Afgørelser
Kategori | Nummer | Dato | Selskab | Resultat |
---|---|---|---|---|
Forældelse |
2012-0098
Rykkerskrivelse sendt efter 14 måneder. Ikke anset for at være for sent under de givne omstændigheder. Dissens |
6. oktober 2021 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Mobilbillet købt i forkert zone / for få zoner |
2021-0004
Klageren købte en 2-zoners sms-billet med startzone 01, men påbegyndte sin rejse i zone 02. Da sms-billetter skal købes til den startzone, hvor man faktisk påbegynder rejsen, blev han ved kontrol i bussen pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at kontrolafgiften i selve kontrolsituationen blev pålagt med rette, men ankenævnet fandt, at Movia skulle have frafaldet kontrolafgiften i sin efterfølgende behandling af sagen, da der i den konkrete situation ikke var nogen omgåelsesrisiko, og da billetten isoleret set var gyldig i den pågældende zone. KLAGEREN MEDHOLD |
15. september 2021 | Movia | Klager medhold |
Orangebillet |
2021-0028
Klageren og ægtefællen rejste med bussen på DSB Orange mobilbilletter, som ægtefællen viste til chaufføren ved påstigning, mens hun spurgte, om de kunne rejse på togbilletten. Når man køber en almindelig DSB standardbillet, er gyldigheden et døgn fra kl. 04.00, men der vil alligevel også stå tid og sted for togets afgang, selv om kunden kan anvende billetten til, med bus eller metro, at rejse hen til billettens afgangstid- og sted. Dette er ikke tilfældet med DSB Orangebilletter. Ved en efterfølgende kontrol i bussen blev de hver pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte: "Det fremgår af de fælles landsdækkende rejseregler, at chaufføren kan give vejledning om billet-ten på passagerens forespørgsel. Når passageren spørger chaufføren, overgår ansvaret for, at billetten er gyldig til rejsen, som udgangspunkt til chaufføren. Klagerens ægtefælle viste telefonen til chaufføren, mens hun spurgte, om de kunne rejse på tog-billetten. Det er uvist om hun kun foreviste QR-koden eller hele billetten, men chaufføren har udtalt, at han valgte, at ”lade tvivlen komme kunden til gode.” Ankenævnet lægger med den nævnte udtalelse til grund, at chaufføren gav tilladelse til, at kunden kunne rejse på den foreviste rejsehjemmel. Som følge af det anførte er det ankenævnets opfattelse, at Movia efter at have fået forelagt disse oplysninger, burde have frafaldet kontrolafgifterne. Efter sagens udfald skal Movia betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet, jf. vedtæg-terne § 25, stk. 2. Movia anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, men overholdt ikke 30 dages fristen i vedtægterne § 22, stk.3, hvorfor dette blev afvist. |
15. september 2021 | Movia | Klager medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0036
Der var ikke registreret et check-ind på rejsekortet. Klageren havde lige tanket op og mente at have hørt ok-lyden. Ikke medhold |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Personalebillet |
2021-0037
Klageren havde som DSB-ansat fået udstedt et Frikort, som kun gælder til tog. Klageren blev derfor pålagt en kontrolafgift ved rejse på kortet i bus. Klageren gjorde gældende, at kontrolløren først godkendte frikortet, men efter 2 stop skiftede mening og kom tilbage og pålagde ham en kontrolafgift. Kontrollørens forklaring underbyggede ikke denne forklaring. Ankenævnet udtalte, at DSB-ansatte anmodes om, at søge nærmere info på DSB’s intranet, når de får tilsendt et Frikort. "Hvis klageren havde undersøgt sit togkorts gyldighed ved at læse på DSB’s intranet, ville han tydeligt have kunnet læse, at kortet ikke kan benyttes til busrejser. Imidlertid undlod klageren dette, fordi han ifølge det oplyste regnede med, at formuleringen på togkortets forside om gyldighed til ”Alle DSB og Arriva strækninger” indbefattede busrejser med Arriva som busoperatør...... Parterne har givet divergerende forklaringer om det passerede, men efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder, finder