2019-0141

Klageren rejste med bussen på en Orange DSBbillet. Hun gjorde gældende, at hendes søn havde købt billetten, som hun lagde den i tasken uden at kigge på den. Derfor spurgte hun chaufføren, om billetten var gyldig til bus. Han bad hende vente på kontrolløren, som ville svare hende. Kontrolløren bad hende sidde ned og udstedte derefter en kontrolafgift. Kontrolløren gjorde gældende, at klageren allerede sad ned, da han kom hen til hende, og han noterede, at hun oplyste, at billetten var købt af en anden, som ikke havde fortalt, at den ikke kunne benyttes i bussen. Ankenævnet udtalte, at det fremgår tydeligt på selve billetten, at den ikke kan anvendes i busser, og passageren skal selv sikre sig at være i besiddelse af gyldig billet. Ifølge kontrollørens notat på kontrolafgiften, og at han havde krydset ”nej” til, om klageren havde spurgt chaufføren, havde klageren ikke på tilstrækkelig vis godtgjort sin forklaring om, at hun ikke var sikker på billettens gyldighed og spurgte chaufføren til råds, som bad hende vente på kontrollørens vurdering.