Afgørelser

Klageren og hendes datter, der er bosiddende i Tyskland, skulle rejse til København og havde dagen inden deres ankomst til lufthavnen købt to 3-zoners billetter i DOT app. Billetterne var dog udløbet, da der var billetkontrol i Metroen dagen efter. Klageren gjorde gældende, at de ikke var klar over, at billetterne var gyldige straks efter købet, for i Tyskland er billetterne først gyldige, når man aktiverer dem efter købet.

Da det fremgår på dansk og engelsk i DOT app, at enkeltbilletter er gyldige straks efter køb, fandt ankenævnet, at klageren ikke var berettiget til at antage, at deres billetter var gyldige ved rejsen dagen efter købet. Ankenævnet bemærker, at udenlandske passagerer ikke automatisk kan gå ud fra, at billetsystemet i et andet land virker på samme måde som i hjemlandet.

Klageren swipede ind i DSB app efter sin påstigning.

Klagerens telefon var løbet tør for strøm, og da hun i Metroen var blevet optaget af at læse, kom hun til at køre for langt.

Klageren skulle stille sin rygsæk fra sig og derfor satte sig på et klapsæde lige ved siden af kortlæseren. Da klageren havde taget plads i bussen uden først at checke ind, og først fik checket ind 13 sekunder efter kontrollørernes påstigning ved det efterfølgende stoppested, blev hun pålagt en kontrolafgift.

Klageren mente at være checket ind korrekt, men de elektroniske logs viste, at klagerens rejsekort ikke havde været checket ind og at klagerens rejsekort ikke havde været i kontakt med kortlæserne. Kontrolafgiften for manglende check ind blev derfor pålagt med rette.

Ifølge klageren steg hun og kæresten ombord på buslinje 5C i Kastrup Lufthavn. Forinden forsøgte de forgæves at købe mobilbilletter i DSB-appen, men kunne ikke få det til at virke. Derfor besluttede de at ville checke dem begge ind på klagerens Rejsekort. Men dette kunne de heller ikke få til at virke oppe i bussen, da saldo var for lav til at foretage check ind. Klageren gik derfor efter sin pung i tasken for at købe kontantbilletter oppe hos chaufføren, men der var mange rejsende med kufferter og klapvogne, som gjorde det umuligt for hende at nå frem, inden der kom en kontrollør. Klageren og kæresten befandt sig om bord på bussen i 11 minutter og 6 stop efter påstigning uden at skaffe sig rejsehjemmel på anden vis, hvorfor ankenævnet fandt, at kontrolafgifterne blev pålagt med rette.

Klageren rejste med buslinje 1A fra stoppestedet Svanemøllen st. og rejsehjemmel benyttede han Rejsekort på app, hvor kunden skal swipe sit check ind inden påstigning på bussen. Klageren var af den opfattelse, at han, som med det fysiske Rejsekort, kunne stige om bord og først oppe i bussen swipe sit check ind i Rejsekort-appen, og checkede derfor først ind i appen efter påstigning. Da klageren ikke havde swipet inden påstigning på bussen, blev han pålagt en kontrolafgift og kontrolløren noterede, at klageren var siddende i bussen ved kontrollørens påstigning.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde checket ind i Rejsekort-app rettidigt og dermed blev pålagt en kontrolafgift med rette.

Imidlertid fandt ankenævnet, at oplysning om at swipe inden påstigning, der er en markant ændring i forhold til brugen af det fysiske Rejsekort, bør gives tydeligere og som det første, når kunden åbner appen for at swipe.

Klageren købte billetten i en DSB-automat, hvor han ikke fik mulighed for at vælge sin destination, der var et busstoppested, fordi man kun kan vælge stationer i DSB's automater. Derfor valgte han Lyngby, hvilket dog gav ham en zone for lidt. Men da han blev kontrolleret, mens bussen stadig befandt sig inden for billettens zoner, annullerede ankenævnet den udstedte kontrolafgift og pålagde Movia at betale sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren, der var turist, havde læst på Visit Copenhagen, at man kan kunne købe billetter om bord på Havnebussen. Hun oplyste, at have spurgt kontrolløren ved påstigning og denne havde bedt hende vente. Men efterfølgende pålagde kontrolløren hende en kontrolafgift.

Ankenævnet udtalte:

"Det fremgår af DOT’s hjemmeside og af Movias oplysninger, at kontantbilletter kan købes om bord, og Movia har præciseret, at billetter sælges lige inden for døren til passagersektionen ved trapperne op til styrehuset. Det er ikke oplyst, hvorledes dette er skiltet til passagerne. Ankenævnet finder klageren oplysninger om hændelsesforløbet lige så sandsynlige som Movias, hvorfor det ikke kan afvises, at klageren tog plads, udelukkende fordi kontrolløren havde bedt dem blive om bord. Kontrollørens oplysning om, at klageren ikke var i færd med at købe billet, modsi-ger ikke klagerens version af forløbet, idet hun afventede svar på, hvordan de kunne købe billet.

Den omstændighed, at det står anført på stoppestedet, at billet kan købes på DOT-appen, kan ikke betragtes som en oplysning om, at billetten kun kan købes dér. Der er også mulighed for køb af billet om bord.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet, at kontrolløren ved klagerens henvendelse om køb af billetter burde have vejledt hende om at købe billet, der hvor salget foregår.

Herefter finder ankenævnet, at der i den konkrete sag har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften til klageren skal frafaldes." Movia blev pålagt at betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.

Klageren glemte at checke ind på Rejsekort ved påstigning i linje 5C.