ankenævnet at måtte lægge kontrollørens forklaring til grund om, at han ikke først godkendte klagerens togkort, og efter to stop skiftede mening. Ankenævnet kan ikke afvise, at klageren muligvis har forstået kontrollørens ageren således, at klageren uden at risikere en kontrolafgift kunne afvente, at kontrolløren forhørte sig hos en kollega om togkortets gyldighed. Men uanset om en sådan misforståelse var tilfældet, finder ankenævnet i den konkrete sag, at ansvaret for, at klageren havde gyldig rejsehjemmel, ikke var overgået til Movia, og kontrolafgiften til klageren blev dermed pålagt med rette. Ankenævnet bemærker, at klageren selv valgte at stige ind ad bussens midterdør, frem for ad fordøren, hvor han med det samme kunne have spurgt chaufføren til råds om togkortets gyl-dighed, inden bussen forlod stoppestedet." |
15. september 2021 | DSB Fjern- og Regionaltog | Trafikvirksomheden medhold |
Checkede ud med det samme |
2021-0053
Klagerens rejsekort blev checket ud nede på perronen kort efter indcheckning på en etage ovenover. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at det skyldtes tekniske fejl, men i stedet at klageren, mens hun ventede på toget, formentlig uden at vide det, har befundet sig så tilstrækkeligt tæt på check ud-standeren, at hendes Rejsekort er blevet checket ud. Kontrolafgiften blev fastholdt. |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Rejst med Arriva på billet købt i Midttrafiks app |
2021-0054
Klageren havde købt billet i Midttrafik-appen, som ikke er gyldig til rejse i Arrivas tog, og han blev derfor pålagt en kontrolafgift. Den lød på 1.000 kr., idet Arriva pr. 1. marts 2021 har forhøjet kontrolafgiftsbeløbet fra det tidligere gældende beløb på 750 kr. Ankenævnet fandt, at det var tilstrækkeligt oplyst i købsflowet og på selve billetter, at den ikke gjaldt i Arriva-toget. Et flertal fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at nedsætte kontrolafgiften. Et mindretal udtalte, at kontrolafgiften burde nedsættes til 750 kr., da det er en helt urimelig forhøjelse af kontrolafgiftsbeløbet, som kan indebære, at kontrolafgiftens størrelse ikke står i et rimeligt forhold til den forseelse, som passageren har begået, og som i denne sag vedrørte et beløb på ca. 100 kr. DISSENS |
15. september 2021 | Arriva Tog (nu GoCollective) | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Orangebillet |
2021-0058
Klageren var blevet pålagt en kontrolafgift grundet rejse i metroen på tilkøbsbillet (1 zone) til DSB Orangebillet, og gjorde gældende over for ankenævnet, at ifølge reglerne skal tilkøbsbilletten købes, mens grundbilletten er gyldig, og det gjorde han om bord på DSB-toget, mens Orangebilletten var gyldig. Den 17. januar 2021 ændrede DOT reglerne, så det ikke længere var gyldigt at rejse på tilkøbsbillet til andet end pendlerkort ellers om metrotillæg. fremover skulle passageren købe en almindelig 2 zoners billet. Men i klagerens app stod anført, at tilkøbsbilletter kun er gyldige med sammen med anden billet. Blandt andet derfor annullerede ankenævnet kontrolafgiften og besluttede, at Metro Service skulle betale sagsomkostninger. Afgørelsen blev efterfølgende begæret genoptaget, og ankenævnet traf en fornyet afgørelse, som også kan læses her på siden. |
15. september 2021 | Metro Service | Klager medhold |
Mobilbilletter skal være modtaget inden påstigning |
2021-0062
Klageren modtog først mobilbilletten på sin telefon mere end tre minutter efterpåstigning, og kontrolafgiften blev fastholdt. Det kunne ikke lægges til grund, at tiderne på de tekniske logs ikke passede. Kontrollørerne så klageren købe billet, efter de var steget om bord. |
15. september 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Manglende straks-check-ind |
2021-0064
Klagerens datter glemte at checke ind, da hun steg om bord på bussen, og kom først i tanke om det 3 minutter senere. Hun opfyldte dermed ikke rejsereglerne om at checke ind straks efter påstigning, hvorfor kontrolafgiften var pålagt med rette. Den omstændighed, at klagerens datter var 16 år, kunne ikke føre til et andet resultat. |
