Afgørelser

Klageren checkede ikke ind efter påstigning og hans oplysning om hvilket stoppested samt, at der var mange, der skulle checke ind før ham, kunne ikke lægges til grund på basis af sagens elektroniske logs.

Klageren havde forstuvet en fod og satte sig ned uden først at checke ind. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og udtalte:"Da klageren havde sat sig uden først at checke ind, og da ankenævnet finder, at hendes gangbe-svær ikke var en tilstrækkelig tungtvejende grund til at undlade at checke ind i forbindelse med påstigningen, blev kontrolafgiften for manglende straks check ind pålagt med rette.

Ankenævnet har tidligere statueret, at uden unødigt ophold må anses for ved den først givne lejlighed, hvor passageren med sit Rejsekort passerer en stander til check ind.

Klageren vidste, at hun havde udfordringer med sin fod, og hun burde have ventet med at tage den næste bus i en situation, hvor hun ikke kunne nå at få sit Rejsekort klar i hånden inden påstigning, så hun kunne checke ind, når hun passede standeren."

Klagerens datter har udfordringer i form af diverse diagnoser, og hendes forældre må ikke holde øje med hendes mail og telefon, og de var derfor ikke var vidende om, at der skulle bestilles et nyt Ungdomskort ved datterens skoleskift, som datteren havde fået sms og mail om. Kontrolafgiften til datteren for at rejse uden et gyldigt Ungdomskort blev fastholdt.

Klageren havde ikke fået omstillet datterens nye Rejsekort til ”voksen” efter at hun fyldte 16 år. Kontrolafgiften blev fastholdt

Klageren kunne grundet manglende strøm på sin telefon ikke forevise pendlerkortet i kontrolsituationen, og efter indsendelse af dokumentation for, at han havde et gyldigt pendlerkort på dette tidspunkt, nedskrev Metro Service efter reglerne i rejsereglerne pkt. 7.2.5. hans kontrolafgift til 125 kr. Da den manglende forevisning af pendlerkortet beroede på klagerens eget forhold, idet han ikke havde sikret sig tilstrækkeligt batteri på telefonen inden metrorejsen, blev den nedsatte kontrolafgift fastholdt.

Klageren og familiemedlemmer opdagede ikke billetautomaten på perronen på Kongens Nytorv st. og steg ombord uden billet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne.

Klageren var ikke checket ind straks efter påstigning. Ankenævnet udtalte: "Klageren har gjort gældende, at han steg ombord på bussen via midterdøren, men undlod at checke ind dér, fordi han ville give plads til de mange andre påstigende passagerer, og søgte fremad i bussen mod chaufføren og standeren til check ind forrest i bussen.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at lægge denne forklaring til grund, og under alle omstændigheder var klagerens manglende check ind ved den første stander, som han passe-rede, ikke i overensstemmelse med de Fælles landsdækkende rejseregler, hvorefter et Rejsekort skal checkes ind straks efter påstigning og uden unødigt ophold, hvilket, ankenævnet tidligere har udtalt, er ved den første stander, man passerer.

Ankenævnet finder videre, at data ikke underbygger klagerens forklaring i tilstrækkeligt omfang, idet bussen var 1/3 fuld, og der kun var 4 øvrige passagerer, der checkede ind fordelt på 4 stan-dere på det stoppested, hvor klageren gør gældende at være steget på bussen. Hertil kommer kontrollørens notat på kontrolafgiften om, hvad chaufføren havde oplyst om, at klageren havde befundet sig i bussen længe.

Endelig finder ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at det beroede på Movias forhold, at klage-ren ikke fik udleveret en kontrolafgift ombord på bussen, hvilket underbygges dels af kontrollørens notat, og af klagerens manglende check ud efter kontrollen, men check ud i en senere buslinje 5C.

Herefter finder ankenævnet, at kontrolafgiften til klageren blev pålagt med rette, og at der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at Movia skal frafalde kontrolafgiften.

Ankenævnet anbefaler Movia at lave en systemopdatering, så de præcise og korrekte årsager for kontrolafgifters udstedelse kan indtastes af kontrollørerne. I den konkrete sag præciserede og be-grundede Movia årsagen til kontrolafgiften i svaret til klageren.

Lovgiver har ikke i forarbejderne til lov om trafikselskaber gjort nogen bemærkninger om, at en kontrolafgift udløser et krav på tilbagebetaling af passagerens billet, hvorfor ankenævnet ikke har funder grundlag for at statuere dette. Klageren kan derfor heller ikke få medhold i sit krav herom."

Klagerens datter glemte at checke ind, da hun kom løbende efter bussen.

Klagerens datter og datterens veninde købte i strid med rejsereglerne mobilbilletter ombord på bussen. Ankenævnet fastholdt børnekontrolafgiften på 500 kr. og udtalte, at klagerens datters alder på 13 år var uden betydning for afgørelsen.

Ankenævnet kunne ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at hun checkede ”direkte ind” med sit Rejsekort, da hun gik ind i bussen, og fastholdt kontrolafgiften for manglende straks check ind. Ankenævnet lagde vægt på, at de tekniske logs i sagen underbyggede kontrollørens forklaring, hvorefter klageren steg ombord og gik ind i bussen og derefter gik tilbage til chaufføren for at checke ind, da hun fik øje på kontrolløren.

På baggrund af de elektroniske logs i sagen fastholdt ankenævnet kontrolafgiften for manglende straks check og udtalte, at Rejsereglernes krav om, at check ind i busser skal ske uden unødigt ophold straks efter påstigning, og inden passageren finder sin plads, indebærer, at passageren må have sit Rejsekort klar inden påstigning, så der kan checkes ind ved førstgivne lejlighed, som er, når kortlæseren passeres ved indstigningen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. I den konkrete sag blev der checket ind 32 sekunder efter bussens afgang fra stoppestedet, hvilket ikke kunne betragtes som foretaget straks efter påstigning, og sønnen havde derfor i relation til de Fælles landsdækkende rejseregler ikke gyldig rejsehjemmel fra rejsens start. Det var i denne henseende uden betydning, at sønnen rent faktisk kunne forevise et indchecket Rejsekort til kontrollørerne ved den efterfølgende kontrol, da det pågældende check ind var foretaget for sent og i strid med forskrifterne i de Fælles landsdækkende rejseregler.

Ved kontrollen i bussen var klageren ikke checket ind på sit Rejsekort Anonymt, fordi saldoen på Rejsekortet var under minimumsbeløbet på 70 kr. Den omstændighed, at hun havde brækket sin fod, kunne ikke ændre på, at kontrolafgiften var korrekt udstedt, da klageren selv bar ansvaret for at have gyldig rejsehjemmel til sin rejse.

Klagerens datter, som var fyldt 16 år, rejste på en 2-zoners børnebillet, men skulle rettelig have haft en 8-zoners voksenbillet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.

Kontrolafgift for udløbet Ungdomskort fastholdt.

Klageren ønskede at kunne benytte liften for at få hendes tvillingebørn og barnevogn med tog med høj indstigning. Til støtte for sin sag gjorde hun gældende, at børnene måtte kunne sidestilles med personer med et handicap, der kan benytte liften. Ankenævnet udtalte, at afgørelsen af en sådan klage krævede en fortolkning af, hvornår man var omfattet af FN's Handicapkonvention, hvilket falder uden for ankenævnets kompetence, hvorfor sagen blev afvist.

Det var berettiget at overdrage en ubetalt opkrævning på 300 kr. til inkasso. Beløbet vedrørte en optankning til klagerens Rejsekort, som ikke havde kunnet trækkes på det tilknyttede betalingskort, og klageren havde foretaget rejser for beløbet. Ankenævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets opkrævning af rykkergebyrer, inkassoomkostninger og renter.

Både klageren og indklagede gav divergerende oplysninger om, hvad der var passeret, herunder om klageren var blevet forhindret i at stige af bussen, og hvor bussen standsede, men et flertal fastholdt kontrolafgiften og lagde afgørende vægt på, hvad kontrolløren havde noteret i selve kontrolsituationen om, at klageren havde oplyst at kunne rejse i zone 04 på sit pendlerkort med zone 03. Et mindretal fandt, at Movia havde givet ukorrekte oplysninger og manglende dokumentation på, hvordan det registreres, at en passager ikke vil tage imod kontrolafgiften, at Movia ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at kontrolafgiften var blevet pålagt med rette. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet lagde på baggrund af de tekniske logs og den elektroniske kontrolafgift til grund, at kontrollen fandt sted efter, at Metroen havde forladt Øresund st. og ikke, som anført af klageren, før Øresund st. Dermed var Metroen kørt ind i zone 01, hvortil datterens mobilbillet ikke var gyldig, og ankenævn fastholdt den udstedte kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det i den konkrete sag ikke kunne føre til et andet resultat, at datteren efter det oplyste lider af en psykisk sygdom. Indklagede var endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. for fremsendelse af en betalingspåmindelse.

Klageren sagde, at hun gik forbi rejsekortstanderne til check ind for at gøre plads til andre påstigende passagerer, men ankenævnet statuerede, at hun skulle have checket ind ved fordøren, og at der i øvrigt kun var 13 passagerer i alt i bussen, herunder tre , der checkede ind ved fordøren. Kontrolafgiften for manglende straks-check ind blev fastholdt.

Klageren, som er udlændig, rejste uden billet i bussen og oplyste, at det var hendes første dag i København, samt at hun var på vej til Hovedbanegården for at købe et Rejsekort. Kontrolafgift for manglende billet blev fastholdt af ankenævnet.

