragte hund, som hun sad med i skødet og ikke havde anbragt en hundetaske, således som det er krævet for at medbringe små hunde gratis i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på 500 kr., men pålagde Movia at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da Movia hverken under deres 1. instans behandling af sagen eller under ankenævnssagen havde forholdt sig til klagen over kontrollørens adfærd i kontrolsituationen, hvilket ankenævnet fandt kritisabelt. Ankenævnet henstillede endvidere til, at Movia indskærper over for sine medarbejdere, at de ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

Klageren kunne ikke forevise en børnebillet for den hund, han medbragte i snor. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og bemærkede, at det som udgangspunkt er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig billet til rejsen, og at mobilbilletter herunder billetter, som købes i DOT-appen, skal være modtaget på mobiltelefonen før påstigning, samt at når klageren ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvilken billet han skulle købe til sin hund, kunne han enten meget let have fundet svaret herpå ved en enkel internetsøgning inden påstigning, eller alternativt kunne han være steget ombord forrest i bussen, hvor han kunne have spurgt chaufføren til råds, men imidlertid rejste han to stop med bussen uden at foretage yderligere for at sikre sig gyldig billet til hunden.

Ankenævnet fandt således som sagen forelå oplyst med de elektroniske logs, at klageren ikke som krævet i henhold til de Fælles landsdækkende rejseregler havde modtaget sin mobilbillet på mobiltelefonen, før han steg ombord på Metroen, og da klageren efter eget udsagn var ved at checke ind i appen, mens han var på vej ind i metroen, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende rejsehjemmel.

Klageren gjorde gældende, at det skyldtes en fejl hos DSB Ungdomskort, at han ikke modtog sit fysiske kort med posten inden udløb af Nødkortet, som DSB Ungdomskort havde lovet ham. Ankenævnet fastholdt den nedsatte kontrolafgift på 125 kr., fordi klageren ikke kunne forevise noget gyldigt kort ved selve kontrollen og selv burde have anmodet om endnu et Nødkort, da det stod klart for ham, at det fysiske kort ikke var kommet frem.

Klageren gjorde gældende, at hun havde indtastet sit nye betalingskort i ungdomskortsystemet og fik meddelelse om, at betaling var gennemført, men der gik 4 dage, før ungdomskortsystemet modtog betalingen, så sønnen rejste uden kort og blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte bl.a., at ungdomskortsystemet havde sendt en sms-besked og e-mail til klagerens søn om, at betalingen for Ungdomskortet, var fejlet, og at han skulle logge ind og bestille en ny periode efter opdatering af betalingskortet. Klageren og sønnen loggede derefter ind og indtastede det nye betalingskortnummer, men bestilte ikke nogen ny periode på Ungdomskortet. Derfor blev der ikke leveret noget kort til ham. Kontorlafgiften blev fastholdt.

Klageren gjorde gældende, at han lige var flyttet og ved en fejl tog Metroen i den forkerte retning, hvorfor hans kort ikke dækkede zonen, som han rejste i. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren havde haft tilstrækkelig tid til at stige ud af Metroen, hvis han kørte i en forkert retning, mens Metroen fortsat befandt sig i zone 01, som hans periodekort dækkede. Imidlertid forblev han om bord indtil efter Øresund st. i zone 03, som ikke var på hans pendlerkort.

Klagerens søn var ikke steget ombord på bussen ved det, stoppested som hans mobilbillet var gyldig til, men inden, og ankenævnet fastholdt kontrolafgiften

Klageren fik meddelelse fra Ungdomskortsystemet om at gå ind og indtaste et nyt betalingskort og også om at ændre de allerede fastsatte perioder for kortenes gyldighedsdatoer. Klageren ændrede den fastsatte udløbsdatoen fra den 11. januar 2024 til den 28. december 2023, og der var derfor ikke leveret et Ungdomskort til DOT-appen i hans telefon den 9. januar 2024, hvor han rejste. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren fik ikke medhold i, at kontrolafgiften, der var udstedt for rejse i Midttrafik, skulle nedsættes til 125 kr. efter reglen om glemt pendlerkort, da klagerens pendlerkort var gyldigt til zoner i København.

Klageren checkede ud allerede 8 sekunder efter check ind, hvilket bevirkede, at rejsen blev beregnet som en såkaldt ”nul-rejse” til 0 kr. Selv om klageren havde oplyst, at han kun skulle rejse 1 stop, steg han ikke af ved det næste stoppested, men befandt sig ifølge kontrollørens notits siddende i bussen ved kontrollørernes påstigning, da de steg ombord. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Klageren fik ikke medhold i, at hun ikke kunne pålægges en kontrolafgift, når den manuelle kontrolafgift var fejldateret med en dato, hvor hun ikke befandt sig i København. Det fremgik af de elektroniske logs, at det var klageren, der havde rejst, og at der var tale om en menneskelig fejl i udfyldningen af kontrolafgiften.

Mobilbilletkøbet blev ikke gennemført, og klageren modtog ikke nogen billet inden påstigning. Kontrolafgiften blev fastholdt.

