Gå til sidens indhold

Information

Ferielukket i uge 30-31. Closed during week 30 and 31

Afgørelser

Kategori Nummer Dato Selskab Resultat
Ansattes forpligtelser, opgaver, oplysningspligt 2016-0032
Klageren, som er ikke-dansktalende, ankom til Danmark og købte på et rejsekort anonymt hos en salgsmedarbejder i en 7/eleven på Københavns Hovedbanegård. Klageren talte engelsk under ekspeditionen. Da saldoen på rejsekortet efter nogle dage nåede ned på 69 kr., kunne hun ikke checke kortet ind, da rejsekort anonymt kræver en saldo på 70 kr. Hun steg herefter ombord på metroen uden gyldig rejsehjemmel, idet hun ikke forstod den danske tekst på displayet om for lav saldo. Nævnet fastholdt kontrolafgiften men henstillede til, at salgsmedarbejderne instrueres i at oplyse alle engelsktalende kunder om, at rejsekort kan indstilles til at vise al tekst på standeren på engelsk.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
JoJo-kort 2016-0033
Kontrolafgift for manglende forevisning af JoJo-kort kvittering. Efterfølgende indsendelse ikke accepteret, da kortet er upersonligt.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilperiodekort 2016-0037
Klageren manglede en zone på mobilperiodekort. Klagerens forklaring, om at en fejl i applikationen var skyld i forkert zone på det købte mobilperiodekort, ikke lagt til grund.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ikke fejl på maskinen 2016-0041
Klagerens søn steg på toget uden gyldig rejsehjemmel, klageren gjorde gældende, at billetautomaten var ude af drift. Logs fra automaten viste, at det havde der havde været købt billetter umiddelbart inden og efter sønnen steg på toget. Klageren ikke medhold.
14. juni 2016 Lokaltog A/S Trafikvirksomheden medhold
Glemt at stemple 2016-0047
Klageren stemplede ikke sit mobilklippekort, og blev herefter pålagt en kontrolafgift.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning 2016-0047
Klageren stemplede ikke sit mobilklippekort i applikationen DOT -mobilbilletter, og kunne dermed ikke forevise en gyldig mobilbillet ved kontrollen hun blev herefter pålagt en kontrolafgift.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2016-0060
Kontrolafgift for manglende check-ind. Rejsekort ikke registreret som checket ind i Back Office.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Medtog ikke alle billetter fra automaten 2016-0083
Kontrolafgift for manglende billet. Klageren købte to billetter en til sig selv og en til sin cykel, men medtog kun cykelbilletten.
14. juni 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Check-ud i stedet for check-ind /check ud i stedet for skifte-check-ind 2015-0104
Klageren foretog et check-ud i stedet for et skifte-check-ind. Klageren ville ved kontrollen forlade metroen for at checke-ind, men en politibetjent i civil var på stedet.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Efterfølgende indsendelse af periodekort/ungdomskort 2015-0127
Kontrolafgift for manglende forevisning af periodekort. Periodekortet ikke indsendt inden fristen på 14 dage.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Manglende zone på periodekort 2015-0150
Klageren var indehaver af et periodekort gyldigt i zonerne 01 og 02, men blev kontrolleret og pålagt en kontrolafgift i zone 03. Ved kontrollen foreviste hun udover sit periodekort et klippekort, som ikke var stemplet. Klageren ikke medhold.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Fejl på Rejsekortstander 2015-0160
Ankenævnet kan behandle sagen, uanset at klageren ikke har fremsat indsigelser mod kontrolafgiften over for Metro Service inden udløbet af klagefristen. Det er ankenævnets opfattelse, at klagesagsbehandlingen må sidestilles med den prøvelse som fogedretten kan foretage. Klageren gjorde gældende, at standeren skrev "god rejse". Det kan forekomme, at standeren ”fryser”, og at der står ”god rejse”, således at klageren derved får indtryk af, at han har checket ind. Men i den konkrete sag, hvor klageren ikke var opmærksom på lyden, idet han havde høretelefoner på, bør klageren være ekstra opmærksom på billedet på