2020-0259

Klageren gjorde gældende, at hun havde søgt vejledning i 7/Eleven om zoner til rejsen, hvorefter sælgeren havde udstedt en billet til hende. Ved efterfølgende kontrol i bussen, manglede der en zone, og klageren blev pålagt en kontrolafgift. Ankenævnet udtalte, at det følger af officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, at myndigheden, der træffer afgørelse, skal tilvejebringe oplysninger, så der kan træffes en materielt korrekt afgørelse. Ved blot at skrive til klageren, at det ikke var muligt at "få bekræftet en eventuel fejl", har Movia ikke godtgjort at have søgt at tilvejebringe sådanne oplysninger fra klageren. Movia baserer desuden deres fastholdelse af kontrolafgiften i ankenævnet på, at klageren ikke har skaffet en erklæring fra DSB om fejl. Ankenævnet fandt, at Movia aldrig havde anmodet klageren om dette. Ankenævnet bemærkede, at Officialprincippet hører til de såkaldte garantiforskrifter, der indebærer, at hvis sagen er utilstrækkeligt oplyst, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, eller sagen må genoptages, så de manglende undersøgelser kan blive foretaget. Men grundet den forløbne tid fra billetudstedelsen til klagen, fandt ankenævnet, at det var vanskeligt at antage, at Movia ville have fået et brugbart svar, hvis de havde undersøgt sagen. Ankenævnet bemærkede derudover, at ved en hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Movia, ville det være usandsynligt, at Movia ville kunne oplyse sagen, og ankenævnet fandt, at Movia skulle frafalde kontrolafgiften, men ikke skulle betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til ankenævnet.