Afgørelser
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Orangebillet |
2021-0123
Klagerne skulle rejse fra Odense til Københavns Lufthavn med DSB-tog og havde købt Orange Fri-billetter til rejsen. På grund af driftsforstyrrelser besluttede de på Københavns Hovedbanegård at omlægge deres rejserute og rejste således videre fra Hovedbanegården med metroen i stedet for med DSB-toget. I metroen blev de pålagt hver en kontrolafgift for at rejse på DSB Orange Fri-billetter, som ikke er gyldige i metroen. Et flertal i ankenævnet fandt, at Metro Service var berettiget til at fastholde kontrolafgifterne, da det ikke kunne lægges til grund, at DSB-togpersonalet havde oplyst, at klagerne kunne benytte netop deres billettype til andre transportformer, og da de selv havde en særlig forpligtelse til at undersøge, om billetterne gjaldt til den ændrede rejse. Et mindretal i ankenævnet udtalte, at det burde ligge i DOT-samarbejdet at afdæmpe virkningen for passagerer af ekstraordinære situationer, såsom dokumenterede driftsforstyrrelser. Disse medlemmer fandt derfor, at kontrolafgifterne skulle frafaldes. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Hørt lyd fra en anden stander / hørt forkert lyd |
2021-0128
Klageren var blevet pålagt en kontrolafgift for ikke at være checket ind på sit rejsekort, og gjorde gældende, at hans synshandicap gør, at han ikke kan læse teksten på kortlæseren. Han stolede derfor udelukkende på kortlæserens lyd for korrekt check ind, som han hørte, inden han steg på metroen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og understregede, at passageren inden check ind eller check ud kan afklare, om den aktuelle kortlæser foretager check ind eller check ud, ved at placere hånden på kortlæseren, der med en stemme angiver ”check ind” eller ”check ud”. |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0135
Klageren var ikke checket ind på det foreviste rejsekort. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Fejl på Rejsekortstander |
2021-0137
Kontrolafgift for manglende check-ind. Den omstændighed, at check-ind-standeren frøs, kunne ikke fritage klageren for at sikre sig gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet bemærkede, at der på påstigningsstationen findes flere check-ind-ekstra-standere såvel som rejsekortautomater, hvor klageren kunne have foretaget korrekt check-ind, samt at klageren, uanset at han vidste, at han selv og cyklen ikke var checket ind på rejsekortet, i strid med rejsereglerne steg på metroen uden forinden på anden vis at have sikret sig en gyldig billet. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende Metrotillæg (rejst på forkert billet/kort) |
2021-0144
Kontrolafgift for rejse i metroen med pendlerkort uden metrotillæg. Grundet driftsforstyrrelser valgte klageren at rejse med metroen frem for med S-togslinje C, som hun plejede. Hendes pendlerkort var gyldigt i den zone, som hun rejste i, men gjaldt ikke i metroen, fordi hun ikke havde tilkøbt metrotillæg til pendlerkortet, hvilket hun imidlertid ikke kunne se på selve kortet. Ankenævnet bemærkede, at billetter og kort i DOT’s område som udgangspunkt gælder til den købte periode og det valgte antal zoner og kan benyttes i alle transportformer, og at der med metrotillægget er sket en fravigelse af dette princip, hvilket indebærer en særlig informationsforpligtelse til passagererne. Ankenævnet udtalte videre, at uanset, at billetter sædvanligvis ikke oplyser, hvad de ikke er gyldige til, kan man ikke udelade en så vigtig oplysning om, at man ikke kan rejse med metroen, når man med alle andre former for rejsehjemmel kan rejse frit med alle transportformer inden for de pågældende zoner. Ved at udelade denne oplysning fandt ankenævnet, at det i den konkrete sag ikke havde fremgået tilstrækkelig tydeligt for klageren, at hendes pendlerkort ikke var gyldigt i metroen, hvorfor Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. KLAGEREN MEDHOLD |
15. december 2021 | Metro Service | Klager medhold |
Systemfejl? |
2021-0152
Kontrolafgift for at rejse uden billet. Klagerens billetkøb i DOT-appen var ikke gennemført, og hun fik beskeden "We received your order but we are waiting for the payment to be approved by the payment provider". Ankenævnet fasthold kontrolafgiften, da det mislykkede købsforsøg skyldtes, at der ikke var dækning for købet på klagerens betalingskort. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0147
