Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0119

Klagerens påstand om tidpunktet for kontrolafgiften blev ikke lagt til grund. Nævnet fandt, at de elektroniske logs godtgjorde tidspunktet for kontrolafgiften.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner 24-0166

Klageren købte en billet i DOT-appen under funktionen hurtigkøb, hvor det blev oplyst i købsflow’et, at appen ville benytte telefonens GPS for at udstede billetten fra telefonens position. Klagerens billet blev derfor udstedt med udgangspunkt i zone 54, hvor klageren befandt sig, selv om han skulle bruge billetten til at rejse med toget fra Albertslund st. i zone 43.

23. oktober 2024 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ingen billet 24-0193

Et flertal fandt, at det var klageren, der havde rejst med toget uden billet, fordi det var klagerens sundhedskort, der var blev forevist ved kontrollen, og da sundhedskortet ikke havde været stjålet.

23. oktober 2024 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Manglende straks-check-ind 24-0163

ET flertal fandt, at det ville have været naturligt, hvis klageren havde oplyst til kontrolløren, at han ikke kunne checke ind, fordi standeren ikke virkede. Heller ikke undervejs i kontrolsituationen tog klageren noget Rejsekort frem for at vise sine intentioner om at checke ind, således som hans venner gjorde. Vennerne med Rejsekort fik lov af kontrolløren til at checke ind efter, at kortlæserne var kommet i funktion, og flertallet fandt, at klageren også ville have fået den mulighed, hvis han havde gjort kontrolløren opmærksom på, at han havde et Rejsekort, som det ikke var muligt at checke ind.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Billet/periodekort udløbet 24-0125

Den 8. marts 2024 begyndte kl. 00:00:00 ved midnat mellem den 7. og 8. marts 2024, og det stod på klagerens pendlerkort, at dette udløb den 8. marts 2024 03:59, hvilket var knapt 4 timer efter midnat.

Da klageren steg ombord på Letbanen om morgenen den 8. marts 2024, var hendes pendlerkort således udløbet, hvilket hun havde kunnet se ved teksten ”Expired”, hvis hun havde undersøgt, om kortet var gyldigt inden påstigning. DSB har oplyst, at når der er mindre end 24 timer tilbage af en pendlerperiode, vil udløb blive vist med et klokkeslæt.

23. oktober 2024 FynBus Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0062

Et flertal fandt ikke, at chaufføren havde givet klageren lov til at stige om bord, når billetten endnu ikke var modtaget på telefonen.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Orangebillet 24-0228

Et flertal fandt, at som følge af, at klageren var den nærmeste til at vide, hvilken billettype, der var tale om, havde hun en særlig forpligtelse til tydeligt at have nævnt for chaufføren, at der var tale om en DSB Orangebillet. Herefter kunne chaufføren have vejledt hende om billettens gyldighedsområde.

Et mindretal udtalte, at man som forbruger har en berettiget forventning om at kunne spørge den professionelle part om vejledning, og hvis chaufføren ikke kunne se billetten ordentligt, burde han have spurgt ind til, hvilken togbillet, der var tale om.

23. oktober 2024 Sydtrafik Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Kunne ikke finde billet / opgav at lede 24-0124

Klageren skulle med Metroen fra Københavns Lufthavn, hvor han købte en kontantbillet i en billetautomat. Han lagde billetten i en yderlomme på sin kuffert, og da der ved ankomsten til Christianshavns st. var kontrol, kunne han ikke finde billetten, fordi den havde forputtet sig blandt nogle arbejdsdokumenter. Et flertal i ankenævnet fandt, at klageren ikke kunne fritages for kontrolafgiften. Flertallet udtalte, at da klageren fik mindst halvandet minut til at lede efter sin billet og herefter fortsat ikke kunne fremvise den for stewarden, blev kontrolafgiften for manglende forevisning af gyldig rejsehjemmel pålagt klageren med rette. Disse medlemmer lagde vægt på, at ansvaret for at kunne forevise en gyldig billet på forlangende påhvilede klageren selv, samt at den omstændighed, at klageren efterfølgende indsendte en kopi af en upersonlig billet, ikke kunne føre til et andet resultat, da billetten kun var gyldig for ihændehaveren på billetteringstidspunktet, hvorfor efterfølgende visning ikke kunne accepteres, uanset at billettens købstidspunkt i lufthavnen stemte tidsmæssigt overens med det tidspunkt, hvor klageren ifølge det oplyste befandt sig i lufthavnen. Et mindretal fandt, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften og udtalte, at klageren skulle have været levnet mere tid til at lede efter sin billet, samt at det ikke kunne afvises, at stewarden, uanset at han ikke gav klageren et egentligt tilsagn om frafald af kontrolafgiften ved efterfølgende indsendelse af billetten, kommunikerede således, at klageren med rette kunne få denne opfattelse, og at klageren på denne baggrund opgav at lede yderligere efter sin billet i tidsrummet herefter, hvor kontrolafgiftens udstedelse pågik, og hvor han også skulle fremfinde ID på stewardens anmodning. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