15. september 2021 | Midttrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Efterfølgende indsendelse af periodekort/ungdomskort |
2021-0066
Klageren havde et Erhvervskort, der til og med december 2020 blev leveret som sms til kundens telefon. Men alle Erhvervskortkunder på Sjælland fik i oktober 2020 en SMS om, at Erhvervskort som SMS ville udgå fra december 2020, og at produktet derefter ville overgå til DOT appen. Klageren hjemmearbejdede indtil juni 2021, hvor han rejste med Metroen. Han kunne ikke finde sit Erhvervskort i sms, som han plejede og blev pålagt en kontrolafgift. Denne blev efterfølgende nedsat til 125 kr., da kortet var gyldigt. Ankenævnet fastholdt nedsættelsen med den begrundelse, at det ikke kunne afvises, at klageren havde fået beskeden om DOT-appen, og at han burde have sikret sig at kunne forevise et gyldigt kort, når han efter flere måneders hjemmearbejde skulle rejse igen. |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Rejst på andens personlige rejsekort |
2021-0068
Klageren datter blev pålagt en kontrolafgift for at rejse på sin fars rejsekort personligt, hvilket ikke er tilladt i henhold til rejsereglerne, da der optjenes rabat på denne type rejsekort. Det var ikke godtgjort, at datteren havde fået oplyst af FynBus' Kundeservice, at hun gerne måtte rejse på sin fars rejsekort. Ikke medhold |
15. september 2021 | FynBus | Trafikvirksomheden medhold |
For lav saldo |
2021-0069
Klageren gjorde gældende, at hun havde checket to personer ind på + standeren. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren foretog den korrekte indtastning til check ind af to voksne på + standeren, fordi det ikke er tilstrækkeligt blot at taste på + knappen og holde kortet til det blå punkt. Brugeren skal derudover vælge den kundetype og antal, som ønskes med på rejsen ud over kortholderen. Hvis klageren havde foretaget de korrekte skridt, ville hun have fået advarsels-lyden og tekst om for lav saldo. Kontrolafgiften blev fastholdt. |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Ikke registreret i Back Office / manglende check ind |
2021-0075
Der var ikke registreret et check-ind på klagerens rejsekort. Ikke medhold |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
2021-0079
Klageren havde købt en DSB Orangebillet mellem to DSB-stationer, selv om hun skulle med bussen noget af vejen. Ankenævnet udtalte, at hvis klageren ved købet i DSB-appen havde indtastet rejsens faktiske destinationsstoppested med bussen, ville hun have fået et andet købsflow, end hun gjorde ved indtastning af to de to DSB-stationer. Det ville blive vist med rød tekst at billetten ikke var gyldig til den del af ruten, der foregik med bus. Desuden oplyses kunden i købsflow’et om, at der gælder særlige vilkår/regler. Det var ankenævnets opfattelse, at klageren ikke med rette kunne gå ud fra, at hendes DSB Orange-billet var gyldig til rejse med bus. Ankenævnet kunne ikke lægge til grund, at klageren ved påstigningen spurgte chaufføren direkte, om hun kunne rejse med bussen på DSB Orangebilletten. Ankenævnet anser dette for et krav ifølge rejsereglerne punkt 2.4, hvis chaufføren skal vejlede kunden, og ansvaret for kundens gyldige rejsehjemmel skal overgå til chaufføren.Ankenævnet fandt derfor, at ansvaret for at vise gyldig rejsehjemmel fortsat påhvilede klageren, jf. selvbetjeningsprincippet i de Fælles landsdækkende Rejseregler og fastholdt kontrolafgiften. |
15. september 2021 | Sydtrafik | Trafikvirksomheden medhold |
Forkert antal zoner |
2021-0086
Klageren, som er nordmand, var ankommet med fly til Københavns Lufthavn, hvorfra hun skulle rejse videre med metroen. Hun konstaterede, at hendes rejsekort var udløbet, og købte derfor billet i billetautomaten. Imidlertid havde hun fået den fejlagtige opfattelse, at der kun krævedes en 2-zoners billet til centrum, og hun blev derfor i metroen pålagt en kontrolafgift for manglende zone, idet der kræves 3-zoner fra lufthavnen til centrum. Ankenævnet fandt, at klageren havde haft tilstrækkelig tydelige muligheder for at vælge den korrekte billet. Ikke medhold |
