Afgørelser

Den ene stander, som klageren prøvede at checke ind på, var ude af funktion. Klageren skulle checke ind og steg på bussen ved det samme stop, som 4 andre passagerer, der checkede ind oppe ved fordøren på den stander, der var i funktion. Der var desuden 2 andre passagerer, der checkede ind ved det efterfølgende stop, inden kontrollørerne steg om bord 7 stop og 17 minutter efter klagerens påstigning.

Det fremgik tilstrækkeligt tydeligt på billetten og i købsflowet, at billetten ikke var gyldig i Metro

Et flertal fandt, at klageren burde have oplyst til chaufføren præcist hvilken billet han havde, hvis ansvaret for gyldig billet skulle være overgået til chaufføren. Et mindretal udtalte, at man som passager bør kunne regne med, at personalet selv spørger ind til, hvilken billet, der er tale om.

Klagerens periodekort var udløbet dagen inden rejsen. Klageren ville checke ind på Rejsekort, hvilket kontrolløren ikke gav lov til. Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge Movias kontrollører at give passagerer med Rejsekort lov til at checke ind, hvis deres anden rejsehjemmel ikke er gyldig.

Klagerens datter skiftede gymnasium, hvilket indebærer, at Ungdomskort skal bestilles på ny inde i selve ungdomskortsystemet, hvilket hun havde fået både sms og mail om, men ikke havde gjort. Hendes kort var udløbet ved kontrollen på en metrorejse, hvor datteren var levet pålagt en kontrolafgift (sag nr. 24-0151). Da hun havde forstået stewarden således, at hun kunne rejse hele vejen hjem på den udstedte kontrolafgift, hvilket ikke er korrekt, når passageren er over 15 år, rejste hun med bus og benyttede kontrolafgiften som rejsehjemmel. Da dette ikke var gyldig rejsehjemmel for hende, blev hun også pålagt en kontrolafgift i bussen.

Klageren ville checke sin rejsekortsaldo oppe i bussen, men det tog noget tid at få hans Rejsekort ud af pungen, og da han konstaterede for lav saldo til checke ind, begyndte han at google, hvordan man køber mobilbilletter. Dette nåede han ikke, inden han blev pålagt en kontrolafgift.

Klageren søgte i Rejseplanen på antal zoner for en rejse på Rejsekort, men skulle i stedet have søgt på enkeltbillet, da det var det, han benyttede som rejsehjemmel. Han manglede derfor en zone, fordi rejsen på Rejsekort kun krævede 2 zoner og ikke 3.

Klageren gjorde gældende, at han var steget på bussen ved et såkaldt "grænsestoppested", som hans pendlerkort godt kunne benyttes til. Der var ikke tale om et grænsestoppested, hvorfor kontrolafgiften blev fastholdt

Klagerens gjorde gældende, at han kom løbende efter bussen og satte sig ned for at give plads til flere påstigende passagerer.

Klageren gjorde gældende, at han havde slukket for telefonens data, og derfor ikke kunne vise billetten til kontrolløren med det samme. Klageren havde ikke modtaget billetten inden bussens afgang, men Midttrafik oplyste et forkert tidspunkt i afgørelsen, hvorfor ankenævnet fandt, at de skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet.

Klageren gjorde gældende, at han først skulle hjælpe en veninde med Mobilepay, inden hun selv kunne købe sin mobilbillet

Klageren gjorde gældende, at han tidligere havde været ude for det samme, nemlig at samtlige standere til check ud i bussen, var ude af drift, og havde fået oplyst af en medarbejder i kundeservice, at han i et sådant tilfælde ikke behøvede at checke ind, fordi rejsens pris ellers ville blive beregnet forkert. I den konkrete bus var der imidlertid en check ud stander i funktion, og kontrolafgiften til klageren for ikke at have checket ind, blev fastholdt af ankenævnet

Billetten blev modtaget 54 sekunder efter bussens afgang

Klagerens påstand om tidpunktet for kontrolafgiften blev ikke lagt til grund. Nævnet fandt, at de elektroniske logs godtgjorde tidspunktet for kontrolafgiften.

Klageren købte en billet i DOT-appen under funktionen hurtigkøb, hvor det blev oplyst i købsflow’et, at appen ville benytte telefonens GPS for at udstede billetten fra telefonens position. Klagerens billet blev derfor udstedt med udgangspunkt i zone 54, hvor klageren befandt sig, selv om han skulle bruge billetten til at rejse med toget fra Albertslund st. i zone 43.

Et flertal fandt, at det var klageren, der havde rejst med toget uden billet, fordi det var klagerens sundhedskort, der var blev forevist ved kontrollen, og da sundhedskortet ikke havde været stjålet.

ET flertal fandt, at det ville have været naturligt, hvis klageren havde oplyst til kontrolløren, at han ikke kunne checke ind, fordi standeren ikke virkede. Heller ikke undervejs i kontrolsituationen tog klageren noget Rejsekort frem for at vise sine intentioner om at checke ind, således som hans venner gjorde. Vennerne med Rejsekort fik lov af kontrolløren til at checke ind efter, at kortlæserne var kommet i funktion, og flertallet fandt, at klageren også ville have fået den mulighed, hvis han havde gjort kontrolløren opmærksom på, at han havde et Rejsekort, som det ikke var muligt at checke ind.

