Gå til sidens indhold

Information

Telefontiden er lukket fra og med fredag den 20. december 2024 indtil den 7. januar 2025

Kontrolafgift

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Manglende zone på periodekort 2019-0075
Kontrolafgift grundet rejse i zone uden for rejsekort pendlers gyldighedsområde.
19. juni 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2019-0086
Kontrolafgift grundet køb af mobilbillet efter påstigning.
19. juni 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Billet udløbet 2019-0092
Kontrolafgift grundet udløbet billet.
19. juni 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0246
Kontrolafgift grundet manglende modtagelse af mobilbillet på telefonen inden ombordstigning. Klageren ønsker, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, da han påstår, at sønnen havde betalt for billetten og fået den leveret inden kontrolafgiftens udstedelse.
8. maj 2019 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Medtog forrige passagers kvittering 2018-0268
Kontrolafgift for at have medtaget en anden passagers p-billet fra billetautomaten. Klageren ønsker, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, da han gør gældende, at han havde købt en billet i billetautomaten.
8. maj 2019 DSB Fjern- og Regionaltog Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2018-0269
Kontrolafgift grundet rejse i en zone, hvortil hendes periodekort ikke var gyldigt. Klageren ønsker, at hun måtte omlægge den vanlige rejse grundet strejke hos DSB.
8. maj 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende tillægsbillet 2019-0006
Kontrolafgift grundet forevisning af 1 zones tilkøbsbillet til DSB Orange-billet. Klageren ønsker, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, da de ikke vidste om billetten gyldig og derfor spurgte en steward, inden toget satte i gang.
8. maj 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Faldt i søvn / var fuld 2019-0027
Kontrolafgift grundet manglende zone på kontantbillet. Klageren faldt i søvn og kørte for langt.
8. maj 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Medtog forrige passagers kvittering 2019-0037
Kontrolafgift grundet manglende forevisning af rejsehjemmel. Klageren medtog en tidligere kundes kvittering fra billetautomaten.
8. maj 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Utilstrækkelig information 2018-0261
Metro Service anmodede om genoptagelse af sagen vedrørende sagsomkostningerne på 10.000 kr. , idet der var tale om praksisændring i ankenævnet, og da kontrolafgiften var pålagt i den ånd, som vejledningsdokumentet var skrevet i. Ankenævnet fastholdt sagsomkotsningerne med den begrundelse, at der ikke var tale om en praksisændring i nævnet, idet de sager, som ankenævnet tidligere havde afgjort om sammenlægning af enkeltbilletter på papir eller mobilen, ikke vedrørte en enkelt passagers køb flere 1-zones tilkøbsbilletter, men enten flere rejsende sammen eller én rejsende som havde købt flere enkeltbilletter.
8. maj 2019 Metro Service Afslag på genoptagelse
Hvilken telefon blev billetten købt fra 2018-0280

Genoptagelsessag for så vidt angik idømte sagsomkostninger.

8. maj 2019 Movia Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2018-0224
Ankenævnet genoptog sagen, da Metro Service gjorde gældende, at afgørelsen var truffet på et forkert grundlag, fordi det fremlagte foto ikke var taget af stewarden, men af klageren. Ankenævnet fastholdt afgørelsen med følgende præcisering:"Ankenævnet lagde i afgørelsen af 6. marts 2019 til grund, at klagerens Jojo-kort var blevet fotograferet af stewarden ved kontrollen. Det fremgår imidlertid af stewardens foto, at han kun fotograferede den side af plasticslippen, hvori der befandt sig en kvittering for betaling af den udløbne periode på Jojo-kortet. Stewarden skrev som begrundelse for kontrolafgiften ”PK Udløbet”, som betyder periodekort udløbet, og stewarden er ikke efterfølgende blevet spurgt om sin erindring om, hvad der blev forevist i kontrolsituationen. Det er efter ankenævnets opfattelse herefter ikke usandsynligt, at stewarden alene fandt det nødvendigt for at begrunde sin kontrolafgift, at han fotograferede den del af slippen, hvori den udløbne kvittering befandt sig. Det er Metro Service anførte om, at man ville have kunnet skimte en flig af Jojo-kortet, hvis det havde været i den anden slip, medfører efter ankenævnets opfattelse ikke, at det dermed kan konstateres som utvivlsomt, at klageren ikke medbragte kortet, eller at kortet ikke befandt sig i slippen. Det kan være, at kortet ikke kom med på billedet, fx fordi stewarden bøjede slippen lidt bagover, hvorved kortet ikke ville være synligt. Klageren har ikke kommenteret Metro Services anmodning om genoptagelse, men hun anførte i sine oprindelige bemærkninger i ankenævnssagen dateret den 5. december 2018 nederst side 1, at hun havde Jojo-kortet på sig tillige med kørekort og bankkort og dermed kunne have vist, at Jojo-kortet i den konkrete sag kunne anses for at være et personligt kort, fordi disse tre kort tilsammen med SMS om kortets aktivering ville vise, hvem hun var, og at kortet var aktivt. På den baggrund finder ankenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ikke foreviste Jojo-kortet. Klageren var i situationen ikke herre over, hvad stewarden valgte at fotografere, og Metro Service er som professionel part nærmest til at dokumentere, hvad der er blevet forevist for stewarden." Da der var tale om en praksisændring skulle Metro Service ikke betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.
8. maj 2019 Metro Service Klager medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0131
Kontrolafgift grundet manglende modtagelse af mobilbillet inden påstigning.
6. marts 2019 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2018-0138
Nedsat kontrolafgift på 125 kr. pålagt DSB, der ikke leverede et nyt ungdomskort, da betalingen ikke kun trækkes fra betalingskortet. DSB gav ikke meddelelse til klageren, men til klagerens 16-årige søn, hvis e-mail man anmodes om at oplyse ved oprettelsen af aftalen. DSB kunne fastholde den nedsatte kontrolafgift, og ABTM anbefaler, at der gives mulighed for også at sende oplysningerne om manglende betaling til værgen/forælderen.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende fornyelse af periodekort / periodekort udløbet 2018-0204
Kontrolafgift grundet manglende rejsehjemmel. Klageren glemte sin pung i butik og kørte tilbage efter pungen uden billet. Klageren viste et udløbet periodekort. Trafikselskab medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2018-0214
Kontrolafgift grundet rejse uden for gyldig zone på periodekort. Trafikvirksomhed medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Billet/periodekort udløbet 2018-0224
Ankenævnet nedsatte kontrolafgiften til 125 kr. svarende til efterfølgende indsendelse af gyldig, personlig rejsehjemmel, idet klageren havde fornyet Jojo-kortet og betalt for rejsen, men glemt at bede buschaufføren i Sverige om at udskrive en kvittering, og da klageren medbragte Jojo-kortet i metroen, hvor stewarden fotograferede det i forbindelse med kontrollen, samt at der i det konkrete tilfælde ikke var mulighed for omgåelse af rejsereglerne, fx på den måde, at to passagerer kunne rejse på henholdsvis Jojo-kortet og kvitteringen, som ikke er en selvstændig billet, og derfor ikke kan anvendes som rejsehjemmel. Da der var tale om en praksisændring skulle Metro Service ikke betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet. Metro Service bad efterfølgende om genoptagelse, da det fremlagte foto af Jojo-kortet ikke var taget af stewarden, men var indsendt af klageren.
6. marts 2019 Metro Service Klager medhold
Forkert antal zoner 2018-0228
Kontrolafgift grundet, at klageren havde klippet 2*2 zoner på sit mobilklippekort til en rejse, som krævede 3 zoner. Klageren gjorde gældende, at der ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om den ændrede regel om, at billetter kunne kombineres, hvis blot det samlede antal zoner passede. Trafikvirksomheden medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Bankkvittering ikke nok 2018-0229
Kontrolafgift grundet manglende rejsehjemmel. Klageren købte to billetter i billetautomaten, men medtog kun den ene. Trafikselskab medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2018-0259
Kontrolafgift grundet modtagelse af mobilbillet efter påstigning. Trafikvirksomhed medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Utilstrækkelig information 2018-0261
Klageren skulle købe 2 tillægszoner til sit periodekort og købte disse som 2x1 tillægszone, i stedet for rettelig 2 almindelige zoner. Ankenævnet fandt, at den kontrolafgift, som han var blevet pålagt i metroen skulle frafaldes, da det ikke var logisk for passageren, at man skulle købe en almindelig billet inden for sit periodekorts gyldighedsområde, som man allerede havde betalt for, at klageren havde betalt korrekt pris for rejsen, at der var tale om nyligt ændrede regler i vejledningsdokumentet, hvis formål ikke hindrede risiko for omgåelse, som Metro Service gjorde gældende, samt at ordlyden om tilkøb af zoner kunne opfattes som gjort af klageren. Metro Service blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.
6. marts 2019 Metro Service Klager medhold
Bankkvittering ikke nok 2018-0276
Kontrolafgift grundet, at klageren ikke havde billet, men ved en fejl havde medtaget en tidligere kundes kvittering. Trafikselskab medhold.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Hvilken telefon blev billetten købt fra 2018-0280
Klageren rejste med sin søster fra Aarhus til København, og søsteren havde købt billetter til dem begge på sin mobiltelefon. Da søsteren steg af toget undervejs, videresendte hun klagerens billet til klagerens telefon. Klageren overførte derpå penge for billetten til søsteren via mobilepay. Efter omstigning til bus, blev klageren pålagt en kontrolafgift, da mobilbilletter ikke må videresendes. Ankenævnet besluttede, at Movia skulle frafalde kontrolafgiften og betale 10.000 kr. i sagsomkomkostninger til ankenævnet og udtalte følgende: "Udgangspunktet er, at når kunden køber en mobilbillet via DSB’s app, skal handelsbetingelserne accepteres. I disse står under leveringsbetingelser”, at kopiering, ændring eller videresendelse af appbilletter ikke er tilladt, samt at billetter ikke kan flyttes til en anden mobiltelefon, da billetter er knyttet til det mobilnummer, som de blev købt på. Forbuddet mod videresendelse fremgår også af de Fælles Landsdækkende Rejseregler pkt. 4.2.3. Det er ankenævnet bekendt, at indførelse af denne regel beroede på, at der tidligere var sket omfattende snyd med mobilbilletter, som var blevet videresendt til andre telefoner, hvorefter flere passagerer havde rejst på samme billet. Kontrolafgiften til klageren for manglende gyldig rejsehjemmel blev herefter i kontrolsituationen pålagt med rette. Under selve købsflow’er får kunden ikke nogen pop-up-besked om, at videresendelse ikke må ske, og dette fremgår heller ikke direkte af billetten. DSB har oplyst, at der i den kommende opdatering af app’en vil komme en advarselsbesked om videresendelse, hvis kunden tager et skærmdump på en ios-baseret enhed, og at det på android-baserede enheder slet ikke vil være muligt at tage et skærmdump. I den konkrete sag er der leveret to helt ens DSB standardbilletter på hver 388 kr. til søsterens telefon, og det savner mening, at én passager alene skulle anvende to billetter. Der er fremlagt dokumentation for overførsel af 388 kr. samme eftermiddag fra klageren til søsteren forud for kontrollen, og prisen for billetten er ikke tilbagebetalt af DSB. På den baggrund sammenholdt med sagens øvrige konkrete oplysninger lægger ankenævnet til grund, at klageren og søsteren har betalt for deres rejse fra Aarhus til København (A-F), og at der ikke er andre, som har rejst på de to pågældende billetter. Det er en hovedbetingelse i den kollektive transport, at passageren betaler for sin rejse, og da hovedhensynet bag forbuddet mod videresendelse (omgåelse af betalingspligten) således ikke anses for at være tilsidesat, er det ankenævnets opfattelse, at der i denne helt konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften skal frafaldes. Ankenævnet understreger, at det med denne afgørelse ikke er statueret, at passagerer under andre omstændigheder vil kunne anvende en videresendt mobilbillet som rejsehjemmel, og ankenævnet understreger videre, at det var berettiget i selve kontrolsituationen at udstede en kontrolafgift. Movia anmodede derefter om genoptagelse af sagen for så vidt angik sagsomkostningerne, idet der var tale om overtrædelse af en klar rejseregel. Ankenævnet frafaldt disse.
6. marts 2019 Movia Klager medhold
Troede der kunne købes billet om bord 2018-0282
Kontrolafgifter til to turister, der ikke var dansktalende, da de ikke kunne finde billetautomaten og troede, at man kunne købe billetter ombord. De forblev på metroen i 6 stop.
6. marts 2019 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Kvittering for køb af klippekort / billet 2018-0044
Nævnet afslog at genoptage sagens behandling med den begrundelse, at det udtrykkeligt stod anført i de interne retningslinjer for selskaberne, at billetter var gyldige uanset rejseretning i metro.
1. februar 2019 Metro Service Afslag på genoptagelse