standeren, og at dette ikke ændrede sig, da klageren checkede sit rejsekort ind. Ankenævnets sekretariat har fra Rejsekort A/S fået oplyst, at en rejsekortstander i de tilfælde, hvor skærmen ”fryser”, ikke vil reagere på, at der holdes et rejsekort hen til standeren. Der vil således ikke komme lyden for korrekt check-ind. Forinden rejsekortet holdes hen til en virksom stander, vil der i øvrigt ikke være teksten ”god rejse”, som start på et korrekt check-ind. På den baggrund finder ankenævnet, at klageren selv må bære ansvaret for ikke at være korrekt checket ind, også selvom det skyldes tekniske fejl ved den stander, som han anvendte.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Fejl på Rejsekortstander 2015-0160
Kontrolafgift for manglende check-ind. Klage først fremsendt efter Metros 14 dages klagefrist. Klagereren anførte at check-ind standeren var ***frosset***. Da Metro Service ikke havde undersøgt sagen, og da Rejsekort A/S oplyste ankenævnet, at standerne godt kunne fryse, kunne dette ikke udelukkes, og klagerens forklaring blev lagt til grund. Klageren bar ved forsøget på check-ind høretelefoner, hvorfor han burde have været særligt opmærksom på at skærmbilledet ikke ændrede sig på check-ind-standeren.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død 2015-0165
Klageren var indehaver af et mobilerhvervskort, som er gyldigt et år. Da hans telefon var løbet tør for strøm ved kontrollen, blevhan pålagt en kontrolafgift på 750 kr. Klageren anmodede via den elektroniske klageformular til Metro Service om annullering af kontrolafgiften og oplyste fornavn,efternavn, fødselsdato, e-mailadresse, billettype, kontrolafgiftsnummer,udstedelsesdato, klagebeskrivelse og CPR-nummer. Der var ikke et registreringsfelt,hvor det var krævet, at man oplyste sit telefonnummer.Metro Service anmodede den 27. maj 2015 klageren om at oplyse sit telefonnummer, for at de kunne behandle hans henvendelse. Dette kunne han gøre enten ved at kontakte Metro Service på telefon eller ved atoprette en ny henvendelse via www.m.dk. Slutteligtoplyste de, at oplysningerne skulle være Metro Service i hænde inden 10 dage,idet deres normale rykkerprocedure ellers ville fortsætte. Klageren oplyste ikke sit telefonnummer inden fristensudløb, og den 23. juni 2015 sendte Metro Service ham en betalingspåmindelse medet rykkergebyr på 100 kr. Sagen blev derefter indbragt for ankenævnet, som udtalte følgende:***Det fremgår afde fælles rejseregler for Hovedstadsområdet, at passageren selv skal sikre siggyldig rejsehjemmel, inden rejsen påbegyndes. Klageren havde ved kontrollen et gyldigt SMS-erhvervskort, men han kunne ikke forevise dette, fordi hans mobiltelefonvar løbet tør for strøm. Kontrolafgiften blev derfor i kontrolsituationen pålagt med rette. Klageren anmodede Metro Service inden for klagefristen på 14 dage om annullering af kontrolafgiften og udfyldte alle felter i deres online klageformular: fornavn, efternavn,fødselsdato, e-mailadresse, billettype, kontrolafgiftsnummer, udstedelsesdato,klagebeskrivelse og CPR nummer. Der var intet særskilt felt til udfyldelse af telefonnummer.Det er herefter ankenævnets opfattelse, at klageren med rette kunne forvente, at MetroService havde alle de nødvendige oplysninger til at kunne annullerekontrolafgiften mod klagerens betaling af et ekspeditionsgebyr på 125 kr. Ankenævnet bemærker, at hvis Metro Service har brug for passagerens telefonnummer for at kunne behandle henvendelsen/klagen, bør dette fremgå af formularen. Uanset at Metro Service anmodede om klagerens telefonnummer, og han først oplyste dette efter at have modtaget en rykkerskrivelse, finder ankenævnet,at Metro Service i den konkrete sag burde have annulleret kontrolafgiften modet ekspeditionsgebyr på 125 kr. efter rejsereglerne pkt. 2.6., idet klageren inden for de første 14 dage efter kontrolafgiftens udstedelse klagede korrekt ved at udfylde den formular, som anvendes ved henvendelse til Metro Service.*** Rykker gebyret skulle tillige frafaldes og Metro Service blev pålagt at betale 10.000 kr. til ankenævnet for tabt sag.