Kontrolafgift for manglende check-ind. Saldoen på rejsekortet var for lav til, at der kunne foretages check-ind. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da klageren selv var ansvarlig for, at rejsekortet havde den nødvendige saldo til at checke ind. Ikke medhold |
15. december 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død |
2021-0042
Klageren blev pålagt en kontrolafgift i en Midttrafik bus, og gjorde efterfølgende gældende, at han havde downloadet Midttrafiks app til billetkøb, men hans telefon løb tør for strøm, og han kunne grundet Covid19 ikke få lov at betale kontant til chaufføren, hvilket måtte sidestilles med, at billetautomaten var ude af drift. Han ville gerne betale rejsens pris. Ankenævnet udtalte, at omstændighederne ikke kan sammenlignes med de tilfælde, hvor en billet-automat har et nedbrud, og det at på tilstrækkelig tydelig vis var kommunikeret til kunderne i Midttrafik, at det grundet Covid19 ikke var muligt i en periode at købe kontantbillet hos chaufføren, og hvis en kontrolafgift skal nedsættes i forbindelse med, at en telefon løber tør for strøm, skal pas-sageren inden påstigning have modtaget mobilbilletten på telefon, hvilket herefter kan undersøges i Back Office. |
10. november 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
2021-0045
Opkrævning af to kontrolafgifter à 750 kr. var berettiget, da klageren i begge tilfælde ikke havde modtaget mobilbilletten på sin telefon, før han steg på bussen. Ikke medhold |
10. november 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
2021-0049
Ved at sammenholde log fra tidspunktet for bussens afgang fra stoppestedet, hvor klageren steg på bussen kl. 13:56, og for kontrollørernes påstigning ved et senere stoppested kl. 13:58:06 sammenholdt med log fra mobilbillettens modtagelse på klagerens telefon kl. 13:58:29, overholdt klageren ikke rejsereglerne om at have modtaget mobilbilletten inden sin påstigning på bussen. |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0050
Uanset at klageren ikke kunne checke ind på grund af for lav saldo på rejsekortet, forblev hun ombord på bussen. Det var pga. Covid-19-situationen ikke muligt at købe en kontantbillet hos chaufføren, men klageren kunne have oprettet en profil i DOT-appen og købt en billet i appen, hvilket der var informeret om på stoppestedsskiltet. Ikke medhold |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0055
Klageren bar på to indkøbsposer, da hun steg på bussen, og checkede ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvorefter hun blev derfor pålagt en kontrolafgift for ikke at have checket ind straks ved ombordstigningen. Et flertal i ankenævnet fandt, uanset at klageren skulle bruge tid til at stille indkøbsposerne fra sig og finde balancen, at hun i den konkrete situation ikke havde overholdt reglen i de fælles landsdækkende rejseregler om, at check-ind i busser skal ske straks efter påstigning. Et mindretal udtalte, at klageren efter deres opfattelse i den konkrete situation, hvor der kun var gået et halvt minut, efter bussen afgik fra stoppestedet, skulle have været givet muligheden for at checke ind under hensyn til, at hun stående ombord på en accelererende bus skulle stille indkøbsposerne fra sig, holde balancen og fremfinde rejsekortet fra sin taske, når hun inden for dette tidsrum havde fået rejsekortet i hånden. Der blev truffet afgørelse i henhold til stemmeflertallet. DISSENS |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Rejst med Arriva på billet købt i Midttrafiks app |
2021-0057
Klageren havde købt billet i Midttrafik-appen, som ikke er gyldig til rejse i Arrivas tog, og han blev derfor pålagt en kontrolafgift. Den lød på 1.000 kr., idet Arriva pr. 1. marts 2021 har forhøjet kontrolafgiftsbeløbet fra det tidligere gældende beløb på 750 kr. Ankenævnet fandt, at det var tilstrækkeligt oplyst i købsflowet og på selve billetter, at den ikke gjaldt i Arriva-toget. Et flertal fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at nedsætte kontrolafgiften. Et mindretal udtalte, at kontrolafgiften burde nedsættes til 750 kr., da det er en helt urimelig forhøjelse af kontrolafgiftsbeløbet, som kan indebære, at kontrolafgiftens størrelse ikke står i et rimeligt forhold til den forseelse, som passageren har begået, og som i denne sag vedrørte et beløb på ca. 100 kr. DISSENS |
