Kontrolafgift- udstedt til rette person?

Underskrifter identiske

Afgørelse 2014-0188, 21. november 2014 - Metro. Underskrifter på identitetskort, tro-og loveerklæring samt kontrolafgifter var efter ankenævnets opfattelse identiske. Metro Service løftet bevisbyrde for at det var klageren, som modtog kontrolafgiften.

Afgørelse 2014-0098, 22. september 2014 - Midttrafik. Således som sagen forelå oplyst med kopi af underskrift på klagerens pas, kontrolafgiften samt tro-og loveerklæringen, var det ankenævnets opfattelse, at disse tre underskrifter var så tilstrækkeligt identiske, at underskriften på kontrolafgiften måtte anses for at tilhøre klageren. Ankenævnet lagde ved bedømmelsen desuden vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret sin oplysning om, at han var hospitalsindlagt den pågældende dag, samt at denne oplysning først var fremkommet under ankenævnssagen. Herefter ansås kontrolafgiften af 13. maj 2013 for manglende billet for pålagt med rette.

Afgørelse 2014-0056, 17. juni 2014 - Midttrafik - Passageren udfyldte ved kontrol en blanket med klagerens korrekte CPR-nummer, navn og adresse. Kontrolløren stillede desuden uddybende kontrolspørgsmål. Den ene kontrollør skrev i en note på kontrolafgiften, at kollegaen, med hvem kontrollen blev udført, kendte passageren som værende klageren. Ved den efterfølgende forevisning i Midttrafik af klagerens foto på kørekortet bekræftede pågældende kontrollør dette.Der forelå i sagen flere dokumenter påført klagerens underskrift, herunder pas, kørekort, tro-og loveerklæring fra 2010 samt underskriftsprøve på kopi af en kontrolafgift fra 28. november 2013, som var en kontrolafgift, klageren havde vedkendt sig og havde betalt. Det fremgik af disse dokumenter, at klageren har meget forskellig måde at skrive sin underskrift på; således var underskriften fra den 28. november 2013 helt forskellig fra underskriften på klagerens pas og kørekort. Og på sidstnævnte dokumenter anførtes efternavn desuden kun med et ”R”.Klageren havde ikke dokumenteret sin oplysning om, at han havde været i København med indsendelse af fx bus- eller togbillet/broafgift.På den baggrund fandt ankenævnet, at Midttrafik i den konkrete sag havde løftet bevisbyrden for, at det var klageren, som modtog kontrolafgiften den 8. november 2013, men ankenævnet bemærkede, at Midttrafik fremover ved passagerer, som figurerer på den såkaldte ”F-liste” bør tilkalde politiet til identifikationen, uanset om personen kan svare på spørgsmål ud fra CPR-registeret, når der ikke forevises legitimation.

Afgørelse 2013-0363, 17. juni 2014 - Midttrafik. Klageren gjorde gældende, at to kontrolafgifter ikke var udstedt til ham. Midttrafik skal godtgøre, at kontrolafgifterne blev udskrevet til klageren. Det fremgår af sagen, at passageren ved kontrollerne ikke foreviste gyldig billet og oplyste et cpr-nummer tilhørende klageren, men ikke foreviste dokumentation til bekræftelse af denne oplysning. Midttrafik oplyste, at kontrolløren i sådanne situationer spørger om fødselsdato, år og fornavn.Klageren havde ikke besvaret sekretariatets spørgsmål om, hvorvidt han havde betalt en kontrolafgift fra den 26. januar 2012, som havde en stort set identisk underskrift med de i sagen omhandlede kontrolafgifter. Klageren havde heller ikke indsendt dokumentation fra sine lærere om at have været i skole på de omhandlede tidspunkter, således som han havde gjort gældende.På den baggrund fandt ankenævnet, at der ikke var grundlag for at konstatere, at det ikke var klageren som rejste med bussen de pågældende dage og her var blevet kontrolleret.Ankenævnet henstillede til Midttrafik om, at der i tilfælde, hvor der ikke forevises legitimation, stilles øvrige kontrolspørgsmål end blot fødselsdato, år og fornavn.

Nægtede at underskrive "tro- og loveerklæring"

Afgørelse 2013-0386, 3. april 2014 - Metro. Klageren gjorde i sin første henvendelse den 19. december 2012 til Metro Service gældende, at han havde været hjemme hele dagen den 6. oktober 2012, hvor kontrolafgiften var blevet udstedt, hvorfor den ikke kunne være udstedt til ham.Klageren ville imidlertid ikke underskrive tro- og loveerklæring på dette, og han havde under ankenævnssagen ikke fastholdt dette standpunkt, idet han havde ændret sin forklaring til følgende udsagn:”ej heller [har jeg] et minde om at jeg skulle have modtaget den. Det fastholder jeg - jeg er dog som almindeligt menneske ikke ufejlbarlig og kan tage fejl. Det ser ud til at jeg kan vælge mellem at betale en bøde der måske ikke er min, eller underskrive på "tro og love" på noget, som jeg kun er 99% overbevist om?””Jeg fastholder stadig behandlingen er urimeligt, og at bøden umiddelbart ikke er min..””Jeg kan ikke svare på noget, på "tro og love", at det ikke var mig, når jeg kun er cirka 99% sik-ker. Bøden skulle være fra en periode, som var stresset som aldrig før, og som få før mig må have oplevet.”Når klageren anførte, at han ikke kunne huske, om han var blevet pålagt en kontrolafgift, og ikke ville underskrive på, at han ikke havde rejst med metroen den pågældende dag, tydede dette efter ankenævnets opfattelse på, at klageren rejste med metroen på det pågældende tidspunkt. Dette understøttedes efter ankenævnets opfattelse endvidere af, at der ved kontrollen var blevet oplyst klagerens cpr-nr.Da kontrolafgiften var blevet udstedt på baggrund af glemt periodekort, var den på det foreliggende grundlag pålagt med rette. Ankenævnet anførte, at Metro Service efter denne sags afgørelse burde forevise kvitteringen for klageren og for sekretariatet, uanset at klageren ikke underskriver en tro- og loveerklæring.Ankenævnet bemærker, at selv om underskriften på kvitteringen ikke måtte ligne klagerens, ændrede det ikke ved denne afgørelse, da klageren ikke inden sagens afslutning havde villet underskrive tro- og loveerklæringen.

Anset for at have kørt med tog/bus/metro

Afgørelse 2016-0120, 7. marts 2017 - Midttrafik. Der var ikke konsistens i klagerens underskrift, men underskriften på kontrolafgiften var identisk med underskriften på en tro- og love erklæring, som klageren havde udfyldt i en tidligere sag. Klageren blev anset for at have kørt med bussen.

Afgørelse 2016- 0088, 13. september 2016 - Metro. Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da han havde udfyldt generalia og besvaret kontrolspørgsmål korrekt.

Afgørelse 2016-0086, 13. september 2016 - Metro. Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da håndskriften på den udfyldte kontrolafgift var identisk med håndskriften på en kontrolafgift som klageren efterfølgende var blevet pålagt og havde enderkendt at have modtaget.

Afgørelse 2016-0015, 19. april 2016 - Metro. Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da Metro Service samme dag, som kontrolafgiften blev udstedt, modtog en anmodning om annullering af kontrolafgiften. Ankenævnet lagde til grund, at denne anmodning var afsendt af klageren. 

Afgørelse 2015-0059, 15. december 2015 - Metro. Klageren blev anset for at have kørt med metroen, da det ved kontrollen fremviste sundhedskort var identisk med det sundhedskort som klageren heletiden havde været i besiddelse af.  

Afgørelse 2015-0058, 29. september 2015 - Metro. Klageren blev anset for at have kørt med metro, da politiet blev tilkaldt og forestod identifikationen.

Afgørelse 2011-0213, 26. marts 2012 - Movia. Klagerens datter blev anset for at have kørt med bus.

Afgørelse 2011-0050, 27.juni 2011 - DSB. Klagerens søn anset for at have kørt med tog.

Afgørelse 2011-0060, 27.juni 2011 - S-tog. Klageren anset for at have kørt med S-tog.

Afgørelse 2010-0265, 31. januar 2011 - S-tog. Klageren anset for at have kørt med S-tog.

Afgørelse 2010-0144, 3. december 2010 - S-tog. Klagerens datter anset for at have kørt med S-tog.

Afgørelse 2010-0019, 3. december 2010 - S-tog. Klagerens søn anset for at have kørt med S-tog.

Afgørelse 2009-0185 - Metro. Klageren anset for at have kørt med Metroen.

Klageren ikke anset for at have kørt med tog/bus/metro

Afgørelse2010-0010 - Movia. Klageren ikke anset for at have været med bussen.

Manglende kontrol af passagerens identitet

Afgørelse 2014-0247, 22. januar 2015 - DSB. Den elektroniske kontrolafgift blev udfyldt af S-togsrevisoren alene på baggrund af det foreviste HyperCard, hvorpå der var foto af klageren, og hvoraf klagerens fødselsdato fremgik. Passageren blev således ikke spurgt nærmere om sine data, og passageren hverken udfyldte eller underskrev blanket med CPR-nummer, fordi han nægtede dette. Normalt vil det være tilstrækkeligt til identifikation af en passager, at kontrolløren fastslår identiteten på baggrund af en billedlegitimation i overensstemmelse med DSB S-togs sædvanlige procedure. Der kan dog, som det også kan udledes af DSB’s besvarelse, være situationer, hvor kontrolløren har anledning til at stille verificerbare kontrolspørgsmål til passageren, selv efter der er forevist ID med et vellignede billede. Ankenævnet finder, at der i kontrolsituationen var anledning til at stille sådanne kontrolspørgsmål, da der blev forevist et gammelt HyperCard, som allerede var udløbet 1 år og 4 måneder tidligere. Klageren medhold

Afgørelse 2011-0110, 27.september 2011 - Midttrafik. Forkert efternavn og manglende adresse ved udstedelse af kontrolafgift samt manglende kontrol af passagerens identitet. Klageren medhold.

Afgørelse 2011-0121, 27. september 2011 - Midttrafik. Manglende kontrol af passagerens identitet. Klageren medhold.

Den foreviste legitimation tilhørte klageren

Afgørelse 2010-0082, 24. juni 2010, Movia. Sygesikring forevist. Det efterfølgende af klageren indsendte sygesikringskort, var helt identisk med det i kontrolsituationen foreviste.



Hvis du vil læse en afgørelse skal du trykke på den.