Kategori:
Afgørelse:
Trafikvirksomheden medhold
Dato:
4. december 2024
Selskab:
DSB Fjern- og Regionaltog
Afgørelsen som PDF:
24-0330
Klageren skulle i selskab med 4 andre personer, herunder hendes søn, rejse med DSB InterCityLyn-tog fra Aarhus H til Københavns Lufthavn, hvorfra de skulle videre med fly på skiferie. Undervejs på togrejsen opstod der signalfejl og sporskiftefejl, og rejsen skulle fortsætte fra Skanderborg St. med togbusser. Klageren besluttede at tage en taxa fra Skanderborg st. til Fredericia st., for det første fordi togbusserne endnu ikke var ankommet, og for det andet fordi togbusruten gik via Horsens st. med deraf forlænget rejsetid. Da de ankom til Fredericia st. var den sidste mulige togforbindelse for at nå deres fly var aflyst. De fortsatte derfor i taxa til Københavns Lufthavn.
Ankenævnet fandt, at klager og hendes selskab godt ville kunne have nået check ind i lufthavnen, hvis de havde taget toget fra Fredericia St., men da de valgte at afbryde rejsen og i stedet tage en taxa, frafaldt muligheden for refusion af billetternes pris for denne del af rejsen. DSB havde allerede dækket omkostningerne til taxa fra Skanderborg til Fredericia, og der var ikke grundlag for at kompensere klageren yderligere.