Rejsekort
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Manglende straks-check-ind |
2019-0186
Movia havde ikke tilvejebragt et grundlag, som afkræftede klagerens forklaring om, at hun passerede bussens check-ind-stander og stillede sig lige bag chaufføren for at lade andre passagerer komme forbi, mens hun fandt sit rejsekort i tasken, hvorefter hun checkede ind 14 sekunder efter bussen havde forladt stoppestedet. Ankenævnet udtalte endvidere kritik af Movias indledende sagsbehandling. Klageren medhold |
11. december 2019 | Movia | Klager medhold |
Rejst på andens personlige rejsekort |
2019-0195
Metro Service anmodede om genoptagelse af sagen, som blev afgjort den 30.oktober 2019, hvor nævnet fastslog, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. Ankenævnet udtalte følgende i genoptagelsessagen: "I DOT’s område, hvor der ikke optjenes eller ydes rabat på rejsekort, rejser en passager på et rejsekort personligt til samme pris som på et rejsekort FLEX og et rejsekort anonymt. Et rejsekort personligt må derfor antages alene at have den funktion, at hvis kortet mistes, kan kortet ikke misbruges af tredjemand, hvis pågældendes identitet kontrolleres i en kontrolsituation. Men i en situation som den i sagen foreliggende, hvor indehaveren af et rejsekort personligt er med på rejsen og er indforstået med, at rejsekortet anvendes som rejsehjemmel for tredjemand, kan det efter ankenævnets overbevisning udelukkes, at der er tale om misbrug af rejsekortet. Man opnår ikke en større rabat ved at have et personligt rejsekort, men man hindres til gengæld efter rejsereglerne i at have nogen med på kortet uden også selv at være checket ind, uanset at man anden gyldig rejsehjemmel ud over rejsekortet. Ankenævnet finder på den baggrund at håndhævelsen af reglen om, at den først indcheckede passager på rejsekort personligt altid uden undtagelse er indehaveren selv, ikke er tilstrækkelig saglig og rimelig. Ankenævnet finder videre, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er det fornødne grundlag for at sondre mellem et rejsekort personligt og et rejsekort flex. På et rej-sekort flex ville klagerens mor have rejst til samme pris, som på svigerdatterens personlige rejse-kort. Ankenævnet finder derfor, at Metro Service ikke har mistet penge ved, at de to typer rejsekort sidestilles på den konkrete rejse, fordi der isoleret set blev betalt korrekt pris for rejsen. Ankenævnet medgiver, at der er tale om en praksisændring i forhold til den tidligere afgørelse 2018-0142, og ankenævnet har heller ikke pålagt Metro Service at betale sagsomkostninger. Ankenævnet bemærker, at det fortsat er berettiget at pålægge kontrolafgiften i selve kontrolsituationen, hvor kortholderen medbringer en rejseledsager, som ikke er checket med ind på det personlige rejsekort, selv om kortholderen foreviser anden gyldig rejsehjemmel, og at det først er i back office, at selskabet skal foretage en bedømmelse af, om de konkrete omstændigheder inde-bærer, at kontrolafgiften skal frafaldes. Ankenævnet bemærker videre, at nærværende afgørelse alene finder anvendelse på rejser i DOT-området, hvor der ikke optjenes eller ydes rabat på rejsekort." |
11. december 2019 | Metro Service | Klageren overvejende medhold |
Check-ud i stedet for check-ind /check ud i stedet for skifte-check-ind |
2019-0213
Klageren havde sin opmærksomhed rettet mod Metroen som ankom til perronen og se ikke, at hun checkede ud i stedet for at foretage et skiftecheck ind |
11. december 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
2019-0225
En 80-årig passager glemte at checke ind. Kontrolafgiften blev fastholdt. |
11. december 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2019-0106
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klagerens rejsekort anonymt var indstillet til barn og kunne ikke checkes ind som voksen på grund af for lav saldo. Klageren ikke medhold |
30. oktober 2019 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |
Spærring af rejsekort |
2019-0112
Klageren fik ikke medhold i, at spærringen af hans rejsekort grundet manglende check ud ikke var berettiget. Check Udvej-appen er et tilbud og en nødløsning, men erstatter ikke passagerens pligt til selv at undersøge sin rejsekorthistorik, hvori klageren havde kunnet se, hvornår han manglede at checke ud. |
30. oktober 2019 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Beløb overført til rejsekortkontoen men ikke trukket fra den tilknyttede bankkonto |
2019-0113
Opkrævning på 300 kr. vedrørende tank-op-aftale. Det var dokumenteret via klagerens rejsekorthistorik, at hun havde rejst for beløbet, men optankningen havde ikke kunnet hæves på det tilknyttede betalingskort, fordi klageren ikke havde oplyst til Rejsekort Kundecenter, at hun havde fået nyt betalingskort. Ankenævnet kunne ikke tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger. Klageren ikke medhold |
30. oktober 2019 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Rejst på andens personlige rejsekort |
2019-0195
Passageren rejste på sin svigerdatters personlige rejsekort, og svigerdatteren havde sit eget pendlerkort til de samme zoner, som de rejste i. Ankenævnet fandt, at det i kontrolsituationen var berettiget at udstede en kontrolafgift, men at Metro Service skulle frafalde denne i den efterfølgende sagsbehandling, da der var betalt korrekt pris for rejsen: "Det fremgår tydeligt af de regler, som regulerer passagerens brug af rejsekort personligt, at den, som først er checket ind, altid er kortindehaveren selv. Herefter havde klagerens mor ikke gyldig rejsehjemmel, når der kun var checket én voksen ind på det personlige rejsekort tilhørende klagerens ægtefælle, og kontrolafgiften blev dermed i selve kontrolsituationen pålagt med rette. Imidlertid fremgår det af sagen, at klagerens ægtefælle selv havde et gyldigt pendlerkort til zonerne 01 og 02, og hun havde således via pendlerkortet betalt korrekt pris for sin rejse. Hvis der i en situation som den foreliggende stilles krav om, at en passager, som har sin egen gyldige rejsehjemmel, også skal checke sig ind på sit personlige rejsekort udover en medrejsende, vil der reelt blive betalt for tre passagerer, nemlig én på pendlerkort og to på rejsekort. I den konkrete sag blev der betalt for én voksen på rejsekort og én voksen på pendlerkort – altså den korrekte pris i kroner for klagerens mor og klagerens ægtefælle. Herefter er det ankenævnets opfattelse, at Metro Service skal frafalde kontrolafgiften på 750 kr. Det fremgår af rejsekorthistorikken, at der ved skift fra S-tog til metroen ikke blev foretaget et skiftecheck ind, således som de Fælles Landsdækkende Rejseregler foreskriver. Når der ikke fore-tages skiftecheck ind, kan passageren blive pålagt en kontrolafgift på 10 kr. Da klagerens mor havde gyldig rejsehjemmel ved at være checket ind på rejsekortet, men ikke foretog et skiftecheck ind, kan Metro Service pålægge hende en kontrolafgift på 10 kr. For så vidt angår klagen over stewardens adfærd bemærker ankenævnet, at klageren ikke næv-nede noget i klagen til Metro Service og først nævnte dette i sin anden henvendelse til ankenævnet. Da Metro Service endvidere har undskyldt, hvis de følte sig truet, finder ankenævnet ikke an-ledning til at foretage sig yderligere. Ankenævnet bemærker, at selv om der i rejsereglerne er bestemmelser om, at et rejsekort per-sonligt kan inddrages, hvis der foreligger begrundet mistanke om misbrug, og at et muligt misbrug anmeldes til politiet, vil der i en sag som den foreliggende, hvor der er tale om familiemedlemmer, som rejser sammen, efter ankenævnets opfattelse ikke være belæg for at statuere begrundet mis-tanke. Det er derfor uhensigtsmæssigt og kan være kritisabelt, hvis en steward af egen drift oplyser om mulige strafferetlige konsekvenser/strafferammen ved misbrug af et rejsekort. For så vidt angår sagsomkostninger til ankenævnet, frafaldes disse, idet der for så vidt var tale om klare rejseregler, som klagerens mor sad overhørig. |
