Klageren skulle på ferie i Danmark og bestilte et Rejsepas på forhånd, men indtastede forkerte gyldighedsdatoer, hvorfor passet ikke var gyldigt, da han rejste en måned efter udløb. Ankenævnet fastholdt kontrolafgiften, selv om den printede Rejsepasbillet var på dansk, da det fremgik tilstrækkeligt tydeligt, at billetten var gyldig på datoer i juli måned ved betegnelsen ”4 jul” og ”11 jul”. Klageren havde da også tidligere samme aften bestilt et Rejsepas til de korrekte datoer i august måned til sin rejsefælle.