Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kategori:

Afgørelse:

Klager delvist medhold

Dato:

19. februar 2018

Selskab:

DSB Fjern- og Regionaltog

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

2017-0292

Planlagte driftsomlægninger. Togbusser indsat. Klageren delte en taxa fra Odense med to andre for at nå færgen fra Svendborg til Ærø grundet Maraton i Odense. Et flertal udtalte: Det er vores opfattelse, at DSB var nærmest til at tage højde for togbustrafikafviklingen under maratonløbet, og at det indebærer et ansvarsgrundlag for DSB, at der ikke var korrekt information på rejseplanen, som passagerer altid opfordres til at konsultere, om, hvorledes passagererne skulle forholde sig i de perioder, hvor togbusserne ikke kunne køre. Det var fejlagtigt meldt ud, at der kl. 11:35 ville afgå en togbus til Svendborg fra banegården i Odense, hvilket ifølge det oplyste viste sig ikke at være tilfældet. Herefter er det vores opfattelse, at det reelt ikke var muligt for klageren at gennemføre rejsen med mindre hun tog en taxa helt til Svendborg. Vi har herved lagt vægt på følgende: Klageren fik af taxachaufføren oplyst, at hun med taxa til Odense Sygehus ikke kunne nå togbus-sen som planlagt. Vi finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at betvivle denne oplysning. Hvis klageren havde benyttet bybuslinje 51, som afgik kl. 11:58 med ankomst til Odense Sygehus st. kl. 12:19, hvorefter hun skulle med en togbus, ville hun ikke have nået færgen kl. 13:05, idet der fremgår af ovennævnte, at togbussen havde en estimeret rejsetid på 1 time og 6 minutter. Klageren ville dermed først have nået færgen kl. 15:05 og ville ud af en samlet planmæssig rejse-tid på knapt 4 timer være blevet forsinket 2 timer. Det er ankenævnets opfattelse, at en forsinkelse af denne varighed ville have indebåret et an-svarsgrundlag for DSB, og at DSB herefter skal godtgøre klagerens andel af taxaregningen, sva-rende til 1/3 af 747 kr., i alt 249 kr. Fra dette beløb skal fratrækkes prisen for rejsen på klagerens rejsekort (77 kr. hvis der ikke er optjent rabattrin) på strækningen Odense Banegård – Svendborg st., som hun skulle have betalt ved en planmæssig afvikling af rejsen. Da DSB allerede har udbetalt 167 kr. til klageren, svarende til prisen for en taxa mellem banegården og sygehuset, resterer der alene 5 kr., som DSB skal betale. Klageren kan ikke gøre krav på, at DSB skal godtgøre hendes udlæg for de to medpassagerer, som i øvrigt efter det oplyste har fået udbetalt rejsetidsgodtgørelse af DSB. Da klageren har fået medhold i den del af klagen, som vedrører hendes andel af udgifterne til taxaregningen, tilbagebetales klagegebyret. DSB er ikke forpligtet til at betale de medrejsendes andel af taxaregningen og har kompenseret næsten 100 % af klagerens andel af regningen. Herefter skal DSB ikke betale 10.000 kr. i omkostninger for sagens behandling i ankenævnet.