Afgørelser
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Manglende aktivering af ny periode på rejsekort pendler |
23-0220
Klageren checke ikke ind i bussen, som krævet, og derved blev hendes nye pendlerperiode ikke aktiveret. Ikke medhold. |
17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0342
Ifølge klageren var han i gang med at købe mobilbilletter til sig selv og sin hustru, da de steg ombord på Metroen. Imidlertid fremgik det af loggen for købet sammenholdt med Metroens dørrapport, at klageren i strid med rejsereglerne først havde påbegyndt købet efter, at Metroen havde forladt perronen. Ankenævnet fastholdt kontrolafgifterne, som parret var blevet pålagt. |
17. april 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straksbillettering |
23-0346
Kontrolafgift for manglende straks-billettering. Klageren havde for lav saldo på sit Rejsekort til at checke ind, men gik alligevel ind i bussen og satte sig på et sæde. Da der var kontrollører ombord på bussen, rejste hun sig igen og gik op til chaufføren for at købe en billet. Ikke medhold |
17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
23-0347
Kontrolafgift for manglende check ind i Odense Letbane, hvor der skal checkes ind på perronen før påstigning. Ikke medhold |
17. april 2024 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0357
Kontrolafgift for at bestille mobilbillet ombord på bussen efter afgang fra stoppestedet. Ikke medhold |
17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0369
Klageren var ombord på bussen i ca. 6 minutter, før han købte en mobilbillet efter, at kontrollører var steget på bussen. Ikke medhold |
17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0379
Klageren steg ombord på bussen og satte sig i strid med rejsereglerne på et sæde, før hun checkede sit Rejsekort ind. Selv om hun checkede ind kun 6 sekunder efter bussen afgang fra stoppestedet, fastholdt ankenævnet den kontrolafgift, hun var blev pålagt i anledning af ikke at have checket ind straks, da hun steg på bussen. |
17. april 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Refusion som følge af forsinkelser |
23-0321
Et flertal i ankenævnet fandt ikke grundlag for, at Sydtrafik Flextrafik skulle godtgøre klagerens udgifter til togbilletter, som følge af at han ikke nåede sin færge med den taxa, han havde bestilt. Ankenævnet udtalte blandt andet: "Men som følge af at færgen havde planmæssig afgang kl. 20:05, og seneste mødetid for passageren var 15 minutter før, kl. 19:50, ville klageren selv med flexbilens rettidige ankomst til færgelejet 20:05 være forsinket både i forhold til færgens afgang og i hvert fald i forhold til mødetiden kl. 19:50. Herefter finder vi, at der foreligger en sådan grad af egen skyld hos klageren, der selv havde fastsat tidspunktet kl. 20:05 for Flexbilens ”seneste ankomst” til færgelejet, at Sydtrafik Flextrafik ikke er forpligtet til at godtgøre klagerens merudgift på 212 kr. til DSB-Ungbilletter fra Sønderborg til Odense. Vi kan ikke lægge til grund, at klageren i strid med de interne instrukser i Sydtrafik skulle have fået oplyst, at han ville kunne komme gratis til Odense, hvis han ikke nåede færgen." |
7. februar 2024 | Sydtrafik | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Manglende straks-check-ind |
23-0135
Klagerens påstand om, at hun slet ikke rejste med bussen, fordi hun havde for lav saldo til check ind, og derfor steg af med det samme, blev ikke taget til følge af ankenævnet. Saldoen på hendes kort var tilstrækkelig. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Mobiltelefon løbet tør for strøm/gået død |
23-0205
Klageren gjorde gældende, at hans telefon var løbet tør for strøm, men loggen viste, at han slet ikke havde gennemført billetkøbet, der i øvrigt skete 2 timer inden hans rejse. |
7. februar 2024 | Nordjyllands Trafikselskab | Trafikvirksomheden medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
23-0206
Klageren sagde, at langsomt netværk var skyld i, at billetten først blev registreret som leveret til telefonen efter hans påstigning. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, eftersom bussen var i fart, da billetten blev leveret til telefonen. |
7. februar 2024 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende zone på periodekort |
23-0281
Klagerens datters pendlerkort omfattede ikke den zone, som hendes skole ligger i, og som hun rejste i ved kontrol. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, men Movia skulle godtgøre klagerens udgift til klagegebyr til ankenævnet, da de angav en forkert zone i deres oprindelige afgørelse. |
7. februar 2024 | Movia | Klager medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0152