23. oktober 2024 Metro Service Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Check-ind af flere rejsende 24-0131

Ved kontrol i bussen blev der udstedt en hundekontrolafgift på 500 kr. til klageren, fordi han ikke havde checket den medbragte hund med ind på sit Rejsekort, men ifølge klageren var han blevet vinket ind i bussen af chaufføren, selv om han havde sagt, at kun han selv var checket ind på Rejsekortet. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte, at klageren efter deres opfattelse ikke havde anmodet tydeligt om at få hunden checket med ind på det Rejsekort, som han fremviste, og at klageren ved påstigningen foretog skifte check ind for sig selv, samt at han vidste såvel ved påstigning, som da han gik videre ind i bussen, at han ikke havde gyldig rejsehjemmel til hunden. Et mindretal fandt at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og bemærkede, at man i Movias busser (med undtagelse af enkelte buslinjer) kun kan checke flere rejsende ind ved buschaufførens mellemkomst. Disse medlemmer lagde vægt på, at Movia, selv om klageren havde henvendt sig allerede dagen efter kontrollen, først modtog svar på høringen fra chaufføren14 dage efter det passerede, hvor chaufføren udtalte, at han ikke kendte noget til sagen. På denne baggrund fandt mindretallet ikke at kunne afvises klagerens forklaring og lagde til grund, som oplyst af klageren, at han var i kontakt med chaufføren, idet han holdt Rejsekortet op og sagde, at det kun var ham selv, som var checket ind, hvilket disse medlemmers opfattelse måtte forstås som en anmodning til chaufføren om at få hjælp til at få hunden checket med ind på Rejsekortet. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0170

Klageren sad i bussen og købte først mobilbillet efter kontrollørerne var steget ombord. Det var uden betydning, at bussen endnu ikke havde forladt stoppestedet, da mobilbilletter altid skal modtages på mobiltelefon, før man stiger ombord. Ankenævnet fastholdt den pålagte kontrolafgift.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0172

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at checke ind med det samme ved påstigning.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0189

Kontrolafgift for køb af mobilbillet ombord på bussen. Klageren sagde, at steg ombord på bussen ved Bispebjerg Hospital, men bussen ankom først til dette stoppested kl. 12:03 og kontrolafgiften blev udstedt kl. 11:52. Endvidere så kontrollørerne klageren stige ombord ved stoppestedet Borups Allé. Bussen afgik fra dette stoppested kl. 11:50:45 og klageren købte sin mobilbillet kl. 11:51:18. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Forkert billettype /udenlandske billetter / flybilletter 24-0190

Klageren havde problemer med DSB-appen, og efter hun var steget ombord på Arrivas tog fra Aarhus mod Viborg, købte hun en billet i Midttrafik-appen, som imidlertid ikke var gyldig i Arrivas tog. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund at problemerne med DSB-appen skyldtes problemer, som DSB/Arriva var ansvarlige for, og da mobilbilletter for det første skal købes og modtages på mobiltelefonen før påstigning, og da der for det andet blev oplyst tydeligt i købsflowet i Midttrafik-appen om, at billetten ikke var gyldig i Arrivas tog, fastholdt et flertal i ankenævnet den udstedet kontrolafgift på 1.100 kr. Et mindretal udtalte, at kontrolafgiftens størrelse ikke var proportional med forseelsen, når klageren faktisk havde købt en billet til 124 kr., og da Arriva pr. 1. januar 2024 har øget kontrolafgiftsbeløbet yderligere til 1.100 kr., fandt disse medlemmer, at Arriva skulle nedsætte kontrolafgiften til 750 kr. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

23. oktober 2024 Arriva Tog (nu GoCollective) Trafikvirksomheden medhold
Efterfølgende indsendelse af periodekort/ungdomskort 24-0195

Ankenævnet fastholdt den nedskrevne kontrolafgift på 125 kr., da klageren selv bar ansvaret for ikke at kunne forevise sit Ungdomskort ved kontrollen.