10. november 2021 | Arriva Tog (nu GoCollective) | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Orangebillet |
2021-0058
Ankenævnet genoptog sagen og stadfæstede den tidligere afgørelse med den ændring, at Metro Service ikke skulle betale sagsomkostninger. Både klageren og Metro Service fremlagde fotos af, hvorledes appen så ud i oktober 2021. Versionerne var ikke identiske. Ankenævnet udtalte blandt andet følgende: Klageren kan ikke dokumentere, hvorledes appen så ud på tidspunktet for hans tilkøb den 2. juni 2021, men han gør gældende, at den ikke så ud, som Metro Service har påstået, og har til støtte herfor fremlagt teksten på den opdaterede app fra sin telefon den 6. oktober 2021, hvor der står, at tilkøbsbilletten kun er gyldig med anden billet. Heroverfor står Metro Services oplysning om, at appen blev ændret den 20. april 2021, og at de udelukkende kan genskabe købsforløb, hvor der står, at tilkøbsbilletten kun er gyldig med pendlerkort. Det er efter genoptagelsen fortsat ikke muligt for ankenævnet at se, hvorledes appen så ud den 2. juni 2021, hvor klageren købte sin billet, og denne tvivl må komme klageren til gode. Ankenævnet finder derfor fortsat, at det var undskyldeligt, at klageren på baggrund af teksten i sin version af appen om, at tilkøbsbillet kun er gyldig med anden billet, regnede med, at hans tilkøbs-billet på 1 zone til - en på tidspunktet gyldig Orangebillet - ville være gyldig til rejse i zone 03 i metroen. Kontrolafgiften på 750 kr. skal derfor frafaldes. Ankenævnet henviser til den tidligere begrundelse om, at der også kan ske tilkøb til et pendlerkort, der ikke er gyldig i metroen, hvorved tilkøbsbilletten på 1 zone vil gælde som metrotillæg. Ankenævnet har ved afgørelsen ikke statueret, at en Orangebillet i sig selv er gyldig i metroen, og Metro Services argumentation derom, har ikke tilført nye oplysninger til sagen. Ankenævnet bemærker, at klageren med sin nuværende viden ikke fremover vil kunne anvende tilkøbsbillet til 1 zone til en Orangebillet i metroen. |
10. november 2021 | Metro Service | Klageren overvejende medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
2021-0061
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Ifølge klageren var han stresset og glemte at checke ind. Ikke medhold |
10. november 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0072
Kontrolafgift for manglende check-ind på rejsekort. Det kunne ikke lægges til grund, at der havde været fejl på rejsekortudstyret. Ikke medhold |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke beregnet korrekt antal zoner |
2021-0073
Klageren blev pålagt en kontrolafgift, da han i stedet for at stige af bussen, fortsatte sin rejse ind i en zone, hvortil hans billet ikke var gyldig. Ikke medhold |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
2021-0078
Klageren havde købt en DSB Orangebillet fra Odense til Kbh. H, men rejste videre på billetten i S-toget. Her blev han pålagt en kontrolafgift på 750 kr., som DSB senere nedsatte til 125 kr., fordi proisen for billetten med korrekt S-togsdestination ville have kostet det samme. Ankenævnet fastholdt, at DSB kunne kræve 125 kr., fordi den fejl, som klageren begik ved ikke at indtaste korrekt endestation, er et forhold, som DSB ikke kan gøres ansvarlig for. |
10. november 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Underskrifter identiske |
2021-0083
Der var blevet udstedt en lang række kontrolafgifter til klagerens navn, men 11 af disse kunne han ikke vedkende sig, da han ikke erindrede at have rejst. Han ville dog ikke underskrive en tro- og loveerklæring på, at det ikke var ham, der var blevet pålagt kontrolafgifterne, og han redegjorde ikke for, hvor han i stedet havde befundet sig. Dertil kom, at han ikke indgivet politianmeldelse om misbrug af sin identitet. Ankenævnet fastholdt herefter kontrolafgifterne efter også at have sammenholdt skriften på kvitteringer på kontrolafgifter, som klageren havde accepteret, med de øvrige kontrolafgifter. |