Klageren havde lånt sin søns periodekort fra Skånetrafiken, som hun forud for rejsen var i tvivl om, om hun kunne benytte til en busrejse til et apotek i Sydhavnen. Klageren havde ikke hjemmefra undersøgt nærmere, i hvilke zoner i Danmark periodekortet var gyldigt. Ifølge klageren havde hun søgt vejledning hos en chaufføren i en bus tidligere på rejsen, men ikke i den pågældende bus, hvor der var billetkontrol. Ankenævnet fandt, at klager kunne have undersøgt kortets gyldighed forud for sin rejse. Ankenævnet bemærkede, at man ved tvivl om en billets gyldighed bør forhøre sig hos chaufføren ved hver påstigning, så man ved en eventuel efterfølgende kontrol kan henvise til chaufførens vejledning.

Ankenævnet fandt det dog kritisabelt, at Movia ikke spurgte klageren ind til det nærmere tidspunkt for hendes udrejse, således at Movia kunne høre den rette chauffør om, hvorvidt chaufføren kunne huske samtalen med klageren.

Klageren og hendes ægtefælle var på besøg i København og benyttede i den forbindelse Metroen. Klager vidste ikke, hvordan man checkede to rejsende ind, og derfor holdt hun Rejsekortet to gange hen til det blå punkt, og efter anden gang fik hun besked om, at kortet allerede var checket ind. Derefter steg de ombord på Metroen med kun én rejsende indchecket på rejsekortet, hvilket resulterede i en kontrolafgift.

Klageren rejste med S-toget fra Valby, men kunne ikke huske, om han steg på ved Valby St. eller Valby Langgade St.. Ankenævnet lagde til grund, at klageren enten steg på tog ved Valby st. eller allersenest Valby Langgade st., hvor kontrollen af klagerens rejsehjemmel fandt sted, og at klagers mobilbillet i alle tilfælde var modtaget efter påstigning.

Klageren var på besøg i København, hvor hun skulle rejse med Metroen. For at sikre sig at være i god tid, købte hun allerede billet om morgenen, men skulle først foretage sin rejse om eftermiddagen. Da tidspunktet for gyldighed fremgik af selve billetten, fandt ankenævnet, at klager ikke var berettiget til at kunne gå ud fra, at hun kunne benytte billetten til sin rejse senere på dagen.

Klageren var ankommet til København med et krydstogtskib og havde tidligere på dagen købt en 2-zoners billet, der udløb kl. 12:33. Klageren havde ikke gennemført et nyt billetkøb, da hun rejste med Metroen kl. 12:59 på vej tilbage til skibet og blev derfor pålagt en kontrolafgift.

Klager var turist i Danmark og havde ved ankomst købt et Rejsekort Anonymt i en automat. Klageren fik oplyst undervejs i købsflow’et og i handelsbetingelserne, at der kræves en saldo på minimum 70 kr. for at kunne checke ind på et Rejsekort Anonymt. På trods af at klageren ved check ud aftenen forinden havde fået advarselslyden og besked på standeren om lav saldo, tankede han ikke Rejsekortet op inden rejsen, hvor han fik pålagt en kontrolafgift.

Klager skulle rejse med Metroen fra Christianshavn St. i zone 1 til Bella Center St. i zone 3, og blev kontrolleret i zone 3, hvor hun fremviste sit pendlerkort, der ikke var gyldigt i denne zone.

Klagerens datter blev pålagt en kontrolafgift, da hun ved billetkontrollen rejste med et Rejsekort Flex med kundetypen barn. Klagerens datter var fyldt 16 år ca. 3 uger inden billetkontrollen, og hverken klageren eller datteren havde været opmærksom på at få kundetypen på kortet ændret eller bestilt et nyt kort.

Ankenævnet udtalte, at det i udgangspunktet er kundens eget ansvar, at et Rejsekort Flex er indstillet til den korrekte kundetype. Det er ikke muligt systemmæssigt at give besked til Rejsekort Flex-kunder om at skifte kundetype ved det fyldte 16. år, da kortet kan benyttes af alle, og det ikke vides, hvornår den konkrete kunde har fødselsdag.

Klageren og hendes ægtefælle og deres to små børn rejste på Orange Billetter, som ikke er gyldige i Movias busser. De fik ved billetkontrollen pålagt to kontrolafgifter.

Kunden var ikke checket ind med Rejsekort straks efter påstigning i linje 21.

Klageren modtog sin billet i Midttrafiks app ca. 1 minut og 23 sekunder efter påstigning.

Klageren hævdede, at han havde været udsat for identitetstyveri og at det ikke var ham, som havde foretaget rejsen eller havde fået pålagt en kontrolafgift i bussen. Klageren ønskede imidlertid ikke at deltage i opklaringen af sagen, herunder anmelde forholde til politiet eller at underskrive en tro- og loveerklæring. Ved klagerens undladelse heraf anså ankenævnet det for tilstrækkeligt godtgjort, at det var klageren, som havde foretaget rejsen og dermed fået pålagt en kontrolafgift.

Da klagerens søn rejste med bussen, var hans pendlerkort udløbet 5 dage forinden.

Klageren havde ved en fejl bestilt en Orangebillet, som var gyldig til den foregående måned, end den aktuelle rejse.

Klageren havde ikke gennemført billetkøb i DSB app forud for billetkontrollen og hævdede, at dette skyldtes tekniske problemer med appen. Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at det må have beroet på forhold ved klagerens egen opsætning/indstilling/opdatering/forbindelse, der gjorde, at appen ikke kunne gennemføre hendes bestilling.