15. september 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Rejst på forkert billet/kort |
2020-0214
Klageren ønsker, at ankenævnet annullerer kontrolafgiften, og gør gældende, at hendes Øresundskort er købt i Sverige og er gyldig til de zoner, hvori Metroen kører, og at hun blev kontrolleret flere gange, uden at stewarderne sagde noget om, at hun manglede et Metrotillæg Indklagede fastholder kontrolafgiften |
23. august 2021 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Ekstraordinære vejrmæssige forhold |
2021-0017
Grundet voldsomt uvejr annoncerede Neptunbus på deres hjemmeside, at afgangen kl. 18 var flyttet til kl. 16. Desuden blev der sendt en sms på polsk til kunderne om dette. Klagerens børn ventede ved stoppestedet omkring det oprindelige afgangstidspunkt, hvorefter de gik ind på hjemmesiden og så beskeden om, at afgangen var flyttet. De forlod herefter stoppestedet. Imidlertid gennemførte Neptunbus den pågældende tur alligevel, hvorfor de afviste at betale klagerens udgift til de billetter, som børnene ikke havde kunnet benytte. Ankenævnet fandt, at Neptunbus skulle refundere beløbet til klageren, da beskeden om den ændrede afgangstid blev sendt på polsk, at oplysningen på Neptunbus’ hjemmeside ikke blev fjernet efter kl. 16, selv om afgangen kl. 18 blev gennemført, at chaufføren kunne have sendt en sms, da han ikke lykkedes med at fange klagerens datter på telefonen, og endeligt at klagerens børn handlede i overensstemmelse med deres tabsbegrænsningspligt ved at sørge for at nå deres fly til Polen. |
30. juni 2021 | Neptunbus APS | Klager medhold |
Uberettiget at videresende sagen |
2021-0021
Klageren havde glemt at indtaste sit nye betalingskort i Rejsekortsystemet, hvorfor der var tanket 300 kr. op på hans rejsekort i henhold den indgåede optankningsaftale. Klageren betalte ikke beløbet til at begynde med, og sagen blev oversendt et inkassobureau. Betalingen udeblev fortsat og fordringen blev overdraget til udenretlig inkasso. Klageren betalte de 300 kr., men der udestod et beløb på ca. 600 kr., som klageren indbragte for ankenævnet. Da ankenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til inkassofirmaets inkassoomkostninger, blev klagen afvist, idet ankenævnet udtalte, at det havde været berettiget at sende sagen til inkassobureauet. |
30. juni 2021 | DSB Fjern- og Regionaltog | Afvist af ankenævn |
Vilkår og betingelser |
2021-0026
Klageren ville omstille sit Rejsekort Flex til Pensionist, hvilket ikke kan lade sig gøre. Dette kan kun ske ved Rejsekort Personligt. Klageren benyttede en anden email, end den hun havde indtastet i Rejsekortsystemet og modtog ikke oplysningen herom. Da sagsbehandleren i første omgang havde lukket sagen ved en fejl, blev klageren tilbudt at opnå pensionistrabatten for rejser i perioden frem til beskeden om at købe et Rejsekort Personligt. Dette ville klageren ikke acceptere og ønskede at få rabatten på alle rejser indtil ankenævnet havde truffet afgørelse i sagen. Ankenævnet frifandt Metro Service for klagen og udtalte blandt andet følgende: "Om end det kan virke forvirrende for kunden, at man indtaster en e-mailadresse i henvendelsesformularen og modtager autosvar på denne adresse, men får tilsendt det endelige svar til den (anden) e-mail, man oprindeligt har oplyst til Rejsekortsystemet, finder ankenævnet, at Rejsekort Kundecenter, der foretager sin sagsbehandling via kundedatabasen og et tilknyttet journalsystem, og hvorfra kundernes e-mails hentes pr. automatik, ikke har begået fejl ved at sende beskeden til klagerens @hotmail-adresse, som hun selv var forpligtet til at ændre, men ikke havde gjort. Ankenævnet har ikke grundlag for at afgøre, om klageren modtog mailen eller ej. Ankenævnet finder det dog misvisende, at det er muligt i formularen til Rejsekort Kundecenter at up-loade dokumenter om tilkendelse af førtidspension, når det andre steder på www.rejsekort.dk står anført, at førtidspensionister skal ringe til Rejsekort Kundecenter for at ændre kundetype." |
