Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Klageren overvejende medhold

Dato:

1. maj 2020

Selskab:

Movia

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2019-0278

Da klagerens mobiltelefon brød sammen, blev hun vejledt af DOT's Kundeservice til at annullere sit gyldige pendlerkort og derefter købe et nyt i DOT-appen på den nye mobiltelefon, hvilket imidlertid ikke lykkedes for hende. Hun steg derfor på bussen uden at have gyldig rejsehjemmel. Ankenævnet fandt på baggrund af en udtalelse fra DOT's kundeservicemedarbejder, at vejledningen til klageren i den konkrete situation var forkert, fordi den betød, at klageren mistede 8 dage på sit pendlerkort samt resten af dagen, den 7. november 2019, i forhold til en overførsel/gendannelse af pendlerkortet i appen på den nye telefon. Ankenævnet bemærkede, at hvis klageren ikke havde kontaktet DOT Kundeservice den pågældende morgen og efter vejledning fået annulleret pendlerkortet, men i stedet for var steget på bussen uden at kunne forevise pendlerkortet, ville klageren i henhold de fælles landsdækkende rejseregler have været berettiget til at få nedsat kontrolafgiften til 125 kr., når det blev konstateret, at klageren havde haft et gyldigt pendlerkort på kontroltidspunktet. Ankenævnet bemærkede endvidere, at uanset at pendlerkortet efter DOT’s regler blev ugyldigt straks efter refunderingen kl. 08:16:56, havde klageren faktisk betalt for den pågældende dag, idet det gebyr, som efter det oplyste skal betales for at få refunderet resten af kortets periode, efter ankenævnets opfattelse må anses for at være de 8 dage, som ikke refunderes. Ankenævnet fandt herefter på ovenstående baggrund, uanset at klageren, da hun steg på bussen, var klar over, at hun ikke havde gyldig rejsehjemmel, at der i denne konkrete sag havde foreligget sådanne helt særlige omstændigheder, at Movia i sin efterfølgende behandling af sagen, skulle have nedsat kontrolafgiften til 125 kr. KLAGEREN MEDHOLD