23. oktober 2024 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ingen rejsehjemmel 24-0204

Klageren havde for lav saldo til at checke ind og vidste ikke, at man ikke længere kunne betale med mønter i bussen, men da hun blev ombord på bussen syv stop, fastholdt ankenævnet den udstedte kontrolafgift for rejse uden billet.

23. oktober 2024 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0209

Kontrolafgift for køb af mobilbillet ombord på bussen fastholdt.

23. oktober 2024 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Manglende straks-check-ind 24-0213

Kontrolafgift for manglende straks check ind fastholdt.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 24-0241

Kontrolafgift for ikke at være checket ind blev fastholdt.

23. oktober 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Udstedt til rette person 24-0232

Ankenævnet fandt, at indklagede skulle frafalde kontrolafgiften, da kontrolløren havde begået en fejl ved at udstede kontrolafgiften til klageren i stedet for til hustruen, som klageren rejste sammen med.

23. oktober 2024 nt Klager medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 23-0199

Ankenævnet lagde til grund, at klageren var steget på bussen, før hun påbegyndte købet af sin mobilbillet, således som kontrolløren, der allerede befandt sig ombord, observerede. Ankenævnet fastholdt derfor kontrolafgiften.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 24-0137

Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, som klageren var blevet pålagt for at rejse i zone 03, som han ikke havde på sit pendlerkort, og udtalte, at klageren måtte være bekendt med zonesystemet, når han allerede var indehaver af et 2-zoners pendlerkort, som han selv havde valgt skulle gælde til de specifikke zoner 01 og 02, hvorfor han efter deres opfattelse ikke med rette kunne gå ud fra, at informationen om, at prisen gjaldt for en rejse i 2 zoner, var ensbetydende med, at det lige præcis var zonerne 01 og 02. Flertallet lagde endvidere vægt på, at informationen om, hvilke zoner, klageren skulle rejse i, var tilgængelig flere steder, således både på rejseplanen.dk, hvor han søgte, idet han blot skulle have klikket på ”se zoner og detaljer”, og endvidere også på stoppestedsskiltet dér, hvor han steg på bussen, hvor køreplanen med angivelse af zoner fremgik. Et mindretal fandt, at Movia skulle have frafaldet kontrolafgiften ved den efterfølgende behandling af sagen hos Movia, da det efter dette medlems opfattelse ikke fremgik tilstrækkelig tydeligt, hvilke zoner, klageren skulle bruge til sin rejse, da han søgte efter denne information på Rejseplanen.dk, idet informationen om de faktiske zoner, som rejsen forgår i, først vises under den relevante billettype – og efter at man har måttet klikke flere gange – selv om oplysningen ikke er afhængig af, hvilken billettype man ønsker. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomhed medhold (dissens)
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 23-0279

Klageren kom løbende til bussen med en stor kuffert og købte i strid med rejsereglerne først sin mobilbillet ombord på bussen. Ankenævnet bemærkede, at der på det pågældende tidspunkt var 7 minutters drift for bussen og fastholdt kontrolafgiften.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 24-0049

Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for at rejse i zone 01, som klageren ikke havde tilkøbt til sit pendlerkort. Det kunne ikke lægges til grund som anført af klageren, at chaufføren havde sagt, at pendlerkortet var gyldigt til rejse i zone 01.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 24-0057

Klageren så, at bussen holdt ved stoppestedet og løb for at nå den, hvorfor hun ikke fik købt en tillægsbillet til sit pendlerkort, inden hun steg ombord. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da mobilbilletter skal købes før ombordstigning, og den omstændighed, at klageren havde købt en tillægsbillet på udrejsen, kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var korrekt udstedt.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold
Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) 24-0076

Klageren havde ikke købt en børnebillet til den medbragte hund, som hun sad med i skødet og ikke havde anbragt en hundetaske, således som det er krævet for at medbringe små hunde gratis i bussen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften på 500 kr., men pålagde Movia at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da Movia hverken under deres 1. instans behandling af sagen eller under ankenævnssagen havde forholdt sig til klagen over kontrollørens adfærd i kontrolsituationen, hvilket ankenævnet fandt kritisabelt. Ankenævnet henstillede endvidere til, at Movia indskærper over for sine medarbejdere, at de ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret.

28. august 2024 Movia Trafikvirksomheden medhold