Et pendlerkort kan overføres fem gange mellem kundens telefoner i pendlerperioden. Når kortet overføres fra én telefon, bliver det låst på den pågældende telefon, således at flere passagerer ikke kan rejse på det samme kort samtidigt.

Klageren var blevet pålagt 6 kontrolafgifter i DSB. Klagerens pendlerkort viste sig som ugyldigt, når kontrollørerne scannede det, fordi det var overført til en anden telefon. På tre af rejserne rejste klageren desuden uden for pendlerområdet.

Ankenævnet udtalte: "Kontrolafgifterne for ugyldig rejsehjemmel blev pålagt med rette. Om end det ville være hensigtsmæssigt for kunden, at det blev vist på afsender-telefonen, når kortet ikke er gyldigt, fordi det er overført til en anden telefon, finder ankenævnet, at der grundet den store risiko for omgåelse af at betale for rejsen, ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgifterne til klageren skal frafaldes."

Mobilbillet var ikke modtaget på telefonen inden påstigning. Ankeænvnet udtalte: "Selv om kunden rent faktisk kan forevise en billet på telefonen på selve kontroltidspunktet, er det ikke afgørende for vurderingen af, om billetten kan anses for at være modtaget på telefonen i rette tid i overensstemmelse med reglerne for mobilbilletter."

Klageren havde købt en billet til for få zoner i billetautomaten og mente, at den manuelle kontrolafgift med en dateringsfejl måtte betyde, at kontrolafgiften var ugyldig. Ankenævnet udtalte: "Således som sagen foreligger oplyst med de elektroniske logs, lægger ankenævnet til grund, at klageren rejste med Metroen den 2. marts 2024, hvor han foreviste en billet til 2 zoner og ikke 3 zoner, hvilket var nødvendigt til den aktuelle rejse. Ankenævnet er bekendt med, at der ved billetautomaterne i lufthavnen gives information på engelsk om at rejse til ”city centre” kræver en 3-zoners billet. Der blev i forbindelse med kontrollen den 2. marts 2024 taget foto af klagerens pas, og klageren kvitterede for modtagelse af kontrolafgiften. Stewardens helt åbenlyse skrivefejl på den manuelle kontrolafgift er efter ankenævnets opfattelse ikke en sådan fejl, der i sig selv indebærer, at kontrolafgiften til klageren er ugyldig."

Klagerens datter har udfordringer i form af diverse diagnoser, og hendes forældre må ikke holde øje med hendes mail og telefon, og de var derfor ikke var vidende om, at der skulle bestilles et nyt Ungdomskort ved datterens skoleskift, som datteren havde fået sms og mail om. Kontrolafgiften til datteren for at rejse uden et gyldigt Ungdomskort blev fastholdt.

Klageren kunne grundet manglende strøm på sin telefon ikke forevise pendlerkortet i kontrolsituationen, og efter indsendelse af dokumentation for, at han havde et gyldigt pendlerkort på dette tidspunkt, nedskrev Metro Service efter reglerne i rejsereglerne pkt. 7.2.5. hans kontrolafgift til 125 kr. Da den manglende forevisning af pendlerkortet beroede på klagerens eget forhold, idet han ikke havde sikret sig tilstrækkeligt batteri på telefonen inden metrorejsen, blev den nedsatte kontrolafgift fastholdt.

Klageren og familiemedlemmer opdagede ikke billetautomaten på perronen på Kongens Nytorv st. og steg ombord uden billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne.

Klagerens datter og datterens veninde købte i strid med rejsereglerne mobilbilletter ombord på bussen. Ankenævnet fastholdt børnekontrolafgiften på 500 kr. og udtalte, at klagerens datters alder på 13 år var uden betydning for afgørelsen.

Kontrolafgift for udløbet Ungdomskort fastholdt.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske logs og den elektroniske kontrolafgift til grund, at kontrollen fandt sted efter, at Metroen havde forladt Øresund st. og ikke, som anført af klageren, før Øresund st. Dermed var Metroen kørt ind i zone 01, hvortil datterens mobilbillet ikke var gyldig, og ankenævn fastholdt den udstedte kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det i den konkrete sag ikke kunne føre til et andet resultat, at datteren efter det oplyste lider af en psykisk sygdom. Indklagede var endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for fremsendelse af en betalingspåmindelse.

Klageren, som er udlændig, rejste uden billet i bussen og oplyste, at det var hendes første dag i København, samt at hun var på vej til Hovedbanegården for at købe et Rejsekort. Kontrolafgift for manglende billet blev fastholdt af ankenævnet.

Klageren gjorde gældende, at han var checket ind på sit Rejsekort og blot hjalp en anden kinesisk passager med at oversætte kontrollørens ord, og pludselig udstedte kontrolløren en kontrolafgift til klageren i stedet. Ankenævnet lagde vægt på, at kontrolløren, der befandt sig i bussen, havde set klageren sætte sig på et sæde og først derefter var begyndt at bestille en mobilbillet, hvilket var for sent.