30. oktober 2019 | Metro Service | Klageren overvejende medhold |
Rejst på andens personlige rejsekort |
2019-0060
Kontrolafgift for at rejse på sin mors personlige rejsekort. Klageren ikke medhold. |
11. september 2019 | Arriva Tog (nu GoCollective) | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ud i stedet for check-ind /check ud i stedet for skifte-check-ind |
2019-0063
Klageren checkede ind på sit rejsekort i bus i zone 02 og checkede ud i zone 01. Hun steg derefter straks på metroen i zone 01 uden at have foretaget korrekt skiftecheck ind (og uden at have foretaget almindeligt check ind). Efter kontrol i zone 01, hvori destinationen lå (ved hendes bopæl), blev hun pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet fastslog, at kontrolafgiften i selve kontrolsituationen var berettiget, men at Metro Service skulle nedsætte kontrolafgiften til 10 kr. for manglende skiftecheck ind, idet nævnet udtalte: Ankenævnet har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at Metro Service Back Office ved klagens behandling kunne se af rejsekorthistorikken, at klageren checkede ind i zone 02 og checkede ud i bussen i zone 01, få minutter inden hun i zone 01 fortsatte rejsen med metroen. Hvis klageren havde husket at checke ind, ville rejsen ifølge ”transittidsreglen” være blevet beregnet som en ”fortsat rejse” til samme pris, som den reelt blev beregnet til, og som den ville være beregnet til ved korrekt skiftecheck ind. Ankenævnet har derudover lagt afgørende vægt på, at klageren påbegyndte sin rejse i zone 02 og checkede ud i zone 01, hvor hendes rejsehjemmel blev kontrolleret, samt at det kan lægges til grund, at hun skulle til Lergravsparken st. i zone 01, hvor hendes bopæl er. Klageren har derfor isoleret set betalt korrekt pris for rejsen, nemlig for zonerne 01 og 02. Ankenævnet har endvidere tillagt det vægt, at der ikke umiddelbart ses risiko for omgåelse, efter-som klageren påtog sig en risiko ved at checke ud, når rejsen skulle fortsættes, og dette i kontrol-situationen blev korrekt sanktioneret med en kontrolafgift på 750 kr. Ankenævnet bemærker, at trafikvirksomhederne blandt andet i de tilfælde, hvor passageren efter check ud fortsætter rejsen ud over den pris, som er trukket på rejsekortet, kan fastholde kontrolafgiften på 750 kr. Efter omstændighederne skal Metro Service ikke betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet for tabt sag. |
11. september 2019 | Metro Service | Klager medhold |
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler |
2019-0079
Klageren havde ikke aktiveret en ny pendler-periode. Det fremgik af en sms fra Rejsekort Kundecenter til klageren, at den nye pendler-periode skulle aktiveres med et check-ind efter den igangværende periodes udløb. Klageren ikke medhold. |
11. september 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Udløbet Rejsekort |
2019-0084
Klageren kunne ikke checke ind, fordi rejsekortet var udløbet. Klagerens hustru, som var indehaver af det benyttede rejsekort flex, havde modtaget oplysning fra Rejsekort Kundecenter om udløbsdatoen. Klageren ikke medhold. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0091
Klageren steg på bussen ad midterdørene med en barnevogn, som hun skulle stille fra sig for at checke ind oppe ved chaufføren. Ifølge klageren stod der andre passagerer på , og sønnen var urolig, hvorfor hun ikke kunne forlade ham. Ved det efterfølgende stoppested 4 minutter og 10 sekunder senere var hun fortsat ikke checket ind, og hun blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift. Denne fastholdt ankenævnet. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0098
Klageren havde i sin første henvendelse vedrørende kontrolafgiften til Movia oplyst, at han sad på sædet, ledte efter rejsekortet i sin rygsæk og derefter rejste sig for at checke ind. Senere ændrede han dette til, at han i samme bevægelse stillede rygsækken på sædet, fandt rejsekortet og checkede ind. Kontrolløren havde noteret, at klageren først rejste sig, da han fik øje på kontrolløren og forsøgte at komme af bussen, hvilket ikke lykkedes, da dørene lukkede og bussen kørte. Først derefter havde klageren checket ind. Ankenævnet lagde vægt på klagerens første forklaring og fastholdt kontrolafgiften. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2019-0108
Den 78-årige klager var ikke checket ind på sit rejsekort anonymt på grund af for lav saldo. Klageren var bekendt med, at der kræves et minimumsbeløb for at checke ind, og med en startsaldo på 100 kr. kunne hun ikke efter tre foretagne rejser berettiget have en forventning om, at der fortsat var penge nok på rejsekortet til at checke ind. |
11. september 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
2019-0110
Klagen havde holdt rejsekortet to gange op foran automaten for at checke sig selv og ægtefællen ind, hvorefter displayet havde skrevet, at kortet allerede var checket ind. Da klagerne ikke havde fulgt anvisningen for korrekt check ind af flere rejsende, fastholdt ankenævnet kontrolafgiften. |
11. september 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Udløbet Rejsekort |
2019-0127
Klagerens rejsekort anonymt udløb efter 5 år, hvorfor han ikke kunne checke det ind. Beskeden på skærmen var "Ugyldigt kort. Prøv et andet kort". Men da klageren i rejsekortautomaten kunne se, at der var en saldo på 180 kr., regnede han med, at der var tale om en teknisk fejl og steg om bord på toget. Et flertal fandt, at klageren ikke kunne regne med at have gyldig rejsehjemmel, da han steg om bord og fastholdt kontrolafgiften. Et mindretal fandt, at når Rejsekortsystemet udbyder et rejsekort anonymt, er det af afgørende betydning for brugeren at få de mest relevante beskeder på skærmen ved den faktiske anvendelse af rejsekortet. Dette fik klageren ikke, hvorfor kontrolafgiften skulle frafaldes. Der blev afsagt kendelse efter stemmeflertallet. |
11. september 2019 | DSB S-tog | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Manglende straks-check-ind |
2019-0136
Klageren forsøgte på en stander på perronen at checke ind, men da det ikke lykkedes, steg han om bord på toget for at stige af på næste station og forsøge check ind. Inden blev han mødt af kontrollør og blev pålagt en kontrolafgift. I klagen til ankenævnet gjorde han gældende, at han var på vej til automaten for at købe en billet, men dette stemte ikke overens med togets log og kontrolafgiftens tidspunkt. |
11. september 2019 | Lokaltog A/S | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
2019-0028
Kontrolafgift grundet manglende check ind af flere rejsende på rejsekort. |
19. juni 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Hørt lyd fra en anden stander / hørt forkert lyd |
2019-0049
Kontrolafgift grundet manglende registrering af check ind på rejsekort. |
19. juni 2019 | Arriva Tog (nu GoCollective) | Trafikvirksomheden medhold |
Vilkår og betingelser |
2019-0062
Kontrolafgift nedsat til et administrationsgebyr på 125 kr. grundet manglende omstilling af rejsekort anonymt til høj forudbetaling i forbindelse med rejse fra Fyn til Sjælland. |
19. juni 2019 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Check-ind af flere rejsende |
2019-0072
Kontrolafgift grundet manglende check ind af to rejsende. |
19. juni 2019 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2019-0077
To kontrolafgifter grundet manglende straks-check ind af rejsekort. |
19. juni 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Spærring af rejsekort |
2018-0226
Spærring af rejsekort efter gentagne undladt check-ud på kortet. Klageren ønsker kompensation på 600 kr. for udgifter forbundet med spærringen af rejsekortet, da klageren påstår, at hun ikke har modtaget advarsler om manglende check-in. |
8. maj 2019 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2018-0281
Kontrolafgift grundet manglende straksbillettering - klageren glemte at checke ind, men checkede ind, da han så kontrollørerne. |
8. maj 2019 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |