Afgørelser
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Medtog ikke alle billetter fra automaten |
24-0365
Klageren og dennes familie på i alt 5 medlemmer skulle med fly retur til Stockholm fra Kastrup Lufthavn. De ville tage Metroen ud til lufthavnen og købte på Nørreport st. i alt 5 billetter i automaten. Da de havde travlt, fik klageren fik kun medtaget den ene billet i stedet for alle 5 billetter. Klageren blev efterfølgende pålagt en kontrolafgift i Metroen med rette, da han ikke kunne fremvise gyldig billet. |
20. februar 2025 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Billet udløbet |
24-0366
Klageren og hendes datter, der er bosiddende i Tyskland, skulle rejse til København og havde dagen inden deres ankomst til lufthavnen købt to 3-zoners billetter i DOT app. Billetterne var dog udløbet, da der var billetkontrol i Metroen dagen efter. Klageren gjorde gældende, at de ikke var klar over, at billetterne var gyldige straks efter købet, for i Tyskland er billetterne først gyldige, når man aktiverer dem efter købet. |
20. februar 2025 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
24-0375
Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning. |
20. februar 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
24-0408
Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt. |
20. februar 2025 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
24-0410
Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift. |
20. februar 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende Check ind |
24-0423
Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette. |
20. februar 2025 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
24-0442
Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette. |
20. februar 2025 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
24-0352
Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
24-0207
Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
24-0346
Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
24-0337
Klageren rejste med S-toget fra Valby, men kunne ikke huske, om han steg på ved Valby St. eller Valby Langgade St.. Ankenævnet lagde til grund, at klageren enten steg på tog ved Valby st. eller allersenest Valby Langgade st., hvor kontrollen af klagerens rejsehjemmel fandt sted, og at klagers mobilbillet i alle tilfælde var modtaget efter påstigning. |
4. december 2024 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Billet udløbet |
24-0312
Klageren var på besøg i København, hvor hun skulle rejse med Metroen. For at sikre sig at være i god tid, købte hun allerede billet om morgenen, men skulle først foretage sin rejse om eftermiddagen. Da tidspunktet for gyldighed fremgik af selve billetten, fandt ankenævnet, at klager ikke var berettiget til at kunne gå ud fra, at hun kunne benytte billetten til sin rejse senere på dagen. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Billet udløbet |
24-0307
Klageren var ankommet til København med et krydstogtskib og havde tidligere på dagen købt en 2-zoners billet, der udløb kl. 12:33. Klageren havde ikke gennemført et nyt billetkøb, da hun rejste med Metroen kl. 12:59 på vej tilbage til skibet og blev derfor pålagt en kontrolafgift. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
24-0299
Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
24-0288
Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Rejsekort (rejst med forkert kundetype) |
24-0273
Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift, da hun ved billetkontrollen rejste med et Rejsekort Flex med kundetypen barn. Klagerens datter var fyldt 16 år ca. 3 uger inden billetkontrollen, og hverken klageren eller datteren havde været opmærksom på at få kundetypen på kortet ændret eller bestilt et nyt kort. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
24-0254
Klageren og hendes ægtefælle og deres to små børn rejste på Orange Billetter, som ikke er gyldige i Movias busser. De fik ved billetkontrollen pålagt to kontrolafgifter. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende mobildækning |
24-0251
Kunden var ikke checket ind med Rejsekort straks efter påstigning i linje 21. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
24-0238
Klageren modtog sin billet i Midttrafiks app ca. 1 minut og 23 sekunder efter påstigning. |
4. december 2024 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Anset for at have kørt med tog/bus/metro |
24-0237
Klageren hævdede, at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde foretaget rejsen eller havde fået pålagt en kontrolafgift i bussen. Klageren ønskede imidlertid ikke at deltage i opklaringen af sagen, herunder anmelde forholde til politiet eller at underskrive en tro- og loveerklæring. Ved klagerens undladelse heraf anså ankenævnet det for tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, som havde foretaget rejsen og dermed fået pålagt en kontrolafgift. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Billet/periodekort udløbet |
24-0229
Da klagerens søn rejste med bussen, var hans pendlerkort udløbet 5 dage forinden. |
4. december 2024 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
24-0226
Klageren havde ved en fejl bestilt en Orangebillet, som var gyldig til den foregående måned, end den aktuelle rejse. |
4. december 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Systemfejl? |
24-0208
Klageren havde ikke gennemført billetkøb i DSB app forud for billetkontrollen og hævdede, at dette skyldtes tekniske problemer med appen. Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at det må have beroet på forhold ved klagerens egen opsætning/indstilling/opdatering/forbindelse, der gjorde, at appen ikke kunne gennemføre hendes bestilling. |
4. december 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Udstedt til rette person |
24-0350
Klageren hævede ikke at have været til stede ved billetkontrollen i Metroen, til trods for at det var hans personlige pendlerkort, der var blevet fremvist. Ifølge DSBs billetsystem blev der ca. 14 dage efter udstedelsen leveret et pendlerkort til klagerens navn og den telefon, som det forrige pendlerkort også havde været gyldigt på. Ankenævnet anbefalede Metro Service at instruere deres stewards i at anvende notefeltet på den elektroniske kontrolafgift til at notere, hvilke kontrolspørgsmål, der er blevet stillet til passagerens identitet i de tilfælde, hvor der ikke forevises ID. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Billet/periodekort udløbet |
24-0304
Da klageren steg ombord på Metroen om eftermiddagen, var hendes pendlerkort udløbet ca. 13 timer tidligere. Ifølge Metro Service var kunden ikke berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., fordi hun ikke havde fornyet pendlerkortet samme dag som billetkontrollen. Kunden anførte, at hun ikke havde fået dette at vide af stewarden, og at hun ikke havde fornyet kortet, fordi hun først skulle rejse igen flere dage senere. 1 medlem med 2 stemmer udtalte, at uanset at det oplyses bag på det girokort, der udleveres til passageren ved kontrolafgiftens udstedelse, hvad betingelserne er for at få nedsat kontrolafgiften, burde stewarden have vejledt klager, så hun kunne nå at forny kortet straks og dermed få nedsat kontrolafgiften til 125 kr. |
4. december 2024 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |