Gå til sidens indhold

Kategori:

Afgørelse:

Trafikvirksomhed medhold (dissens)

Dato:

4. december 2024

Selskab:

Metro Service

Afgørelsen som PDF:

Afgørelse

24-0266

Klagerne, der er bosiddende i England, skulle se Melodi Grand Prix i Malmø i maj måned 2024. De overnattede i København og ville pendle frem og tilbage. Som rejsehjemmel havde de købt en særlig Eurovision Copenhagen/Skåne-billet udbudt af Skånetrafiken. Billetten var efter sin ordlyd gyldig til zonerne FL+ABCDEFGHIJ til ubegrænset rejse til og fra København med Øresundstog og i Skåne.

Klagerne rejste på deres sidste opholdsdag med Metroen fra Femøren St., hvor de blev pålagt en kontrolafgift, da Eurovision-billetten ikke var gyldig i Metro.

Ankenævnet traf afgørelse efter stemmeflertallet. 3 medlemmer fandt, at billettens anvendelsesområde fremgik med tilstrækkelig tydelighed, og at klagerne derfor ikke med rette kunne antage, at de kunne anvende billetten til også at rejse med øvrige transportformer i København, som fx bus og Metro.

1 medlem med 2 stemmer udtalte, at det ikke var entydigt for kunden, at billetten havde begrænset anvendelsesområde.