Klagerens søn checkede ind 21 sekunder efter bussens ankomst til stoppestedet og gik først forbi chaufføren uden at checke ind. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Kvittering er ikke billet |
23-0293
Klageren og ægtefællen fra England havde købt billetter for at rejse med S-tog og Metro. Undervejs i skiftet mellem tog og Metro, blev ægtefællerne væk fra hinanden på vej til lufthavnen. Klageren holdt ikke billetten, og han blev ved kontrol pålagt en kontrolafgift, som ankenævnet fastholdt, fordi der var tale om en upersonlig billet, der kun er gyldig for ihændehaveren. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
23-0295
Klageren havde rejse på sit Rejsekort om formiddagen, hvor saldoen blev for lav til check ind. Han tankede ikke Rejsekort op, inden han skulle rejse om eftermiddagen. Han havde DOT-appen, men troede ikke den gjaldt i busser. Han havde ingen kontanter til at købe billet hos chaufføren. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Kvittering er ikke billet |
23-0314
Klageren mistede sin billet undervejs på rejsen. Kontrolafgiften blev fastholdt, da kvittering for køb af en upersonlig billet, ikke kan fungere som rejsehjemmel. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
Glemt at checke ind / Kunne ikke huske om der var checket ind |
23-0328
Klageren var træt og glemte at checke ind. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
Fejlberegning af rejsens pris |
23-0327
Klageren ønskede, at hans rejse blev beregnet til en lavere pris, svarende til rejse inden for transittid, da forsinkelser med busserne var skyld i, at han ikke kunne følge sin planlagte rejseplan. Ankenævnet fastholdt, at rejserne skulle beregnes som separate rejser. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Rejsegaranti og Rejsetidsgaranti |
23-0329
Klageren rejste på en Rejsetidsgarantibillet, som DSB havde udstedt fra en tidligere rejse med forsinkelser. Der opstod forsinkelser på den konkrete rejse, og klageren fik udstedt endnu en Rejsetidsgarantibillet, men klageren ønskede, at DSB skulle udstede en yderligere Rejsetidsgarantibillet, i stedet for den hun havde forspildt på den forsinkede rejse. Ankenævnet gav DSB medhold i deres afvisning af klagerens krav. |
7. februar 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
23-0300
Klageren rejste med Metroen på en DSB Orangebillet, der ikke er gyldig til rejse med Metro. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften og fandt ikke grundlag for at statuere, at klageren ikke havde fået udleveret kontroafgiften, som han gjorde gældende. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Ukategoriseret |
23-0275
Klageren og hans kæreste, som begge bor i Ringsted og studerer i København, havde ikke krav på at få tilføjet zone 03 til deres Ungdomskort, da befordringsrabat til periodekort (Ungdomskort) til studerende ved videregående uddannelser gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb. Da normalprisen for et periodekort med zone 03 mellem parrets bopæl og deres uddannelsessteder er dyrere end normalprisen uden zone 03, kunne de ikke få medhold i deres krav. |
7. februar 2024 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0188
Klagerens datter passerede check ind kortlæseren i bussen uden at checke sit Rejsekort ind, og hendes veninde gik ind i bussen uden først at have købt og modtaget sin mobilbillet på telefonen. Ankenævnet fastholdt begge kontrolafgifter. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |
Fortolkning af rejseregler (cykler, hunde mv.) |
23-0310
Hundekontrolafgift på 375 kr. Ankenævnet fandt, at det fremgår tilstrækkelig tydeligt af rejsereglerne, at små hunde kun kan medbringes gratis, hvis de under hele rejsen er anbragt i en dertil indrettet taske, og da klageren ikke havde købt en børnebillet til sin lille hund, som hun sad med på skødet, blev kontrolafgiften fastholdt. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
23-0326
Klageren glemte at checke ind på sit Rejsekort, da han skulle rejse med Metroen og hans pendlerkort var udløbet 2 dage forinden. Ifølge klageren bad stewarden ham om at oplyse CPR-nummer i andre passagerers påhør. Ankenævnet henstillede til, at Metro Service indskærper over for sine medarbejdere, at de overholder Metro Services egen instruks og ikke beder passagerer om at oplyse de sidste 4 cifre i CPR-nummeret, men fastholdt kontrolafgiften, da klageren rejste uden billet. |
7. februar 2024 | Metro | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
23-0195
Klageren glemte at checke ind da hun talte i telefon ved påstigningen, og checkede først ind ved det næste stoppested, hvor der steg kontrollører om bord. |
7. februar 2024 | Movia | Trafikvirksomheden medhold |