Ikke vist kort/billet

Klagerens søn viste ikke billetten ved kontrollen i bussen, da han ikke troede, at den var gyldig. Efterfølgende indsendelse af en upersonlig billet er ikke tilstrækkeligt.

Klageren skulle med Metroen fra Københavns Lufthavn, hvor han købte en kontantbillet i en billetautomat. Han lagde billetten i en yderlomme på sin kuffert, og da der ved ankomsten til Christianshavns st. var kontrol, kunne han ikke finde billetten, fordi den havde forputtet sig blandt nogle arbejdsdokumenter. Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne fritages for kontrolafgiften. Flertallet udtalte, at da klageren fik mindst halvandet minut til at lede efter sin billet og herefter fortsat ikke kunne fremvise den for stewarden, blev kontrolafgiften for manglende forevisning af gyldig rejsehjemmel pålagt klageren med rette. Disse medlemmer lagde vægt på, at ansvaret for at kunne forevise en gyldig billet på forlangende påhvilede klageren selv, samt at den omstændighed, at klageren efterfølgende indsendte en kopi af en upersonlig billet, ikke kunne føre til et andet resultat, da billetten kun var gyldig for ihændehaveren på billetteringstidspunktet, hvorfor efterfølgende visning ikke kunne accepteres, uanset at billettens købstidspunkt i lufthavnen stemte tidsmæssigt overens med det tidspunkt, hvor klageren ifølge det oplyste befandt sig i lufthavnen. Et mindretal fandt, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften og udtalte, at klageren skulle have været levnet mere tid til at lede efter sin billet, samt at det ikke kunne afvises, at stewarden, uanset at han ikke gav klageren et egentligt tilsagn om frafald af kontrolafgiften ved efterfølgende indsendelse af billetten, kommunikerede således, at klageren med rette kunne få denne opfattelse, og at klageren på denne baggrund opgav at lede yderligere efter sin billet i tidsrummet herefter, hvor kontrolafgiftens udstedelse pågik, og hvor han også skulle fremfinde ID på stewardens anmodning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Ankenævnet fastholdt den nedskrevne kontrolafgift på 125 kr., da klageren selv bar ansvaret for ikke at kunne forevise sit Ungdomskort ved kontrollen.

Klageren var på sin egen telefon kommet til at købe et pendlerkort via sin onkels profil i Midttrafiks app, og da onklen åbnede pendlerkortet på sin telefon, låste pendlerkortet på klagerens telefon og kunne ikke vises ved kontrol i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften til klageren men pålagde Midttrafik at godtgøre klageren resten af perioden på pendlerkortet, da hun ikke kunne benytte dette til at rejse på med onklens profil

Klageren mistede sit Rejsekort Personligt efter at have checket det ind. Hun ringede ind og fik spærret kortet, og kunne ikke vise kortet ved den efterfølgende kontrol. DSB nedsatte kontrolafgiften først til 150 kr., svarende til et ekspeditionsgebyr på 125 kr. og restbetaling for rejsen, hvilket de dog ikke forklarede klageren. DSB nedsatte efterfølgende kravet til 125 kr., og klageren forstod derfor ikke, hvorfor de ikke kunne fjerne kravet helt. Ankenævnet fastholdt, at DSB var berettiget til et ekspeditionsgebyr, da klageren ikke havde forevist rejsehjemmel ved kontrollen, men DSB skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet på 80 kr., da de ikke havde begrundet deres afgørelser godt nok.