19. april 2016 Metro Service Klager medhold
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død 2015-0203
Klagerens datter var pålagt en kontrolafgift på 375 kr., som Metro Service havde annulleret mod et ekspeditionsgebyr på 125 kr. Datteren havde modtaget en mobilbillet på telefonen, men denne var gået død, da hun skulle forevise mobilbilletten ved kontrollen.Parterne har givet divergerende oplysninger om det passerede i forbindelse med kontrollen.Således har klageren gjort gældende, at datterens telefon var gået ud, da hun skulle forevise billetten, men at hun fik genstartet telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet. Hun fik dog at vide af stewarden, at de ikke havde tid til at vente. De to stewards stod dog blot på perronen efter kontrollen og ventede på det næste tog, hvorfor de nemt havde kunnet se billetten, hvis de ønskede det.Stewarden har derimod anført, at klagerens datter ikke kunne tænde sin mobil igen og derved ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.Ankenævnet udtalte: ***Således som sagen foreligger oplyst, er det uomtvistet, at klagerens datter på forlangende ikke kunne forevise gyldig billet, således som rejsereglerne foreskriver.Det er ankenævnets opfattelse, at kontrol af passagerers rejsehjemmel i almindelighed - og i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en passager på 13 år - i særdeleshed skal ske med hensynsfuldhed. Heri ligger også, at passageren skal gives tilstrækkelig tid til at fremfinde rejsehjemmelen.Metro Service skal godtgøre, at kontrolafgifter udstedes på berettiget grundlag.Ankenævnet finder efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder sammenholdt med, at ankenævnet ikke kan afvise, at klagerens datter genstartede telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet, men at stewarden ikke ville afvente, at hun kunne forevise billetten, at der har foreligget sådanne særlige forhold, at kontrolafgiften skal annulleres uden ekspeditionsgebyr.*** Metro Service blev pålagt et gebyr på 10.000 kr. for tabt sag til ankenævnet.
19. april 2016 Metro Service Klager medhold
Sager vedrørende passagerer under 18 år 2015-0203
Klagerens datter på 13 år havde købt mobilbillet, men telefonen var gået ud ved kontrollen. Metro Service havde annulleret kontrolafgiften på 375 kr. mod et ekspeditionsgebyr på 125 kr., som klagesagen omhandlede. Parterne gav divergerende oplysninger om det passerede i forbindelse med kontrollen.Således gjorde klageren gældende, at datterens telefon var gået ud, da hun skulle forevise bil-letten, men at hun fik genstartet telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet. Hun fik dog at vide af stewarden, at de ikke havde tid til at vente. De to stewards stod dog blot på perronen efter kontrollen og ventede på det næste tog, hvorfor de nemt havde kunnet se billetten, hvis de øn-skede det.Stewarden anførte derimod, at klagerens datter ikke kunne tænde sin mobil igen og derved ikke kunne fremvise gyldig rejsehjemmel.Nævnet udtalte, at således som sagen forelå oplyst, var det uomtvistet, at klagerens datter på forlangende ikke kunne forevise gyldig billet, således som rejsereglerne foreskriver.Det er ankenævnets opfattelse, at kontrol af passagerers rejsehjemmel i almindelighed - og i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en passager på 13 år - i særdeleshed skal ske med hensynsfuldhed. Heri ligger også, at passageren skal gives tilstrækkelig tid til at fremfinde rej-sehjemmelen.Metro Service skal godtgøre, at kontrolafgifter udstedes på berettiget grundlag.Ankenævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder sammenholdt med, at ankenævnet ikke kunne afvise, at klagerens datter genstartede telefonen, mens kontrolafgiften blev udskrevet, men at stewarden ikke ville afvente, at hun kunne forevise billetten, at der forelå sådanne særlige forhold, at kontrolafgiften skulle annulleres uden ekspeditionsgebyr.
19. april 2016 Metro Service Klager medhold
Refusion af taxaregning 2015-0251
Klageren skulle fra Århus busstation til Billund Lufthavn. Klageren anførte at hun inden afgang havde set på Midttrafiks hjemmeside at bussen havde afgang klokken 11.52. Klagerens forklaring ikke lagt til grund. Da det fremgik af køreplanerne at bussen havde afgang allerede klokken 11.20.