Klageren gjorde gældende, at han var checket ind på sit Rejsekort og blot hjalp en anden kinesisk passager med at oversætte kontrollørens ord, og pludselig udstedte kontrolløren en kontrolafgift til klageren i stedet. Ankenævnet lagde vægt på, at kontrolløren, der befandt sig i bussen, havde set klageren sætte sig på et sæde og først derefter var begyndt at bestille en mobilbillet, hvilket var for sent.

Klageren viste en mobiltelefon med et pendlerkort, der var ugyldigt, fordi det var blevet videresendt til en anden telefon, og dermed automatisk låses på afsendertelefonen. Klageren gjorde gældende, at han har mange telefoner, som han overfører sine pendlerkort imellem uden at overskride det tilladte antal delinger på fem, samt at han kla-gede via DOT samme dag, som kontrolafgiften blev udstedt, men ikke hørte noget før en rykkerskrivelse. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og henviste klagen over, at kontrolløren havde fotograferet hans svenske ID-kort til Datatilsynet. Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde dokumenteret at have klaget, inden han modtog rykkerskrivelsen, og fastholdt også rykkergebyret på 100 kr.

Klageren nåede ikke at købe mobilbillet, før han steg ombord på toget, som han troede afgik for tidligt. Imidlertid afgik det planmæssigt. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften for ikke at modtage mobilbilletten på telefonen før påstigning, men påIagde indklagede at godtgøre klagerens udgift til klagegebyret, da de ikke havde svaret klageren korrekt og fyldestgørende under deres 1. instans behandling af sagen.

Refusion af taxaregning på 139 kr., fordi bussen ankom forsinket til det stoppested, hvorfra klageren skulle videre med en anden busforbindelse, der var afgået før tid, hvorfor klageren måtte tage en taxa for at møde på arbejde til tiden. Ankenævnet udtalte blandt andet: "Om end det er forståeligt, at klageren ønsker at planlægge rejsen med så lille en margin som muligt mellem de forskellige bussers ankomst- og afgangstider for at minimere den samlede rejsetid, er det passagerens eget ansvar at planlægge rejsen med en margin, så der kan tages højde for uforudsete hændelser, som en forsinkelse på ca. 4 minutter må antages at være.

Ankenævnet bemærker, at Rejseplanen foreslår den hurtigste rejserute, men passageren må i sin planlægning af rejsen selv tage højde for uforudsete hændelser.

Da rejsegarantien først træder i kraft ved 20 minutters forsinkelse for den enkelte bus, og da dette ikke gjorde sig gældende for nogen af busserne den omhandlede morgen, er Movia berettiget til at afvise klagerens krav om godtgørelse af taxaregningen efter reglerne om rejsegaranti.

Ankenævnet bemærker, at Movia efter de nugældende regler ikke er forpligtet til at yde rejsegaranti ved skifte mellem busser eller andre transportformer.

Spørgsmålet er herefter om Movia på andet grundlag er erstatningsansvarlig for den forsinkelse, som klageren oplevede, og som indebar, at valgte at tage en taxa for at komme på arbejde.

For at ifalde et erstatningskrav efter dansk rets almindelige erstatningsregler, kræves det, at skadevolder (Movia) har handlet ansvarspådragende (culpøst).

Bussernes kørsel den pågældende morgen med en forsinkelse i ankomst på ca. 4 minutter og afgang 5 sekunder før køreplanen, ligger efter ankenævnets opfattelse ikke ud over afvigelser, som passageren selv må tage højde for i sin rejseplanlægning.

Hvis klageren havde nået sin buslinje 164 fra Ballerup st., ville han være ankommet til stoppestedet ved sit arbejde kl.06:57:53. Hvis han havde ventet til den næste bus med planmæssig afgang fra Ballerup st. kl. 07:02, ville han være ankommet til stoppestedet ved arbejdspladsen kl. 07:14:07.

Ankenævnet finder, at en sådan forsinkelse ikke indebærer noget ansvarsgrundlag for Movia.

Klageren har oplyst, at han skulle nå på arbejde til kl. 07:00, hvorfor ankenævnet finder, at han havde en særlig anledning til at planlægge sin rejse med en tilstrækkelig margin til skiftene imellem de tre buslinjer, når selv en meget lille forsinkelse i ankomst ville indebære en risiko for ikke at nå den næste videre forbindelse.

Som følge af det anførte er Movia berettiget til at afvise at godtgøre klagerens taxaregning.

Klageren tog en forkert bus, der afgik fra samme stoppested, og blev i bussen 12 stop uden at bemærke det, fordi han var optaget på sin telefon. Derfor rejste han uden for sit pendlerkorts zoner. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften.