Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Check-ind af flere rejsende 2018-0156
Kontrolafgift grundet manglende check ind af flere rejsende. Klagerens medpassager var ved en fejl ikke blevet checket ind på klagerens rejsekort.
31. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 2018-0169
Klager blev pålagt kontrolafgift for manglende straksbillettering i form af indcheckning på rejsekort. Klageren fik medhold. Efter ankenævnets opfattelse må der levnes passagerer i den kollektive trafik et vist tidsrum til at få rejsehjemmelsen i orden, når man har bagage med sig, som skal stilles. I den konkrete sag forlod bussen stoppestedet kl. 14:33:31, og kontrolafgiften blev udstedt kl. 14:35:17, men dette tidsrum på ca. 2 minutter kan bero på, at en anden passager blandede sig i kontrollen - som anført af klageren. Kontrolløren anførte på kontrolafgiften, at årsagen til kontrolafgiften var manglende check ind på rejsekort. Herefter lægger ankenævnet til grund som oplyst af klageren, at hun havde rejsekortet klar i hånden, da hun på vej mod standeren blev adspurgt om rejsehjemmelen.
31. oktober 2018 Movia Klager medhold
Cykler 2018-0177
Kontrolafgift for manglende check ind af voksen på rejsekort. Klageren kom ved en fejl til at checke sit rejsekort flex til cykel ind i stedet for sit almindelige rejsekort.
31. oktober 2018 Lokaltog A/S Trafikvirksomheden medhold
Refusion som følge af forsinkelser 2018-0180
Klageren ønskede refusion for forsinkelse på 2 timer. Forsinkelsen opstod undervejs på rejsen. Busselskaber er efter forordningen ikke forpligtet til at godtgøre passagererne for forsinkelse, der er opstået undervejs.
31. oktober 2018 Flixbus Trafikvirksomheden medhold
Mistet bagage 2018-0106
Sagen vedrørte erstatning for mistet bagage – klagerens bagage var bortkommet fra bussens bagagerum ved ankomsten til København. Klageren ønskede en erstatning på 6.420 kr. Indklagede tilbød pr. kulance at godtgøre klageren 400 €. Ankenævnet bemærkede, at FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe den oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagagerummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage. Under disse omstændigheder fandt ankenævnet, at det måtte påhvile busselskabet at sørge for tilstrækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med bagagen, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette fandt ankenævnet, at FlixBus havde handlet erstatningspådragende, og derfor var erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. Klageren anmeldte tyveriet til politiet den 9. februar 2018 og havde udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande, som hun har indsendt til ankenævnet. Ankenævnet gennemgik listen, som omfatter helt almindelig bagage til en weekendtur, og fastsatte herefter erstatningen for klagerens tab skønsmæssigt til 3.500 kr.
31. oktober 2018 Flixbus Klager delvist medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2018-0029
Ifølge klageren var hun i tvivl om hun var checket korrekt ind på sit rejsekort og ville spørge kontrolløren, men han viftede hende bare ind i metroen, hvorefter han pålagde hende en kontrolafgift. Klageren kunne ikke dokumentere sin historie og der var mange andre check ind standere på stationen hun kunne have benyttet.
3. oktober 2018 Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0031
Kontrolafgift grundet mobilbillet købt og modtaget efter påstigning. Klageren gik med krykker og skulle derfor sidde ned for at kunne købe billet.
3. oktober 2018 Movia Trafikvirksomheden medhold
Billet/periodekort udløbet 2018-0041
Sagen vedrørte to kontrolafgifter til samme person. Første kontrolafgift blev udstedt, fordi klageren havde glemt sit gyldig Ungdomskort derhjemme. Kontrolafgiften blev efterfølgende nedskrevet til et administrationsgebyr på 125 kr. Den anden kontrolafgift blev udstedt, da Ungdomskortet var udløbet. Klageren havde bestilt en fornyelse inden det udløb, men den blev annulleret grundet manglende betaling.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Havde lige købt klippekort 2018-0052
Kontrolafgift grundet manglende zone på periodekort. Klageren havde købt et mobilklippekort men modtog og klippede det ikke inden påstigning.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende straksbillettering 2018-0061
Kontrolafgift grundet manglende straksbillettering. Klageren rejste sig først fra sit sæde og købte en billet i billetautomaten da kontrolløren steg på bussen.
3. oktober 2018 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Orangebillet 2018-0066
Kontrolafgift for at køre på DSB Orange billet i bussen. Klageren checkede ikke sit rejsekort ind straks, da hun steg på bussen, da hun afventede svar fra kontrollørerne på, hvorvidt DSB-billetten var gyldig i bussen.
3. oktober 2018 Movia Klager medhold
Ukategoriseret 2018-0072
Klageren rejste på en andens personlige rejsekort uden at denne var med og checket ind.
3. oktober 2018 Movia Trafikvirksomheden medhold
Checkede ud med det samme 2018-0082
Kontrolafgift grundet manglende check ind på rejsekort. Klageren kom ved en fejl til at checke ud lige efter at have checket ind.
3. oktober 2018 Rejsekort A/S Trafikvirksomheden medhold
Indsættelse af betalingskort efter billetbestilling 2018-0086
3 passagerer fik hver en kontrolafgift grundet manglende billet. Billetautomaten ville ikke tage imod klagerens kreditkort.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Medtog ikke alle billetter fra automaten 2018-0093
Kontrolafgift grundet manglende billet til et barn. Klageren købte en børnebillet og en voksenbillet med medtog kun voksenbilletten fra billetautomaten.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Hvilken telefon blev billetten købt fra 2018-0095
Kontrolafgift grundet manglende mobilbillet. Ægtefællen steg af metroen med mobilbilletten.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Pensionistkort udløbet 2018-0096
Kontrolafgift grundet udløbet pensionistkort. Pensionistkortet havde været ugyldigt i to dage og klageren fornyede først kortet efter kontrollen.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2018-0099
Kontrolafgift grundet en manglende zone på periodekort. Klageren havde fået hjælp både af medarbejderen i 7-Eleven hvor hun købte kortet men også telefonisk af en DSB medarbejder.
3. oktober 2018 Movia Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 2018-0103
Kontrolafgift grundet manglende check ind på rejsekort. Klageren havde kort inden han forsøgte at checke ind tanket sit kort op, men da pengene ikke var registreret i systemet endnu kunne han ikke checke ind. Klageren var i tvivl om det var på grund af den sene optankning eller standeren at hans rejsekort ikke ville checke ind. Ifølge klageren steg han på S-toget med intention om at forsøge at checke ind på næste station.
3. oktober 2018 Rejsekort A/S Trafikvirksomheden medhold
Nægtede at underskrive ***tro- og loveerklæring*** 2018-0108
Klageren kunne muligvis grundet beruselse ikke huske om han var blevet pålagt en kontrolafgift. Modtageren af kontrolafgiften havde oplyst klagerens cpr. nr. Klageren ville ikke underskrive tro- og loveerklæring på at han ikke havde rejst med metroen i det pågældende tidsrum. Det blev dokumenteret at der var betalt for et Ungdomskort for perioden, men først efter fristens udløb.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0109
Kontrolafgift grundet SMS-billet modtaget efter påstigning. Billetten var modtaget inden kontrollen men efter påstigning.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0110
To passagerer modtog hver en kontrolafgift grundet SMS-billet købt efter påstigning.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ungdomskort udløbet 2018-0113
Klageren modtog først en kontrolafgift fordi hans Ungdomskort var udløbet. Derefter fornyede han Ungdomskortet men modtog ikke dette inden han modtog sin anden kontrolafgift. Den anden kontrolafgift blev dog nedskrevet til et administrationsgebyr fordi kortet var gyldigt.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
For lav saldo 2018-0135
Manglende check ind af rejsekort grundet for lav saldo. Kontrolafgift nedskrevet til 125 kr.
3. oktober 2018 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ukategoriseret 2018-0142
Kontrolafgift grundet manglende check ind på rejsekort. Klageren rejste på sønnens personlige rejsekort men de havde kun checket en person ind på rejsekortet da sønnen rejste på sit Ungdomskort, den første der checker ind på et rejsekort vil dog altid være kortindehaveren, hvorfor klageren ikke var checket ind.
3. oktober 2018 Metro Service Trafikvirksomheden medhold