Den 8. marts 2024 begyndte kl. 00:00:00 ved midnat mellem den 7. og 8. marts 2024, og det stod på klagerens pendlerkort, at dette udløb den 8. marts 2024 03:59, hvilket var knapt 4 timer efter midnat.

Da klageren steg ombord på Letbanen om morgenen den 8. marts 2024, var hendes pendlerkort således udløbet, hvilket hun havde kunnet se ved teksten ”Expired”, hvis hun havde undersøgt, om kortet var gyldigt inden påstigning. DSB har oplyst, at når der er mindre end 24 timer tilbage af en pendlerperiode, vil udløb blive vist med et klokkeslæt.

Et flertal fandt ikke, at chaufføren havde givet klageren lov til at stige om bord, når billetten endnu ikke var modtaget på telefonen.

Et flertal fandt, at som følge af, at klageren var den nærmeste til at vide, hvilken billettype, der var tale om, havde hun en særlig forpligtelse til tydeligt at have nævnt for chaufføren, at der var tale om en DSB Orangebillet. Herefter kunne chaufføren have vejledt hende om billettens gyldighedsområde.

Et mindretal udtalte, at man som forbruger har en berettiget forventning om at kunne spørge den professionelle part om vejledning, og hvis chaufføren ikke kunne se billetten ordentligt, burde han have spurgt ind til, hvilken togbillet, der var tale om.

Klageren skulle med Metroen fra Københavns Lufthavn, hvor han købte en kontantbillet i en billetautomat. Han lagde billetten i en yderlomme på sin kuffert, og da der ved ankomsten til Christianshavns st. var kontrol, kunne han ikke finde billetten, fordi den havde forputtet sig blandt nogle arbejdsdokumenter. Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne fritages for kontrolafgiften. Flertallet udtalte, at da klageren fik mindst halvandet minut til at lede efter sin billet og herefter fortsat ikke kunne fremvise den for stewarden, blev kontrolafgiften for manglende forevisning af gyldig rejsehjemmel pålagt klageren med rette. Disse medlemmer lagde vægt på, at ansvaret for at kunne forevise en gyldig billet på forlangende påhvilede klageren selv, samt at den omstændighed, at klageren efterfølgende indsendte en kopi af en upersonlig billet, ikke kunne føre til et andet resultat, da billetten kun var gyldig for ihændehaveren på billetteringstidspunktet, hvorfor efterfølgende visning ikke kunne accepteres, uanset at billettens købstidspunkt i lufthavnen stemte tidsmæssigt overens med det tidspunkt, hvor klageren ifølge det oplyste befandt sig i lufthavnen. Et mindretal fandt, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften og udtalte, at klageren skulle have været levnet mere tid til at lede efter sin billet, samt at det ikke kunne afvises, at stewarden, uanset at han ikke gav klageren et egentligt tilsagn om frafald af kontrolafgiften ved efterfølgende indsendelse af billetten, kommunikerede således, at klageren med rette kunne få denne opfattelse, og at klageren på denne baggrund opgav at lede yderligere efter sin billet i tidsrummet herefter, hvor kontrolafgiftens udstedelse pågik, og hvor han også skulle fremfinde ID på stewardens anmodning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Ved kontrol i bussen blev der udstedt en hundekontrolafgift på 500 kr. til klageren, fordi han ikke havde checket den medbragte hund med ind på sit Rejsekort, men ifølge klageren var han blevet vinket ind i bussen af chaufføren, selv om han havde sagt, at kun han selv var checket ind på Rejsekortet. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren efter deres opfattelse ikke havde anmodet tydeligt om at få hunden checket med ind på det Rejsekort, som han fremviste, og at klageren ved påstigningen foretog skifte check ind for sig selv, samt at han vidste såvel ved påstigning, som da han gik videre ind i bussen, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel til hunden. Et mindretal fandt at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og bemærkede, at man i Movias busser (med undtagelse af enkelte buslinjer) kun kan checke flere rejsende ind ved buschaufførens mellemkomst. Disse medlemmer lagde vægt på, at Movia, selv om klageren havde henvendt sig allerede dagen efter kontrollen, først modtog svar på høringen fra chaufføren14 dage efter det passerede, hvor chaufføren udtalte, at han ikke kendte noget til sagen. På denne baggrund fandt mindretallet ikke at kunne afvises klagerens forklaring og lagde til grund, som oplyst af klageren, at han var i kontakt med chaufføren, idet han holdt Rejsekortet op og sagde, at det kun var ham selv, som var checket ind, hvilket disse medlemmers opfattelse måtte forstås som en anmodning til chaufføren om at få hjælp til at få hunden checket med ind på Rejsekortet. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Klageren sad i bussen og købte først mobilbillet efter kontrollørerne var steget ombord. Det var uden betydning, at bussen endnu ikke havde forladt stoppestedet, da mobilbilletter altid skal modtages på mobiltelefon, før man stiger ombord. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift.

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at checke ind med det samme ved påstigning.

Kontrolafgift for køb af mobilbillet ombord på bussen. Klageren sagde, at steg ombord på bussen ved Bispebjerg Hospital, men bussen ankom først til dette stoppested kl. 12:03 og kontrolafgiften blev udstedt kl. 11:52. Endvidere så kontrollørerne klageren stige ombord ved stoppestedet Borups Allé. Bussen afgik fra dette stoppested kl. 11:50:45 og klageren købte sin mobilbillet kl. 11:51:18. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.