Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Klager delvist medhold

Dato:

31. oktober 2018

Selskab:

Flixbus

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2018-0106

Sagen vedrørte erstatning for mistet bagage – klagerens bagage var bortkommet fra bussens bagagerum ved ankomsten til København. Klageren ønskede en erstatning på 6.420 kr. Indklagede tilbød pr. kulance at godtgøre klageren 400 €. Ankenævnet bemærkede, at FlixBus’ rejsekoncept forudsætter, at passagererne skal placere større bagage i bagagerummet og ikke medbringe den oppe i bussen, hvor de ellers selv kan holde øje med det. Samtidig lægges der op til, at passagererne normalt skal stige ind i bussen før afgang og derfor ofte før bagagerummet lukkes. Dette fratager passagererne muligheden for selv at holde øje med deres ejendele i bagagerummet, ligesom der er stop undervejs på ruten, hvor passagererne heller ikke kan holde øje med deres bagage. Under disse omstændigheder fandt ankenævnet, at det måtte påhvile busselskabet at sørge for tilstrækkeligt opsyn med bagagen, fx ved bemanding ved lugerne i det omfang, chaufføren ikke kan holde øje med bagagen, idet varetægten efter ankenævnets opfattelse overgår til busselskabet ved passagerens læsning af bagagen i bussen. Ved at have undladt dette fandt ankenævnet, at FlixBus havde handlet erstatningspådragende, og derfor var erstatningsansvarlig for klagerens mistede bagage. Klageren anmeldte tyveriet til politiet den 9. februar 2018 og havde udarbejdet en liste med nypriser over de mistede genstande, som hun har indsendt til ankenævnet. Ankenævnet gennemgik listen, som omfatter helt almindelig bagage til en weekendtur, og fastsatte herefter erstatningen for klagerens tab skønsmæssigt til 3.500 kr.