30. juni 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Utilstrækkelig information |
2021-0027
Klagen vedrørte kontrolafgift for rejse på et Ungdomskort, der ikke var gyldigt til den rejserute, klageren foretog. Ankenævnet besluttede, at kontrolafgiften skulle frafaldes, da det ikke var gjort tilstrækkeligt tydeligt for klageren, at det nye Ungdomskort ikke havde samme gyldighed, som det kort, der var udløbet 4 dage tidligere. |
30. juni 2021 | Lokaltog A/S | Klager medhold |
Refusion af taxaregning |
2021-0029
Klageren havde inden klagen til ankenævnet fået udbetalt 300 kr. i rejsegaranti til en taxaregning på 408 kr. i anledning af en brandalarm i metroen, der indstillede driften. Klageren havde taget en taxa direkte til hospitalet, og ikke til den metrostation, hvor han skulle være steget om til S-tog. Klageren fik ikke medhold i kravet om at få erstatning for de resterende 108 kr. til taxaregningen, da en brandalarm ikke udgør et erstatningsgrundlag efter de almindelige erstatningsregler. |
30. juni 2021 | Metro Service | Trafikvirksomheden medhold |
Orangebillet |
2021-0034
Klageren troede, at hendes Orange DSB Print Selvbillet gjaldt til den specifikke Metro, som var nævnt på side 2 i hendes billet, benævnt Din Rejseplan". Hun blev pålagt en kontrolafgift, da Orange DSBbillet ikke er gyldig i Metroen. Et flertalt i ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, da det fremgik i købsflowet og på selve billetten, at den ikke kunne anvendes. Et mindretal fandt, at det ud fra de anvendte formuleringer var undskyldeligt, at klageren regnede med, at billetten kunne anvendes. |
30. juni 2021 | Metro Service | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Check-ind af flere rejsende |
2021-0038
Klagerens søn var steget på bussen ad midterdøren med en kammerat, der checkede sit rejsekort ind, mens han råbte op til chaufføren "Han rejser med mig på kortet". Check ind af flere rejsende kræver bistand fra buschaufføren , og da klagerens søn ved en efterfølgende kontrol ikke var checket ind på kammeratens rejsekort, blev han pålagt en kontrolafgift. Et flertal i ankenævnet fastholdt kontroalfgiften, da drengene intet gjorde for at få checket flere ind, tværtimod checkede kammeraten sig selv ind, som når han rejser alene, i stedet for at gå op til chaufføren, der kunne checke dem ind. Drengene var de nærmeste til at kende deres alder og til at vide, om de var checket ind tidligere på rejsen, hvorfor chaufføren ikke havde grund til at reagere på, at de ikke kom op til hende. Et mindretal i ankenævnet udtalte: "Vi finder herefter, at chaufføren i den konkrete situation, hvor kortholderen henvendte sig direkte til hende nede fra opstigningsdøren med oplysning om, at klagernes søn rejste med ham på kortet, burde have reageret, idet et check ind af flere rejsende kun kan ske med hjælp fra chaufføren. Når chaufføren i stedet for gav en ”tommelfinger op”, finder vi, at det var undskyldeligt, at drengene herefter regnede med, at de ikke skulle foretage sig yderligere for at have gyldig rejsehjemmel. Uanset at chaufføren ikke måtte udføre en egentlig kontrol, kunne hun havde spurgt dem, om de allerede var checket ind begge to, fordi hun ellers skulle bistå dem hermed." |
30. juni 2021 | Nordjyllands Trafikselskab | Trafikvirksomhed medhold (dissens) |
Fejl på Rejsekortstander |
2021-0046
Klageren gjorde gældende, at alle 3 standere var i uorden, og at hun ikke havde tid til at løbe ned i den anden ende af perronen. Ingen standere var fejlmeldte og klagerens Rejsekort virkede senere på rejsen, hvorfor dette heller ikke kunne være fejlbehæftet. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften. |
30. juni 2021 | DSB S-tog | Trafikvirksomheden medhold |