19. april 2016 Midttrafik Trafikvirksomheden medhold
Betaling med dankort 2015-0281
Klageren troede, at han kunne anvende dankort i billetautomaten om bord på toget. Ingen skiltning på perron eller på selve toget. Ankenævnet fandt herefter, at det ikke kunne bebrejdes klageren, at han steg på toget med en forventning om at kunne købe billet i toget ved betaling med dankort, som er et gængs betalingsmiddel. Den omstændighed, at det står anført på selve toget, at det koster en afgift på 750 kr. at køre uden gyldigt kort eller billet, kan ikke i denne relation anses foren oplysning om, at passageren ikke kan købe billet med dankort om bord. Det er netop tilladt at stige om bord og derefter muligt at købe billet med mønter og visse sedler. Henset til den korte tid klageren opholdt sig i toget, før kontrollen fandt sted, sammenholdt med den omstændighed, at klageren straks forsøgte at købe billet via sin telefon, fandt ankenævnet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at Lokaltog A/S skal frafalde deres krav på betaling af kontrolafgiften. Ankenævnet fandt i den konkrete situation, at kontrollørens notat:***U/B [uden billet] Ville købe da jeg kom” uden nærmere forklaring fra kontrolløren, fx om han havde iagttaget klageren i et stykke tid, ikke er ensbetydende med, at klageren ikke straks begyndte at bestille en mobilbillet, efter han fandt ud af, at han ikke kunne anvende sit dankort. Når passageren i øvrigt har mulighed for at stige om bord på toget uden billet for at købebillet i automaten, fandt ankenævnet, at der burde været givet klageren rimelig tid til at købe billet på anden vis, da han konstaterede, at han ikke kunne anvende dankort.
19. april 2016 Lokaltog A/S Klager medhold
Fortsat rejse 2015-0284
Klageren rejste fra Kongens Nytorv klokken 9.57 til Nørreport st. her undlod han at checke ud. Ca. 45 minutter senere chekcede han atter ind på Nørreport st. for at returnere til Kongens Nytorv, hvor han skiftede til buslinje 1A til Fredericiagade, hvor han checkede ud klokken 11.00. På turen var bussens lokationsindstillinger sat forkert således, at det fremgik, at klageren havde rejst ved Hvidovre Hospital. På trods af dette blev rejsens pris beregnet korrekt til 3 zoner, da den varede sammenlagt 1 time og 3 minutter.
19. april 2016 Movia Trafikvirksomheden medhold
Kørte i forkert retning 2015-0296
Klageren og dennes mand som begge er bosiddende i Sverige, skulle hjem til Sverige fra Frederiksberg st.. Som rejsehjemmel havde hun en Øresundsbillet gyldig fra København H (F+L) til Malmø C (A) svarende til zonerne 0
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Spurgte chaufføren 2015-0299
Klageren foretog en anden rejse end den periodekortet, som var gyldigt i zonerne 51, 60 og 70, var købt til, herved spurgte han chaufføren på udrejsen om bussen kørte til Herlev Hospital, hvilket chaufføren bekræftede, hvorefter klageren foreviste sit periodekort. Klageren blev på returrejsen pålagt en kontrolafgift i zone 31 for manglende zone på periodekort. Ankenævnet fandt ikke, at chaufføren burde have opfattet klagerens spørgsmål som en direkte anmodning om hjælp til billettering. Klageren ikke medhold.
19. april 2016 Movia Trafikvirksomheden medhold
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind 2015-0306
Kontrolafgift for manglende check-ind. Rejsekort ikke registreret som checket ind i Back Office.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Anset for at have kørt med tog/bus/metro 2016-0015
Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da Metro Service samme dag, som kontrolafgiften blev udstedt, modtog en anmodning om annullering af kontrolafgiften. Ankenævnet lagde til grund, at denne anmodning var afsendt af klageren.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Pensionistkort udløbet 2015-0103
Klageren fremviste ved kontrollen et udløbet pensionistkort. Klageren ikke medhold i at kontrolafgiften skulle frafaldes, men ankenævnet fandt, at Metro Services begrundelse for fastholdelsen var misvisende og vildledende, hvorfor Metro Service skulle godtgøre klageren klagegebyret for indbringelsen af sagen for ankenævnet.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold
Engelsk information tilstrækkelig? 2015-0212
Englændere kunne ikke finde engelsk information vedrørende om de skulle købe billet, samt hvor billetautomaten befandt sig. Ikke medhold.
19. april 2016 Metro Service Trafikvirksomheden medhold