10. november 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0084
Klagerens oplysninger stemte ikke overens med de elektroniske logs fra bussens GPS og sønnens rejsekort. Kontrolafgiften for manglende straks check, der blev udstedt 27 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet, blev derfor fastholdt, idet klageren ikke udfoldede rimelige bestræbelser på at blive checket ind på sønnens rejsekort. |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Vilkår og betingelser |
2021-0089
Klagerens rejsekort var blevet spærret grundet en række manglende check ud. For at tage klageren af spærrelisten, stillede DSB som betingelse, at han betalte prisen for tre af rejserne, hvorpå der ikke var checket ud. Klageren ville ikke betale hele dette beløb, fordi han ikke ikke havde rejst så langt med toget, som DSB antog, fordi han fx kørte i bil med venner på visse strækninger. Ankenævnet fastslog, at DSB var berettiget til at kræve, at klageren betalte for rejserne og utalte: Fordi det beroede på klagerens fejl, at han ikke huskede at checke ud på de omhandlede rejser, er det op til klageren at godtgøre, at han reelt ikke foretog rejser til de destinationer, der er registreret på hans rejsekort. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation for at have rejst på anden måde end med toget, og ankenævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder at klageren vedrørende rejsen den 27. maj 2021 har anført, at han kun rejste til Slagelse, selv om hans rejsekort rent faktisk blev kontrolleret ved Hadsten i Jylland, at klageren ikke har godtgjort sit påståede rejsemønster. |
10. november 2021 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Divergerende oplysninger |
2021-0092
Klageren skulle med toget, men da han ankom til stationen, opdagede han, at han havde glemt sit rejsekort derhjemme. Ifølge klageren så han en bus med kontrollører i, som han steg på, og spurgte kontrollørerne, om han lige måtte køre med nogle stop hjem efter sit rejsekort, men de svarede ikke, og da bussen kørte, udskrev de en kontrolafgift til ham. Movia har gjort gældende, at kontrollørerne sad bag i bussen og så klageren stige om bord, uden at han foretog sig yderligere. Han tog hverken kontakt til chaufføren eller kontrollørerne. Bussen forlod stoppestedet kl. 09:49:08, og kontrollørerne begyndte kontrollen 20 sekunder senere, hvor klageren spurgte, om han lige måtte køre med et par stop. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
10. november 2021 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende Check ind |
2021-0097
Klageren ankom forsinket med færgen fra Sverige til Frederikshavn, hvorfra han skulle videre med toget hjem. Ifølge klageren nåede han kun lige at springe på toget og nåede derfor ikke at checke ind. Men da der var en time til næste afgang, var hans intention at checke ind på næste station. Klagerens rejsekort blev kontrolleret en time senere, hvor han blev han pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt. |
10. november 2021 | Nordjyllands Trafikselskab | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler |
2021-0098
Den 29. juli 2021 kl. 13:40 overførte klageren 489 kr. til sit rejsekort pendler i en rejsekortautomat. Han aktiverede imidlertid ikke perioden ved at foretage et check ind, inden han den 31. juli 2021 steg om bord i Metroen, hvor han blev pålagt en kontrolafgift. Senere samme aften den 31. juli 2021 foretog klageren et check, hvilket aktiverede den efterfølgende 30-dages gyldighedsperiode. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
10. november 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
2021-0108
Klageren indtastede start- og slutdestination (metrostation - DSB station) i DSB billet-appen, som derefter kom op med en række billetforslag. Klageren købte en Orange DSBbillet og overså, at der i købsflow'et blev oplyst, at billetten ikke var gyldig på den del af rejsen, der foregik med metroen, og hun læste heller ikke de særlige vilkår, der stod anført for billetten, inden hun godkendte handelsbetingelserne og købet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
10. november 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |