Afgørelser

Klageren mistede sit Rejsekort Personligt efter at have checket det ind. Hun ringede ind og fik spærret kortet, og kunne ikke vise kortet ved den efterfølgende kontrol. DSB nedsatte kontrolafgiften først til 150 kr., svarende til et ekspeditionsgebyr på 125 kr. og restbetaling for rejsen, hvilket de dog ikke forklarede klageren. DSB nedsatte efterfølgende kravet til 125 kr., og klageren forstod derfor ikke, hvorfor de ikke kunne fjerne kravet helt. Ankenævnet fastholdt, at DSB var berettiget til et ekspeditionsgebyr, da klageren ikke havde forevist rejsehjemmel ved kontrollen, men DSB skulle godtgøre klagerens udgift til at klage til ankenævnet på 80 kr., da de ikke havde begrundet deres afgørelser godt nok.

Klageren skulle først sige farvel til en ven inden han orienterede sig i bussen for at checke ind.

Rejsekort kunne ikke checkes ind grundet for lav saldo, og klageren havde ikke tanket op efter at have fået besked om dette ved det foregående check ud.

Kontrolafgift for manglende check ind på Rejsekort. Der var ikke registreret et check ind i Back-Office.

Klageren kunne ikke aktivere den nye pendlerperiode, som han havde købt til sit Rejsekort med Pendler Kombi, fordi saldoen på Rejsekortet var for lav til at checke ind. Da der altid kræves check ind, skrifte check ind og check ud for Rejsekort med Pendler Kombi, og da klageren fik besked på kortlæserens display om den lave saldo, fandt ankenævnet, at klageren selv bar ansvaret for, at han ikke kunne aktivere sin nye pendlerperiode.

Klageren og hans hustru medtog 2 rejseplaner fra DSB's billetautomat i ankomsthallen i lufthavnen i stedet for de billetter, som de lige havde købt, og ved kontrol i Metroen blev de derfor pålagt hver en kontrolafgift på 750 kr. for ikke at kunne forevise gyldig rejsehjemmel. Et flertal i ankenævnet fandt, at hvis parret havde set på de papirlapper, som de medtog, burde det have stået klart for dem, at det ikke var de købte billetter. Disse medlemmer lagde vægt på, at der hverken fremgik pris, antal zoner eller tidsgyldig, som normalt fremgår af en billet, og endvidere stod der ”Rejseplan” og ikke ”billet” på papirlapperne. Et mindretal i ankenævnet fandt, at det ikke fremgik tydeligt af de printede rejseplaner, at disse ikke gjaldt som billetter, da dette ikke stod direkte anført noget sted på papirlapperne, som – uanset, at der øverst stod Rejseplan Københavns Lufthavn-Lyngby – havde udseende af billetter til parrets rejse. På denne baggrund, og da klageren havdegodtgjort at have foretaget et køb i DSB-billetautomaten svarende til prisen for to 5-zoners pensionistbilletter, fandt disse medlemmer i den helt konkrete sag, at Metro Service skulle frafalde kontrolafgiften. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet. DISSENS

Klageren checke ikke ind i bussen, som krævet, og derved blev hendes nye pendlerperiode ikke aktiveret. Ikke medhold.

Ifølge klageren var han i gang med at købe mobilbilletter til sig selv og sin hustru, da de steg ombord på Metroen. Imidlertid fremgik det af loggen for købet sammenholdt med Metroens dørrapport, at klageren i strid med rejsereglerne først havde påbegyndt købet efter, at Metroen havde forladt perronen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, som parret var blevet pålagt.

Kontrolafgift for manglende straks-billettering. Klageren havde for lav saldo på sit Rejsekort til at checke ind, men gik alligevel ind i bussen og satte sig på et sæde. Da der var kontrollører ombord på bussen, rejste hun sig igen og gik op til chaufføren for at købe en billet. Ikke medhold

Kontrolafgift for manglende check ind i Odense Letbane, hvor der skal checkes ind på perronen før påstigning. Ikke medhold

Kontrolafgift for at bestille mobilbillet ombord på bussen efter afgang fra stoppestedet. Ikke medhold

Klageren var ombord på bussen i ca. 6 minutter, før han købte en mobilbillet efter, at kontrollører var steget på bussen. Ikke medhold

Klageren steg ombord på bussen og satte sig i strid med rejsereglerne på et sæde, før hun checkede sit Rejsekort ind. Selv om hun checkede ind kun 6 sekunder efter bussen afgang fra stoppestedet, fastholdt ankenævnet den kontrolafgift, hun var blev pålagt i anledning af ikke at have checket ind straks, da hun steg på bussen.

Klagen vedrørte spørgsmålet om Flixbus' vouchers er omfattet af Betalingsloven om ikke-elektroniske penge. Ankenævnet afviste sagen som henhørende under Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med Betalingsloven. Ankenævnet udtalte: "Det er ankenævnets opfattelse, at sagens hovedspørgsmål er, om klageren har et retskrav på at få udbetalt kontanter i stedet for voucheren i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (betalingsloven) § 96, stk. 2, i en situation, hvor kunden selv har afbestilt busrejsen.

Det afledte spørgsmål er herefter, om der er et krav på renter efter renteloven ved forsinket kontant udbetaling af værdien af den pågældende voucher.

Det er ankenævnets opfattelse, at det kræver en nærmere fortolkning af betalingslovens § 1 stk. 5, om en voucher fra Flixbus er en ikke-vederlagsfri elektronisk tjeneste, hvilket igen er afgørende for, om betalingslovens § 96, stk. 2, finder anvendelse, hvorefter der er et krav på at få udbetalt kontanter i stedet for en voucher. Ankenævnet bemærker, at Forbrugerklagenævnets flertalsafgørelse af 1. juli 2021 (gengivet nedenfor på side 14) i sagen om, at man som passager har krav på udbetaling af værdien af en voucher fra et flyselskab, ikke er direkte sammenlignelig med nærværende sag, idet sagen for Forbrugerklagenævnet angik en voucher udstedt i anledning af flyselskabets aflysning af flyrejsen.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af betalingslovens kapitel 6 og dermed betalingslovens § 96, jf. § 144. Forbrugerombudsmanden skal således bedømme, om et forhold falder inden for dette kapitel, hvilket kræver en fortolkning af loven, der falder uden for ankenævnets kompetence.

Allerede fordi ankenævnet ikke kan tage stilling til hovedspørgsmålet, om klageren har et retskrav på at få udbetalt kontanter for voucheren, tager ankenævnet ikke stilling til spørgsmålet om et eventuelt krav på renter efter rentelovens bestemmelser.

Selv om Forbrugerombudsmanden tidligere har afvist at behandle klagerens sag med henvisning til manglende ressourcer, falder sagen uden for ankenævnets kompetence.

Til orientering kan ankenævnet oplyse, at en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden ikke afskærer parterne fra efterfølgende at anlægge sag ved domstolene om de forhold, som sagen har vedrørt.

I et sådant tilfælde henvises klageren til at søge yderligere oplysning om eventuel bistand i forbindelse med sagsanlæg fx på www.domstol.dk, www.advokatnoeglen.dk og /eller eget forsikringsselskab om eventuel forsikringsretshjælp."

Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for, at Sydtrafik Flextrafik skulle godtgøre klagerens udgifter til togbilletter, som følge af at han ikke nåede sin færge med den taxa, han havde bestilt. Ankenævnet udtalte blandt andet: "Men som følge af at færgen havde planmæssig afgang kl. 20:05, og seneste mødetid for passageren var 15 minutter før, kl. 19:50, ville klageren selv med flexbilens rettidige ankomst til færgelejet 20:05 være forsinket både i forhold til færgens afgang og i hvert fald i forhold til mødetiden kl. 19:50. Herefter finder vi, at der foreligger en sådan grad af egen skyld hos klageren, der selv havde fastsat tidspunktet kl. 20:05 for Flexbilens ”seneste ankomst” til færgelejet, at Sydtrafik Flextrafik ikke er forpligtet til at godtgøre klagerens merudgift på 212 kr. til DSB-Ungbilletter fra Sønderborg til Odense. Vi kan ikke lægge til grund, at klageren i strid med de interne instrukser i Sydtrafik skulle have fået oplyst, at han ville kunne komme gratis til Odense, hvis han ikke nåede færgen."

Klagerens påstand om, at hun slet ikke rejste med bussen, fordi hun havde for lav saldo til check ind, og derfor steg af med det samme, blev ikke taget til følge af ankenævnet. Saldoen på hendes kort var tilstrækkelig.

Klageren gjorde gældende, at hans telefon var løbet tør for strøm, men loggen viste, at han slet ikke havde gennemført billetkøbet, der i øvrigt skete 2 timer inden hans rejse.

Klageren sagde, at langsomt netværk var skyld i, at billetten først blev registreret som leveret til telefonen efter hans påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, eftersom bussen var i fart, da billetten blev leveret til telefonen.

Klagerens søn checkede ind 21 sekunder efter bussens ankomst til stoppestedet og gik først forbi chaufføren uden at checke ind.

Klageren og ægtefællen fra England havde købt billetter for at rejse med S-tog og Metro. Undervejs i skiftet mellem tog og Metro, blev ægtefællerne væk fra hinanden på vej til lufthavnen. Klageren holdt ikke billetten, og han blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, fordi der var tale om en upersonlig billet, der kun er gyldig for ihændehaveren.

Klageren havde rejse på sit Rejsekort om formiddagen, hvor saldoen blev for lav til check ind. Han tankede ikke Rejsekort op, inden han skulle rejse om eftermiddagen. Han havde DOT-appen, men troede ikke den gjaldt i busser. Han havde ingen kontanter til at købe billet hos chaufføren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Klageren mistede sin billet undervejs på rejsen. Kontrolafgiften blev fastholdt, da kvittering for køb af en upersonlig billet, ikke kan fungere som rejsehjemmel.

Klageren var træt og glemte at checke ind.

Klageren ønskede, at hans rejse blev beregnet til en lavere pris, svarende til rejse inden for transittid, da forsinkelser med busserne var skyld i, at han ikke kunne følge sin planlagte rejseplan. Ankenævnet fastholdt, at rejserne skulle beregnes som separate rejser.

Klageren rejste på en Rejsetidsgarantibillet, som DSB havde udstedt fra en tidligere rejse med forsinkelser. Der opstod forsinkelser på den konkrete rejse, og klageren fik udstedt endnu en Rejsetidsgarantibillet, men klageren ønskede, at DSB skulle udstede en yderligere Rejsetidsgarantibillet, i stedet for den hun havde forspildt på den forsinkede rejse. Ankenævnet gav DSB medhold i deres afvisning af klagerens krav.